Det kan være fristende at tro, at menneskeheden med sin sofistikerede belysning er vokset fra sollysets naturlige indflydelse på søvnvanerne. Men ny forskning fra University of Michigan viser, at vores døgnrytme stadig er grundlæggende utæmmelig og følger de sæsonbestemte ændringer i dagslyset.
Døgnrytme og årstidsændringer
“Mennesker er virkelig årstidsbestemte væsener, selvom vi måske ikke vil indrømme det i vores moderne verden,” siger studiets forfatter Ruby Kim, der er postdoc og adjunkt i matematik ved U-M. “Dagens længde og mængden af sollys, vi får, har stor indflydelse på vores fysiologi. Undersøgelsen viser, at vores biologisk bestemte årstidsrytme påvirker, hvordan vi tilpasser os ændringer i vores daglige rutine.” Denne opdagelse kan åbne nye veje for forskning i og forståelse af sæsonbetinget affektiv sindslidelse, en form for depression, der er knyttet til årstidsændringer. Det kan også åbne op for nye forskningsområder inden for en række andre sundhedsområder, der er relateret til tilpasningen af vores søvnvaner og vores indre ur.
For eksempel har forskere – herunder undersøgelsens hovedforfatter, Daniel Forger, professor i matematik ved U-M og direktør for Michigan Center for Applied and Interdisciplinary Mathematics – tidligere vist, at vores humør er stærkt påvirket af, hvor godt vores søvnvaner stemmer overens med vores døgnrytme. “Dette arbejde er meget lovende for den fremtidige indsigt,” siger Kim om den nye undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet npj Digital Medicine.“Det kan få stor betydning for psykiske problemer som humørsvingninger og angst, men også for stofskifte- og hjerte-kar-sygdomme.” Forskningen viste også, at der er en genetisk komponent i denne sæsonbestemthed hos mennesker, hvilket kan være med til at forklare de store forskelle i, hvor hårdt folk påvirkes af ændringer i dagslængden. Nogle mennesker er bedre til at tilpasse sig end andre. At udforske denne genetiske komponent vil hjælpe forskere og læger med at forstå, hvor enkeltpersoner befinder sig på dette spektrum, men det vil kræve meget tid og en stor indsats, før det sker. Indtil videre er denne undersøgelse et første, men vigtigt skridt, der omdefinerer vores forståelse af menneskets døgnrytme.
“Mange mennesker har en tendens til at tænke på deres døgnrytme som et enkelt ur,” siger Forger. “Vi viser, at der i virkeligheden ikke er ét ur, men to. Det ene forsøger at holde styr på daggryet, det andet forsøger at holde styr på skumringen, og de kommunikerer med hinanden.” Kim, Forger og deres kolleger brugte søvndata fra tusindvis af mennesker, der brugte bærbare sundhedsenheder som Fitbits, for at finde ud af, at folks døgnrytmer er tilpasset årstiderne. Deltagerne var alle reservelæger, der gennemførte et års praktik og deltog i Intern Health Study, der blev finansieret af National Institutes of Health. Turnuslæger arbejder på skift og har ofte skiftende arbejdstider, hvilket betyder, at deres søvnmønster også ændrer sig. Desuden er disse arbejdsplaner ofte i konflikt med den naturlige dag-nat-rytme. Det faktum, at døgnrytmen i denne befolkningsgruppe viser en sæsonafhængighed, er et overbevisende argument for, hvor fast denne egenskab er forankret i mennesker, hvilket ikke er helt overraskende, ifølge forskerne.
Genetisk komponent
Ifølge Forger er der rigeligt med beviser fra studier med bananfluer og gnavere for, at dyr har sæsonbestemte døgnure, og andre forskere har antydet, at menneskers døgnure kan fungere på samme måde. Ved at observere denne sæsonbestemthed i en storstilet undersøgelse under virkelige forhold har U-M-teamet nu leveret nogle af de hidtil mest overbevisende beviser for denne hypotese. “Jeg synes faktisk, at det er meget plausibelt. Hjernens fysiologi har forsøgt at følge tusmørket i millioner af år,” siger Forger. “Så kom industrialiseringen, som fra et evolutionært perspektiv kun var et blink med øjet, og nu prøver vi stadig at indhente den.” Deltagerne i Intern Health Study leverede også spytprøver til DNA-testning, hvilket gjorde det muligt for Kims og Formers team at indarbejde en genetisk komponent i deres undersøgelse.
Andre forskeres genetiske undersøgelser har identificeret et specifikt gen, som spiller en vigtig rolle for, hvordan dyrs døgnrytme sporer årstidsændringer. Mennesker har også dette gen, så U-M-teamet var i stand til at identificere en lille procentdel af praktikanter med mindre variationer i den genetiske sammensætning af dette gen. Hos denne gruppe mennesker havde skifteholdsarbejde en større indvirkning på justeringen af deres døgnrytme og søvnvaner i løbet af årstiderne. Dette rejser også mange spørgsmål, især om de sundhedsmæssige virkninger og indvirkningen af skifteholdsarbejde på forskellige individer. Forskerne planlægger dog at undersøge disse spørgsmål i fremtiden.
