Visse hormoner er ansvarlige for, at vi føler os mætte eller sultne, og de fungerer som vigtige neurotransmittere i vores krop. De frigives på forskellige tidspunkter af dagen eller natten i en rytme, der er bestemt på forhånd. Denne frigivelse påvirkes dog af tidspunktet for og sammensætningen af måltiderne.
De vigtigste hormoner til at kontrollere vores spisemønstre er ghrelin, leptin, kortisol og insulin.
Er du sulten? Det skyldes hormonet ghrelin, som hver femte til sjette time i løbet af dagen minder dig om, at du har brug for at indtage noget mad. Niveauet falder kort tid efter, at man har spist, og så begynder det at sende signaler igen fem til seks timer senere. Hvis du har spist et meget proteinrigt måltid, falder ghrelin-niveauet hurtigere og er længere tid om at stige igen. Det betyder, at hvis du spiser en proteinrig middag, vil du ikke føle dig sulten igen før tidligt om morgenen, hvilket er godt for at holde figuren på lang sigt. Anbefalingen om oftere at inkludere fisk (en vigtig proteinkilde) i dine aftensmåltider er derfor ikke uden grund. 14 til 16 timers faste kan også være med til at forstærke eller genetablere denne frigivelsesplan – en effekt, som periodisk faste og Chronodiet forsøger at udnytte.
Når vi er mætte, kommer et andet hormon i spil: leptin. Denne appetitdæmper når sit højeste niveau mellem midnat og de tidlige morgentimer – endnu en grund til, at vi ikke vågner op om natten og føler os sultne. For at få den fulde effekt skal dit sidste proteinrige måltid helst være seks til otte timer før midnat – en anden tommelfingerregel, som vi allerede har nævnt for periodisk faste og Chronodiet.
Et andet vigtigt hormon er kortisol, som fremmer fedtmetabolismen og regulerer vores kulhydratbalance. Kortisolniveauet er højest tidligt om morgenen og lavest om aftenen og natten. Chronodiet tager højde for denne biologiske rytme: Kulhydrater er tilladt om morgenen, da kortisol på dette tidspunkt af dagen sikrer, at vores kroppe er i stand til at behandle dem korrekt. Aften og nat er en anden sag! Kulhydrater er forstyrrende i disse timer, da de forårsager insulinspidser, der forstyrrer alle vores naturlige rytmer.
Insulin, hormonet, der kommer fra bugspytkirtlen, frigives tre gange om dagen: tidligt om morgenen, midt på dagen og om aftenen – med andre ord ved de tre hovedmåltider. Insulin sørger for, at det, vi spiser på disse tidspunkter af dagen, bliver transporteret ind i vores celler som energi og næringsstoffer. Hvis der produceres for meget insulin (hvilket styres af den type mad, man spiser), vil overskuddet – altså den energi, der ikke bliver kanaliseret ind i cellerne – blive lagret som fedtdepoter.
Nyere forskning har også vist, at morgenens insulintop har en særlig positiv effekt på udskillelsen ved frokosttid og om aftenen. Hvis denne morgentrigger mangler, f.eks. hvis vi springer morgenmaden over, bliver de andre måltider ikke fordøjet så godt, som de kunne. Resultatet er, at energien i din mad for det meste bliver til fedtdepoter.
Ud over denne daglige udløsning frigives der også insulin indimellem: når vi gumler på en angiveligt sund müslibar, et stykke frugt eller et lille stykke chokolade. Den energi, de indeholder, bliver så straks lagret som fedtdepoter.
