Hvorfor føles nogle drømme så levende og realistiske, mens andre er forvirrende eller svære at huske? Ny forskning fra IMT School for Advanced Studies Lucca tyder på, at svaret ligger i en kombination af personlige egenskaber og fælles livserfaringer, som begge påvirker det, vi ser og føler, mens vi sover.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Communications Psychology, gennemgik mere end 3.700 rapporter, hvor 287 deltagere i alderen 18 til 70 beskrev både drømme og oplevelser i vågen tilstand. Over en periode på to uger førte deltagerne daglige optegnelser over deres oplevelser. Samtidig indsamlede forskerne detaljerede data om søvnvaner, kognitive evner, personlighedstræk og psykologiske profiler.

AI afslører skjulte strukturer i drømme

For at analysere dette store datasæt anvendte forskerne avancerede værktøjer til naturlig sprogbehandling. Disse metoder gjorde det muligt for dem systematisk at undersøge betydningen, temaerne og de strukturelle mønstre i drømmebeskrivelserne i stedet for udelukkende at basere sig på subjektive analyser fra sag til sag. Gennem brugen af AI blev tilbagevendende motiver, følelsesmæssigt indhold og sproglige sammenhænge på tværs af tusindvis af rapporter synlige. Resultaterne viste, at drømme hverken er tilfældige eller kaotiske. I stedet afspejler de et komplekst samspil mellem individuelle karakteristika – såsom en tendens til at dagdrømme, interesse for drømme, følelsesmæssig bearbejdning og søvnkvalitet – og eksterne påvirkninger, herunder betydningsfulde samfundsmæssige begivenheder som COVID-19-pandemien, der har vist sig at påvirke drømmenes indhold og stemning.

Ved at sammenligne deltagernes beskrivelser af deres daglige oplevelser og deres drømme fandt forskerne, at hjernen under søvnen ikke blot afspiller det vågne liv. Det er snarere en aktiv bearbejdningsproces: oplevelser omorganiseres, evalueres følelsesmæssigt og samles igen i en transformeret form. Velkendte omgivelser som arbejdspladser, hospitaler eller skoler gengives ikke nøjagtigt, men omdannes til ændrede, ofte mere intense scenarier. Dermed kombinerer hjernen forskellige hukommelsesfragmenter, skifter perspektiver og skaber overgange, der ikke ville være mulige i vågen tilstand. Denne ”omarbejdning” kan spille en vigtig rolle i bearbejdningen af oplevelser, konsolideringen af minder og integrationen af følelsesmæssigt indhold.

Denne proces tyder på, at drømme aktivt rekonstruerer virkeligheden snarere end passivt at afspejle den. Hjernen blander minder med imaginære, fremtidige eller forventede begivenheder og skaber derved nye, ofte surrealistiske scenarier. Neurovidenskabeligt antages det, at netværk involveret i hukommelse, følelser og fantasi er engageret i denne proces. Drømme kan således repræsentere en slags “mentalt simuleringsfelt”, hvor hjernen gennemspiller forskellige muligheder, revurderer oplevelser og skaber kreative forbindelser. Disse fund leverer vigtige beviser for, at drømme kan spille en funktionel rolle i læring, tilpasning og psykologisk stabilitet – og ikke blot er et tilfældigt biprodukt af søvn.

Personlighed og livsbegivenheder påvirker drømmeformen

Ikke alle drømmer på samme måde. Personer, der har tendens til at dagdrømme oftere, rapporterede om drømme, der var fragmenterede, skiftede hurtigt og ofte indeholdt pludselige sceneskift. Denne type drømme afspejler sandsynligvis en mere associativ tankegang, hvor hjernen frit skifter mellem minder, indtryk og ideer. I modsætning hertil havde de, der tillægger drømme større betydning og antager, at de har en dybere mening, en tendens til at opleve rigere og mere fordybende drømmemiljøer. Deres drømme var ofte mere strukturerede, følelsesmæssigt intense og rige på detaljer, hvilket tyder på, at opmærksomhed og personlige holdninger til drømme kan påvirke, hvor levende og sammenhængende de opleves og huskes. Samlet set tyder dette på, at individuelle personlighedstræk og kognitive stilarter spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen organiserer information under søvnen og omsætter den til drømmebilleder.

Undersøgelsen undersøgte også, hvordan store begivenheder påvirker drømme. Data indsamlet under COVID-19-nedlukningen af forskere ved La Sapienza-universitetet i Rom og senere sammenlignet med IMT-teamets fund viste, at drømme i denne periode var betydeligt mere følelsesmæssigt intense og ofte indeholdt temaer som begrænsninger, indespærring eller tab af kontrol. Mange mennesker rapporterede om scenarier, hvor de var låst inde, havde forvildet sig eller ikke kunne undslippe situationer – motiver, der afspejler virkelige omstændigheder under isolation. Over tid og med stigende tilpasning til de ændrede levevilkår forsvandt disse mønstre gradvist. Dette tyder på, at drømmeindholdet udvikler sig parallelt med den psykologiske bearbejdning og tilpasning til store livsændringer. Drømme synes således ikke kun at afspejle personlige oplevelser, men også at fungere som en slags følelsesmæssigt bearbejdningssystem, der hjælper med at håndtere kollektive stresssituationer og dybtgående forandringer mentalt.

AI åbner nye veje for drømmeforskning

”Vores resultater viser, at drømme ikke blot er et spejlbillede af tidligere oplevelser, men en dynamisk proces, der formes af, hvem vi er, og hvad vi gennemgår,” forklarede Valentina Elce, forsker ved IMT School og hovedforfatter til undersøgelsen. ”Ved at kombinere store datamængder med computerstøttede metoder var vi i stand til at afdække mønstre i drømmeindholdet, som tidligere var svære at opdage.” Dette gør det klart, at drømme ikke blot er tilfældige billeder, men strukturerede mentale processer, der forbinder individuel personlighed, aktuelle livsomstændigheder og følelsesmæssige oplevelser. Brugen af store datasæt gør det for første gang muligt at analysere disse sammenhænge systematisk og på tværs af mange mennesker, i stedet for udelukkende at stole på individuelle drømmeberetninger.

Undersøgelsen illustrerer også, hvordan kunstig intelligens– især metoder til naturlig sprogbehandling – fundamentalt kan fremme drømmeforskningen. NLP-modeller var i stand til at indfange betydningen, den følelsesmæssige tone og de strukturelle karakteristika i drømmeberetninger med en nøjagtighed, der matcher den hos menneskelige evaluatorer eller i nogle tilfælde endda supplerer den. Dette gør det muligt at evaluere store mængder subjektive oplevelsesdata konsekvent uden, at individuelle fortolkninger forvrænger resultaterne. Denne tilgang åbner op for nye muligheder for at undersøge komplekse emner som bevidsthed, hukommelsesbearbejdning og mental sundhed i meget større skala. På lang sigt kan dette bidrage til at identificere typiske mønstre i drømme, der er forbundet med specifikke mentale tilstande eller lidelser, og dermed muliggøre udviklingen af nye diagnostiske eller terapeutiske tilgange.

Denne tilgang åbner op for nye muligheder for at undersøge komplekse emner som bevidsthed, hukommelsesbearbejdning og mental sundhed i et meget større omfang. Samtidig afslører resultaterne også en tæt forbindelse til kronobiologi, da drømme er tæt knyttet til søvn-vågen-cyklussen og især til REM-søvnfaser, som styres af det indre ur. Den tidsmæssige organisering af søvnen spiller således en nøglerolle i at bestemme, hvornår og med hvilken intensitet en sådan bearbejdning finder sted i hjernen.