En ny undersøgelse foretaget af forskere ved University of Surrey, University of South Carolina og Central Queensland University tyder på, at meget af det, vi gør hver dag, styres af vaner snarere end bevidste beslutninger. Undersøgelsen, der er offentliggjort i Psychology & Health, fandt, at omkring to tredjedele af vores daglige adfærd er automatisk og foregår på “autopilot”, fordi den er blevet en rutine.

Vaner udvikles, når mennesker gentagne gange reagerer på velkendte situationer på samme måde. Over tid forbinder hjernen bestemte situationer eller stimuli med bestemte handlinger. Når disse stimuli opstår, kan den tilknyttede adfærd træde i kraft automatisk og uden bevidst tanke. Forskerne fandt også, at 46 % af adfærden både var vanemæssig og i overensstemmelse med folks intentioner. Dette tyder på, at mennesker ofte udvikler rutiner, der understøtter deres mål, samtidig med at de gradvist svækker vaner, der er i konflikt med deres mål.

Sporing af vaner i realtid

For bedre at forstå, hvordan vaner fungerer i hverdagen, brugte forskerteamet en metode, der sporede adfærd i realtid. Tidligere undersøgelser har forsøgt at estimere, hvor ofte vaner påvirker adfærd, men denne tilgang havde til formål at observere dem i realtid.

Det internationale team rekrutterede 105 deltagere fra Storbritannien og Australien. I en uge modtog deltagerne seks tilfældige beskeder på deres mobiltelefoner hver dag. Hver gang blev de bedt om at beskrive, hvad de lavede i det øjeblik, og angive, om handlingen var udløst af en vane eller udført bevidst. Resultaterne viste, at 65 % af den daglige adfærd var vanemæssig. Med andre ord var de fleste handlinger udløst af rutinemæssige impulser snarere end bevidste beslutninger.

Professor Benjamin Gardner, professor i psykologi ved University of Surrey og medforfatter til undersøgelsen, forklarede: “Vores forskning viser, at selvom mennesker bevidst ønsker at gøre noget, sker den faktiske igangsættelse og udførelse af den adfærd ofte uden at tænke over det og styres af ubevidste vaner. Dette tyder på, at ‘gode’ vaner kan være et effektivt middel til at nå vores mål.

“For mennesker, der ønsker at bryde deres dårlige vaner, er det ikke nok blot at sige til dem, at de skal ‘prøve hårdere’. For at skabe varige forandringer er vi nødt til at indarbejde strategier, der hjælper mennesker med at genkende og bryde deres uønskede vaner og, ideelt set, udvikle nye positive vaner i stedet.”

Hvorfor vaner er vigtige for sundhed og adfærdsændringer

Resultaterne kan have vigtige implikationer for folkesundhedsprogrammer og interventioner til livsstilsændringer. Ifølge forskerne bør indsatser, der sigter mod at fremme adfærd såsom regelmæssig motion eller sundere kost, fokusere på at hjælpe mennesker med at etablere konsistente vaner.

Hvis man for eksempel ønsker at motionere mere, kan det være svært, hvis man kun træner lejlighedsvis. Det ville være bedre at knytte motion til et fast tidspunkt på dagen. Det kan betyde, at man motionerer på et bestemt tidspunkt eller umiddelbart efter en regelmæssig aktivitet, f.eks. efter arbejde, og gør det gentagne gange i den situation.

En lignende strategi er nødvendig for at bryde usunde vaner. Hvis man for eksempel ønsker at holde op med at ryge, er motivation alene måske ikke nok. Mere effektive tilgange omfatter at afbryde udløserne for vanen (f.eks. at undgå steder, hvor man plejede at ryge) og skabe erstatningsrutiner (f.eks. at tygge tyggegummi efter måltider i stedet for at ryge en cigaret).

Dr. Amanda Rebar, lektor ved University of South Carolina og hovedforfatter til undersøgelsen, sagde: “Folk kan lide at tænke på sig selv som rationelle beslutningstagere, der nøje overvejer, hvad de gør, før de gør det. Men mange af vores gentagne adfærdsmønstre udføres med minimal forudgående planlægning og opstår i stedet automatisk ud fra vaner.”

Vaners rolle i opbygningen af sundere rutiner

Døgnrytmen spiller en central rolle i etableringen og stabiliseringen af vaner og dermed i udviklingen af sundere rutiner. Døgnrytmen er menneskets indre biologiske ur, som følger en cyklus på cirka 24 timer og styrer en lang række fysiske processer, herunder søvn-vågen-rytmer, hormonproduktion, kropstemperatur, stofskifte og årvågenhed. Disse biologiske svingninger påvirker, hvornår vi er særligt produktive, trætte eller motiverede.

Vaner bliver ofte særligt stabile, når de falder sammen med disse naturlige biologiske rytmer. Når visse aktiviteter finder sted regelmæssigt på samme tid af dagen, kan døgnrytmen fungere som et tidsmæssigt “anker”, der automatisk udløser adfærd. For eksempel kan det at gå i seng på samme tid hver aften betingede kroppen til at frigive mere af søvnhormonet melatonin om aftenen. På samme måde kan faste måltider forberede stofskiftet på at fordøje maden effektivt. På denne måde understøtter det indre ur udviklingen af rutiner ved at knytte bestemte tidspunkter på dagen til bestemte handlinger.

Derudover påvirker døgnrytmen også sandsynligheden for, at vaner opretholdes på lang sigt. Adfærd, der strider mod det biologiske ur – såsom at arbejde sent om aftenen eller have uregelmæssige søvntider – kan forstyrre rytmen og dermed gøre det sværere at udvikle stabile vaner. Når rutiner falder sammen med naturlige faser af energi og hvile, føles de imidlertid mindre anstrengende og kan lettere overgå til den “autopilot-tilstand”, der nævnes i undersøgelsen. Døgnrytmen fungerer således som et biologisk grundlag for vaner: Den strukturerer den daglige rutine, letter gentagelsen af bestemte handlinger over tid og understøtter dermed automatiseringen af sundhedsfremmende adfærd såsom regelmæssige søvntider, måltider eller træningsperioder.

Dr. Grace Vincent, søvnforsker og lektor ved Central Queensland University og medforfatter til undersøgelsen, sagde, at resultaterne giver opmuntrende indsigt for mennesker, der ønsker at forbedre deres sundhed og daglige rutiner. “Vores undersøgelse viser, at to tredjedele af de daglige handlinger er bestemt af vaner, og at disse vaner i de fleste tilfælde er i overensstemmelse med vores intentioner. Det betyder, at når vi beslutter os for at indføre en positiv vane, uanset om det drejer sig om bedre søvnhygiejne, ernæring eller generelle forbedringer af vores velbefindende, kan vi stole på en indre ‘autopilot’, der overtager disse vaner og hjælper os med at opretholde dem. Desværre er ikke alle vaner ens. Motion var undtagelsen i vores resultater, da det ofte blev udløst af vaner, men sammenlignet med andre adfærdsmønstre var det mindre sandsynligt, at det blev udført rent ‘på autopilot’.”