Søvneksperter fraråder, at man bruger snooze-knappen, når vækkeuret ringer. En undersøgelse ledet af forskere ved Mass General Brigham viser imidlertid, at denne praksis er udbredt: Mere end 50 % af de registrerede søvnfaser slutter med en snooze-alarm, og folk bruger i gennemsnit 11 minutter på at snooze. Ved hjælp af data fra søvnanalyse-appen Sleep Cycle analyserede forskerne søvndata fra mere end 21.000 mennesker verden over. I næsten 56 % af de 3 millioner undersøgte nætter blev der trykket på snooze-knappen. Omkring 45 % af deltagerne i undersøgelsen trykkede på snooze-knappen mere end 80 % af morgenerne. Disse intensive brugere sov i gennemsnit 20 minutter længere om dagen. Resultaterne blev offentliggjort i Scientific Reports.
Snooze-funktionen afbryder vigtige søvnfaser
“Mange af os trykker på snooze-knappen om morgenen i håb om at få lidt mere søvn, men dette udbredte fænomen har hidtil ikke fået megen opmærksomhed i søvnforskningen. I en global stikprøve fandt vi, at mere end halvdelen af alle søvnfaser sluttede med en snooze-alarm, og brugerne brugte i gennemsnit 11 minutter mellem snooze-alarmerne hver morgen, før de vågnede,” siger hovedforfatter Rebecca Robbins, ph.d., fra Division of Sleep and Circadian Disorders på Brigham and Women’s Hospital, der er en af grundlæggerne af Mass General Brigham Health System. Afhængigheden af snoozing varierede afhængigt af ugedagen, hvor snooze-alarmer blev brugt hyppigere på typiske arbejdsdage (mandag til fredag) og mindst hyppigt lørdag og søndag morgen. Brugen af snooze-alarmer var lavere blandt personer, der sov fem timer eller mindre.
Ifølge forskerne kan det skyldes, at personer, der sover kort, forkorter deres søvn på grund af deres arbejdsforpligtelser, da de skal op og starte dagen, hvilket ikke giver meget tid til at snooze. Folk, der brugte snooze-funktionen ofte (dvs. på mere end 80 % af de undersøgte morgener), brugte i gennemsnit 20 minutter mellem snooze-cyklusserne. Personer, der brugte snooze-funktionen ofte, havde også mere uregelmæssige søvnvaner end andre brugergrupper. Snooze-funktionen blev brugt hyppigst i USA, Sverige og Tyskland, mens den blev brugt mindst i Japan og Australien. “Desværre forstyrrer snooze-alarmen nogle af de vigtigste faser i søvnen,” siger Robbins. Timerne lige før man vågner, er rige på REM-søvn. Et tryk på snooze-knappen afbryder disse vigtige søvnfaser og resulterer normalt kun i let søvn mellem snooze-alarmerne. Ifølge eksperterne er den bedste måde at optimere søvnen og ydeevnen på næste dag at stille alarmen så sent som muligt og så holde sig til at stå op, når den første alarm ringer.
Positiv effekt af snooze-knappen
Men ikke alle forskere deler denne opfattelse, hvilket kan være godt nyt for dem, der kan lide at trykke på snooze-knappen. Tidligere forskning har vist, at snoozing ikke har nogen negative effekter og faktisk kan støtte opvågningsprocessen, når den bruges regelmæssigt. Forskere ved Stockholms Universitet undersøgte, hvor almindeligt det er at snooze, og hvilke effekter denne adfærd har på søvn, træthed, humør og kognitive evner. De fandt ingen negative effekter af snoozing på kortisolfrigivelse, morgentræthed, humør eller søvnkvalitet i løbet af natten.
Selv om deltagernes søvn blev forstyrret i den halve time, de snoozede, fik de fleste af dem stadig ret meget søvn – mere end 20 minutter. Det betyder, at deres samlede søvnvarighed stort set ikke blev påvirket. Desuden var der ingen, der vågnede op fra dyb søvn under snooze-betingelsen, og snoozerne klarede sig lidt bedre i kognitive tests umiddelbart efter at være vågnet. Samtidig var der ingen klare effekter af at snooze på humør, søvnighed eller kortisolniveauer i spyt.