Hjertet
Hjertet er vores vigtigste muskel. Det er det centrale organ i blodcirkulationen, som pumper omkring fem til seks liter blod gennem kroppen hvert minut, hvilket resulterer i op mod 250 millioner liter i løbet af et liv. Hovedansvaret for denne 300 gram tunge muskel, som består af to pumper, der slår i samme rytme, er at opretholde blodcirkulationen. Hjertet slår omkring 70 gange hvert minut. Den højre pumpe har ansvaret for at forsyne lungekredsløbet, og den venstre pumpe leverer blod gennem aorta til det systemiske kredsløb. På den måde bliver kroppens celler forsynet med næringsstoffer og ilt, og slutprodukterne fra cellernes stofskifte bliver fjernet. Kronobiologien har længe erkendt, at visse phytonæringsstoffer, især dem, der stammer fra asiatisk medicin, tilbyder et naturligt alternativ til beskyttelse og støtte af det kardiovaskulære system. Ved hjælp af disse værdifulde stoffer, som administreres på det rigtige tidspunkt af dagen, kan hjertesygdomme reduceres betydeligt.
Sygdomme i det kardiovaskulære system
Hjerte-kar-sygdomme er den mest almindelige dødsårsag i hele verden. Vores vigtigste muskel viser slidmærker og defekter over mange års brug, hvilket kan føre til alvorlige sygdomme. Ud over alder er der andre risikofaktorer, herunder stress, rygning, alkohol, fed mad, mangel på motion, fedme og diabetes mellitus. Nikotin er for eksempel et neurotoksin, som får hjertet til at slå hurtigere, samtidig med at det indsnævrer blodkarrene. Derudover fremmes dannelsen af blodpropper, hvilket øger risikoen for trombose. Stress er også skadeligt for vores vitale organer, da det får kroppen til at frigive overskydende hormoner, som også kan øge hjertefrekvensen og blodtrykket. Langvarig stress kan også forårsage iskæmi i koronarkarrene og i værste fald endda udløse et hjerteanfald. Yderligere negative påvirkninger er genetisk disposition eller virusinfektioner. Alle disse negative livsstilsfaktorer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme som bl.a. åreforkalkning, forhøjet blodtryk, koronar hjertesygdom og hjerteanfald.
Arteriosklerose udvikler sig langsomt, og der går ofte årtier, før man ser tegn på sygdommen. Denne sygdom er årsagen til smalle eller lukkede arterier hos over 90 procent af patienter med kroniske kredsløbssygdomme. Ved arteriosklerose ændrer arterievæggene sig på grund af betændelse, der fører til steder, der er forkalkede, hvilket betyder, at arteriediameteren bliver smallere. Dette kan påvirke enhver stor eller lille arterie. Resultatet af arteriesammentrækningen er en reduceret blodgennemstrømning til organerne. Det øger ikke kun blodtrykket, men betyder også, at vitale organer ofte ikke længere forsynes med nok blod. Det resulterer i en alvorlig underforsyning med alle dens følgeskader.
Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte sygdomme i mange vestlige industrilande. Ved forhøjet blodtryk øges trykket inde i blodkarrene for at sikre, at der stadig flyder nok blod gennem de forsnævrede kar. Men dette høje tryk fortsætter med at tilskynde til vasokonstriktion og/eller til, at en eksisterende trombe brister, hvilket kan føre til slagtilfælde, hjerteanfald og andre vaskulære sygdomme. Man skelner mellem primær (forhøjet blodtryk skyldes ikke andre sygdomme) og sekundær (andre sygdomme er ansvarlige for det forhøjede blodtryk). Symptomerne på forhøjet blodtryk kommer som regel sent – alt efter hvilken region, der er ramt – og kan omfatte alt fra hovedpine, spændinger og hjertebanken til synsforstyrrelser, kraftig svedtendens, koncentrationsbesvær og opkastninger. Det optimale blodtryk ligger på 120/80 mmHg, og værdier, der starter ved 140/90 mmHg, er allerede klassificeret som forhøjet blodtryk.
Denne type hjertesygdom er blandt de mest almindelige hjertesygdomme i verden. Mænd rammes oftere (30 procent) end kvinder (15 procent). Ved koronar hjertesygdom er hjertets arterier forsnævrede, og hjertemusklen kan ikke længere forsynes tilstrækkeligt med blod. På grund af denne betændelse opstår der skader på arterievæggene. Fedt begynder at aflejre sig på arterievæggene. Det fører til forkalkning og tab af elasticitet i væggene, så arteriediameteren bliver mindre og mindre. Det kan udløse yderligere alvorlige sygdomme som hjerteinsufficiens og hjerteanfald. Mulige symptomer er åndenød, frygt og panik, intens svedtendens og angina pectoris (vedvarende og gennemtrængende smerter i brystet, som kan stråle ud til andre dele af kroppen). Dette kliniske billede er ofte forudgået af erektil dysfunktion hos mænd i årevis.
I industrilandene er hjerteanfald den hyppigste dødsårsag. I gennemsnit overlever 300 til 400 mænd ud af 100.000 mellem 35 og 64 år ikke følgerne af et hjerteanfald. Mellem 45 og 50 år rammes mænd betydeligt oftere af hjerteanfald end kvinder, men selv blandt kvinder er der sket en markant stigning i de seneste årtier. Den underliggende sygdom ved hjerteanfald er koronar hjertesygdom. Hvis der opstår en pludselig afbrydelse af blodgennemstrømningen i en kranspulsåre, er et hjerteanfald konsekvensen. Ofte er dette resultatet af åreforkalkning, der har udviklet sig i årevis, eller af en akut lukning på grund af en aflejring af blodpropper på dette sted. Resultatet er, at iltforsyningen til hjertemuskelvævet ikke længere er sikret, hvilket får det til at dø. Denne skade er uoprettelig. Mulige symptomer omfatter koldsved, vejrtrækningsproblemer, pludselige smerter, der stråler ud i venstre side af brystet, skulderen og resten af venstre side af kroppen, hurtig puls, følelse af klaustrofobi, kvalme og opkast.
Reduktion af hjerte-kar-sygdomme gennem brug af næringsstoffer i tide i overensstemmelse med kronobiologiske standarder
Sekundære plantestoffer som aminosyrer, enzymer og gær kan – når de anvendes korrekt i henhold til kronobiologien – beskytte det kardiovaskulære system og drastisk reducere risikoen for sygdom. Det understøtter hjertets og kredsløbets optimale funktioner på mange forskellige måder. Effekten af disse stoffer er allerede blevet bevist i adskillige undersøgelser.
Hjertet er udsat for massive tidsvariationer. Om natten finder der regenerative og reparative processer sted i hjerte- og karcellerne, og blodtrykket og hjertefrekvensen falder til sit laveste punkt. Om morgenen stiger blodtrykket, og hjertefrekvensen stiger igen for at klare dagens opgaver. De naturlige variationer mellem dag og nat med hensyn til frekvensen af hjerteslag, blodtryk og strømningshastighed (eller blodets “tykkelse”) er absolut vigtige for det kardiovaskulære systems optimale funktion. Hvis disse rytmer ændres – hvad enten det skyldes indre årsager eller indtagelse af visse stoffer – kan det få dramatiske konsekvenser. Derfor er det yderst vigtigt, at stoffer indtages på det rigtige tidspunkt af dagen for at understøtte dette system optimalt. En kronobiologisk opdeling i morgen- og aftenstoffer tager højde for det kardiovaskulære systems variationer og sikrer, at disse stoffer udvikler deres virkning på det rigtige tidspunkt af dagen, hvilket gør det muligt at opnå den optimale effekt på helbredet.
Stoffer til om morgenen (aktiverende effekt):
- L-karnitin
- Alfa-liponsyre
- Calcium
- Coenzym Q-10
- L-Arginin HCI
- Lycopen
- Vitamin B6
- Druekerneekstrakt
- Røde gærris
Stoffer til om aftenen (regenerativ effekt):
- Biotin
- Folsyre
- L-Cystein HCI
- L-Prolin
- L-Lysin HCI
- Magnesium
- Niacin
- Vitamin B1, B2, B5, B12
- Nattokinase
