De fleste mennesker kender rådet om at “sove på det” når man skal træffe svære beslutninger. Nye forskningsresultater tyder på, at dette råd kan have et videnskabeligt grundlag. Mens mange mennesker rapporterer, at de har fået banebrydende ideer i deres drømme, har forskere hidtil haft svært ved at undersøge dette fænomen, da drømme er svære at kontrollere i et laboratoriemiljø.

En ny undersøgelse foretaget af neurovidenskabsfolk fra Northwestern University viser, at det er muligt at påvirke menneskers drømme. Resultaterne understøtter antagelsen om, at REM-søvn, den fase af søvnen med hurtige øjenbevægelser, hvor livlige og undertiden klare drømme forekommer, kan være særlig nyttig til kreativ problemløsning. Undersøgelsen “Kreativ problemløsning efter eksperimentel udløsning af drømme om uløste gåder under REM-søvn” blev offentliggjort den 5. februar i tidsskriftet “Neuroscience of Consciousness”.

Hvad sker der i drømme?

I drømme sker der meget i kroppen og hjernen på samme tid, selvom vi ligger roligt i sengen. Drømme er særligt intense i den såkaldte REM-fase (Rapid Eye Movement) af søvnen. I denne fase er hjernen næsten lige så aktiv som i vågen tilstand. Områder, der er ansvarlige for følelser, såsom amygdala, arbejder særligt intensivt, hvorfor drømme ofte er meget følelsesladede. Samtidig er den præfrontale cortex, der er ansvarlig for logisk tænkning og kontrol, mindre aktiv. Det forklarer, hvorfor drømme ofte virker ulogiske, springende eller surrealistiske, uden at det forekommer os mærkeligt i drømmen.

Desuden bearbejdes minder. Dagens oplevelser, ældre minder og aktuelle tanker forbindes på ny og indordnes i eksisterende hukommelsesstrukturer. Derfor dukker der ofte kendte personer eller steder op i drømme, men i ændret eller blandet form. Mange forskere går ud fra, at drømme spiller en vigtig rolle i bearbejdningen af følelser og konsolideringen af hukommelsen. Nogle teorier ser også drømme som en slags træningsrum for problemløsning eller sociale situationer.

Også kroppen reagerer: Øjnene bevæger sig hurtigt under de lukkede øjenlåg, vejrtrækningen og hjerteslagene kan blive uregelmæssige, og muskulaturen er næsten fuldstændig afslappet eller endda midlertidigt lammet. Denne muskelhæmning beskytter os mod faktisk at udføre bevægelser fra drømmen. Selvom drømme ofte føles meget virkelige, opstår de fuldstændigt i hjernen – gennem samspillet mellem hukommelse, følelser, fantasi og indre aktivitet under søvnen.

At forme drømme med akustiske signaler

Forskerne anvendte en teknik kaldet “Targeted Memory Reactivation” (TMR). Under søvnen afspillede de lyde for deltagerne, der mindede dem om tidligere forsøg på at løse bestemte gåder. Disse akustiske signaler blev først afspillet, efter at overvågningen af hjernen havde bekræftet, at deltagerne sov. Som følge heraf rapporterede 75 % af deltagerne om drømme, der indeholdt elementer eller ideer i forbindelse med de uløste gåder. Gåder, der forekom i drømme, blev løst meget oftere end dem, der ikke forekom. Deltagerne løste 42 % af de drømmebaserede gåder sammenlignet med 17 % af de andre.

Resultaterne beviser dog ikke, at drømme direkte fører til bedre løsninger. Andre faktorer, såsom øget nysgerrighed over for bestemte gåder, kan have påvirket både drømme og præstationer. Ikke desto mindre er den vellykkede styring af drømmeindhold et vigtigt fremskridt i forståelsen af, hvordan søvn kan understøtte kreativt tænkning.

“Mange problemer i dagens verden kræver kreative løsninger. Ved at lære mere om, hvordan vores hjerne kan tænke kreativt, nytænke og udvikle kreative nye ideer, kan vi komme tættere på at løse de problemer, vi ønsker at løse, og søvnmanipulation kan hjælpe med det,” sagde hovedforfatter Ken Paller, James Padilla-professor i psykologi og direktør for programmet for kognitiv neurovidenskab ved Weinberg College of Arts and Sciences ved Northwestern University.

Indblik i REM-søvn-eksperimentet

20 forsøgspersoner, der allerede havde erfaring med lucide drømme, deltog i undersøgelsen, hvilket betyder, at de nogle gange var bevidste om, at de drømte, mens de stadig sov. I laboratoriet forsøgte hver person at løse en række tankegymnastikopgaver, hvor der var tre minutter til rådighed til hver opgave. Hver opgave var ledsaget af sit eget karakteristiske soundtrack. De fleste opgaver forblev uløste på grund af deres sværhedsgrad.

Derefter tilbragte deltagerne natten i laboratoriet, mens forskerne registrerede deres hjerneaktivitet og andre fysiologiske signaler ved hjælp af polysomnografi. Under REM-søvnen afspillede forskerne soundtracks til halvdelen af de uløste gåder for selektivt at genaktivere disse minder. Nogle deltagere brugte på forhånd aftalte signaler, såsom bestemte ind- og udåndingsmønstre, for at indikere, at de havde hørt lydene og aktivt arbejdede med gåderne i deres drømme.

Næste morgen beskrev deltagerne deres drømme. Mange rapporterede om billeder eller ideer, der var forbundet med gåderne. Hos 12 ud af 20 deltagere relaterede drømmene sig oftere til gåder, der var forbundet med akustiske signaler, end til gåder uden signaler. De samme deltagere løste de reaktiverede gåder med større sandsynlighed efter at være vågnet og forbedrede deres succesrate fra 20 % til 40 % – hvilket var signifikant. Karen Konkoly, hovedforfatter til undersøgelsen og postdoktor i Paller’s Cognitive Neuroscience Laboratory, sagde, at en af de største overraskelser var, hvor stærkt sporene påvirkede drømmene, selv når deltagerne ikke var klar over det.

“Selv uden klarhed bad en drømmer en drømmefigur om hjælp til at løse den gåde, vi havde givet ham. En anden fik gåden “træer” som ledetråd og vågnede, mens han drømte om at løbe gennem en skov. En anden drømmer fik en gåde om junglen som ledetråd og vågnede fra en drøm, hvor hun fiskede i junglen og tænkte over denne gåde,” sagde Konkoly. “Det var fascinerende eksempler, fordi de viste, hvordan drømmere kan følge instruktioner, og at drømme kan påvirkes af lyde under søvnen, selv uden klarhed.”

Hvad det betyder for kreativitet og mental sundhed

Sammenhængen med kreativitet er særlig spændende. REM-søvn har længe været betragtet som en fase med intens hjerneaktivitet, hvor de emotionelle centre arbejder intensivt, mens de logiske kontrolmekanismer er dæmpede. Dette skaber usædvanlige forbindelser mellem minder, viden og aktuelle spørgsmål. Når personer tænker over et konkret problem eller får en kreativ opgave inden de falder i søvn, tager drømme oftere fat på dette emne. Undersøgelsen viste, at deltagerne efter sådanne “styrede” drømme udviklede mere originale og fleksible løsninger end kontrolgrupperne.

Årsagen hertil ligger sandsynligvis i hjernens særlige måde at arbejde på i REM-søvn: Den kombinerer lagrede oplysninger mere frit og mindre strengt logisk end i vågen tilstand. Dette kan føre til nye, overraskende ideer – en proces, der er afgørende for kreativ problemløsning. Historisk set findes der mange beretninger om kunstnere og videnskabsfolk, der hentede inspiration fra drømme; de aktuelle neurovidenskabelige fund leverer nu eksperimentelle beviser for, at denne effekt kan udnyttes systematisk.

Teamet planlægger at undersøge yderligere mulige funktioner ved drømme ved hjælp af målrettede metoder til reaktivering af hukommelsen og interaktive drømme, herunder regulering af følelser og mere omfattende læringsprocesser. “Jeg håber, at disse fund vil hjælpe os til at drage mere velbegrundede konklusioner om drømmenes funktioner,” sagde Konkoly. “Når forskere kan sige med sikkerhed, at drømme er vigtige for problemløsning, kreativitet og følelsesregulering, vil folk forhåbentlig begynde at tage drømme alvorligt som en prioritet for mental sundhed og velvære.” På lang sigt kan sådanne fund have praktiske anvendelser – for eksempel til at fremme kreative processer, i læring eller endda i terapi, for eksempel til at påvirke belastende indhold i mareridt positivt. Forskere understreger dog, at målrettet drømmestyring stadig er i sin vorden, og at etiske spørgsmål – f.eks. om bevidst indgriben i indre oplevelsesverdener – skal diskuteres nøje.