Forskere, der er finansieret af Cancer Research UK, har opdaget demenslignende adfærd i bugspytkirtelceller, der er i fare for at blive til kræft. Resultaterne giver ledetråde, der kan hjælpe med behandling og forebyggelse af kræft i bugspytkirtlen, en sygdom, der er vanskelig at behandle, og som er ansvarlig for 6.900 dødsfald i Storbritannien hvert år. På verdensplan diagnosticeres ca. 495.000 nye tilfælde hvert år, hvilket gør bugspytkirtelkræft til en af de 10 mest almindelige kræftformer. Forskningsresultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Developmental Cell og finansieret af Cancer Research UK med yderligere støtte fra Wellcome, Medical Research Council og Biotechnology and Biological Sciences Research Council.

Kronobiologi og autofagi

Kronobiologi og autofagi er tæt forbundne, da døgnrytmen (dvs. vores “indre ur”) styrer vigtige processer for celleudrensning og -regenerering som f.eks. autofagi. Her er en oversigt over de vigtigste forbindelser: Autofagiaktiviteten følger et døgnmønster. I mange væv (f.eks. lever, hjerne) er autofagi særlig aktiv på bestemte tidspunkter af dagen. Gener som CLOCK, BMAL1, PER og CRY styrer ikke kun det indre ur, men regulerer også autofagirelaterede gener. Denne rytme bestemmer, hvornår cellen nedbryder affald eller restituerer. En forstyrrelse af det cirkadiske ur hæmmer autofagi, hvilket kan føre til aldringsprocesser, inflammation og sygdom på lang sigt.

En forstyrret genbrugsproces kan fremme kræft i bugspytkirtlen

Forskere ved Cancer Research UK Scotland Centre studerede bugspytkirtelceller fra mus over en lang periode for at finde ud af, hvorfor sunde celler bliver til kræftceller. De opdagede, at bugspytkirtelceller, der er i fare for at udvikle kræft (kendt som præcancerøse celler), udvikler fejl i cellens genbrugsproces (kendt som “autofagi”). I precancerøse celler fandt forskerne, at overskydende “problemprotein”-molekyler klumper sig sammen – en adfærd, der ses ved neurologiske sygdomme som demens. Forskerne fandt også lignende sammenklumpninger i prøver fra menneskers bugspytkirtel, hvilket tyder på, at dette sker under udviklingen af bugspytkirtelkræft. Professor Simon Wilkinson, Senior Fellow ved Cancer Research UK på University of Edinburgh’s Institute for Genetics and Cancer, siger: “Vores forskning viser den potentielle rolle, som autofagi-forstyrrelser spiller i udviklingen af kræft i bugspytkirtlen. Selv om vi stadig er i de tidlige stadier, kan vi måske lære af forskning i andre sygdomme, der involverer proteinophobning, som f.eks. demens, for bedre at kunne forstå og forebygge denne aggressive form for kræft.”

Selvom overlevelsesraten for mange kræftformer er forbedret i de seneste årtier, er det ikke tilfældet for bugspytkirtelkræft. Det skyldes til dels, at den ofte diagnosticeres på et sent tidspunkt, hvor behandlingsmulighederne er begrænsede. For at løse dette problem ønskede forskerne at lære mere om, hvad der får bugspytkirtelceller til at blive til kræftceller. Flere typer kræft, herunder kræft i bugspytkirtlen, er forbundet med en defekt mutation i et gen kaldet KRAS, men forskere erkender i stigende grad, at genetiske ændringer ikke er hele historien. En af de måder, hvorpå celler holder mennesker sunde, er ved at nedbryde overskydende molekyler, som de ikke længere har brug for, gennem en genbrugsproces kaldet autofagi.

Autofagi er især vigtig i bugspytkirtlen for at kontrollere niveauet af fordøjelsesproteiner og hormoner, som bugspytkirtlen producerer for at hjælpe med fordøjelsen af maden. Forskere har studeret autofagi grundigt i mange år og er nu ved at lære om dens centrale rolle i sygdomme som f.eks. kræft. I nogle tilfælde kan kræftceller blive “afhængige” af autofagi og kapre genbrugsprocessen for at dele sig og vokse hurtigere. Denne forskning tyder på, at den kombinerede effekt af det defekte KRAS-gen og forstyrret autofagi kan fremme udviklingen af kræft i bugspytkirtlen. Forskerne vil studere disse processer nærmere for at finde ud af, om de kan hjælpe med at forudsige eller eventuelt vende udviklingen af kræft i bugspytkirtlen, og om faktorer som alder, køn eller kost spiller en rolle. Selv om der er behov for yderligere forskning, kan disse resultater give vigtige ledetråde til en bedre forståelse af, hvordan kræft i bugspytkirtlen udvikler sig. Forskning i bugspytkirtelkræft er en af topprioriteterne for Cancer Research UK.