Søvn er sundt – denne generelle konklusion understøttes af videnskaben. Tidligere undersøgelser havde allerede vist, at mennesker, der sov efter vaccination, havde et immunrespons, der i gennemsnit var dobbelt så stærkt som mennesker, der ikke sov natten efter vaccination. Men de cellebiologiske årsager til dette var næsten ikke blevet undersøgt før nu. Et hold ledet af professor Luciana Besedovsky fra Institut for Medicinsk Psykologi har nu påvist, at søvn fremmer immuncellernes – de såkaldte T-cellers – potentiale til at migrere til lymfeknuderne. Forskerne har offentliggjort deres resultater i tidsskriftet “Brain, Behavior, and Immunity”.
Hvorfor søvn understøtter immunforsvaret
Forskerne undersøgte gentagne gange koncentrationen af forskellige undergrupper af T-celler i blodet hos en kohorte af raske mænd og kvinder i løbet af to 24-timers sessioner. I den ene af de to testbetingelser fik deltagerne lov til at sove otte timer om natten, mens de i den anden slappede af i sengen om natten, men forblev vågne. Et antecubital-kateter, der var forbundet med et tilstødende rum via en slange, gjorde det muligt at tage blodprøver uden at forstyrre deltagernes søvn. Analyse af blodprøverne afslørede signifikante forskelle mellem testbetingelserne: “Vores resultater viser, at søvn fremmer migrationspotentialet hos forskellige underpopulationer af T-celler,” siger Besedovsky.
Forskerne var i stand til at påvise, at søvn øger T-cellers målrettede migration til et signalprotein kaldet “homing”-kemokinet CCL19. Dette molekyle formidler migrationen af T-celler, der har den tilsvarende receptor for CCL19, til lymfeknuderne, hvor T-celleforsvaret “trænes” ved præsentation af antigener – for eksempel efter vaccination. I yderligere eksperimenter viste forskerne, at inkubation af T-celler med blodplasma fra sovende forsøgspersoner også øgede deres migrationspotentiale. “Det viser, at opløselige faktorer, der er forhøjede i blodplasma under søvn, medierer søvnens effekt på T-cellemigration. Det giver os mulighed for at genskabe effekten af søvn i laboratoriet ved hjælp af blodplasma fra sovende personer,” siger Besedovsky.
Forskerne identificerede væksthormon og prolaktin som nøglefaktorer i denne migrationsadfærd. Begge hormoner viste søvnafhængige ændringer i plasmakoncentrationen med højere niveauer hos deltagere, der havde sovet om natten. “Vores resultater har også potentielle kliniske konsekvenser,” siger Besedovsky. “For eksempel kan væksthormon og prolaktin betragtes som nye adjuvanser til at fremme immunresponsen efter vaccination, især hos ældre mennesker, som typisk har reducerede niveauer af disse hormoner under søvnen. Samlet set ser forfatterne undersøgelsen som et vigtigt skridt i retning af en bedre forståelse af, hvorfor søvn understøtter immunresponsen – for eksempel efter vaccination – og hvorfor vacciner ofte er mindre effektive hos ældre mennesker.
Stimulering af immunsystemet på det rigtige tidspunkt
Ved at afkode de cellemigrationsmekanismer, der ligger til grund for immunresponsen, har forskere ved University of Geneva (UNIGE) i Schweiz og Ludwig Maximilian University (LMU) i Tyskland vist, at aktiveringen af immunsystemet moduleres afhængigt af tidspunktet på dagen. Faktisk svinger migreringen af immunceller fra huden til lymfeknuderne over en 24-timers periode. Immunfunktionen er højest i hvilefasen, kort før aktiviteten genoptages – om eftermiddagen hos mus, som er natdyr, og tidligt om morgenen hos mennesker. Disse resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Immunology, tyder på, at det kan være nødvendigt at tage højde for tidspunktet på dagen, når man giver vacciner eller immunterapier mod kræft for at øge deres effektivitet.
Yderligere data tyder også på, at stimulering af immunsystemet på forskellige tidspunkter af dagen giver de samme udsving, der topper om morgenen. Men hvorfor styres immunsystemet af en svingende rytme? Døgnrytmen fungerer som et energibesparende system, der udnytter energiressourcerne optimalt i forhold til de mest umiddelbare behov. Kan det være en måde for immunsystemet at være i alarmberedskab på tidspunkter, hvor risikoen for eksponering for patogener er størst på grund af fødeindtagelse og/eller sociale interaktioner? Kan vi også være mere modtagelige over for patogener om aftenen og natten? Det er for tidligt at sige. Ikke desto mindre er døgnrytmens betydning for immunforsvaret først lige blevet opdaget og kan få stor betydning for forebyggende vaccination, administration af antitumorbehandlinger og behandling af autoimmune sygdomme.
