Din daglige rytme er måske vigtigere for din hjernes sundhed end hidtil antaget. Ældre med svagere og mere forstyrrede aktivitetsmønstre var langt mere tilbøjelige til at udvikle demens end dem med stabile rutiner. Et senere dagligt energitop var også forbundet med en højere risiko. Undersøgelsen peger på det indre ur som et muligt tidligt advarselstegn på kognitiv tilbagegang.

Svagere indre ure er forbundet med risiko for demens

En ny undersøgelse tyder på, at forstyrrelser i kroppens indre ur kan være forbundet med en højere risiko for demens. En undersøgelse offentliggjort i Neurology, det medicinske tidsskrift for American Academy of Neurology, viste, at mennesker med svagere og mere uregelmæssige daglige rytmer har større risiko for at udvikle demens. Undersøgelsen viste også, at personer, hvis daglige aktivitet toppede senere på dagen, havde en højere risiko end dem, hvis aktivitet toppede tidligere. Selv om disse resultater viser en stærk sammenhæng, beviser de ikke, at ændringer i døgnrytmen fører direkte til demens.

Hvad døgnrytmen gør i kroppen

Døgnrytmen refererer til kroppens naturlige tidssystem. Den kontrollerer 24-timers søvn-vågen-cyklus og hjælper med at regulere vigtige funktioner som hormonfrigivelse, fordøjelse og kropstemperatur. Dette indre ur styres af hjernen og reagerer på signaler fra omgivelserne, især lys.

Når døgnrytmen er stærk, tilpasser kroppen sig nøje til den daglige cyklus af lys og mørke. Det fører til ensartede søvn- og aktivitetsmønstre, selv når tidsplaner eller årstider skifter. I modsætning hertil gør en svagere rytme det indre ur mere følsomt over for forstyrrelser. Mennesker med mindre stabile rytmer er mere tilbøjelige til at forskyde deres søvn- og aktivitetstider på grund af ændringer i deres rutiner eller dagslys.

Aldring, ændringer i døgnrytmen og demens

“NÃ¥r vi bliver ældre, sker der ændringer i døgnrytmen, og der er tegn pÃ¥, at døgnrytmeforstyrrelser kan være en risikofaktor for neurodegenerative sygdomme som demens,” siger Wendy Wang, MPH, PhD, fra Peter O’Donnell Jr. School of Public Health ved UT Southwestern Medical Center i Dallas, Texas, som er forfatter til undersøgelsen. “Vores undersøgelse mÃ¥lte disse hvile-aktivitetsrytmer og fandt ud af, at folk med svagere og mere fragmenterede rytmer samt folk, hvis aktivitetsniveau toppede senere pÃ¥ dagen, havde en øget risiko for demens.”

Undersøgelsen fulgte 2.183 voksne med en gennemsnitsalder på 79 år, som ikke havde demens ved undersøgelsens start. Blandt deltagerne var 24 % sorte og 76 % hvide. Hver deltager bar en lille hjertemonitor på brystet i gennemsnitligt 12 dage. Disse enheder registrerede perioder med hvile og aktivitet, så forskerne kunne analysere døgnrytmemønstre. Deltagerne blev derefter observeret i omkring tre år. I løbet af denne periode blev 176 personer diagnosticeret med demens.

Senere aktivitetstoppe og højere risiko

Forskerne undersøgte dataene fra hjertemonitorerne ved hjælp af flere indikatorer for døgnrytmens styrke. En vigtig måling var den relative amplitude, som afspejler forskellen mellem en persons mest aktive og mindst aktive tidspunkter på dagen. En højere relativ amplitude indikerede en stærkere og mere klart defineret daglig rytme.

Deltagerne blev inddelt i tre grupper baseret på styrken af deres rytme. Når man sammenlignede de stærkeste og svageste grupper, udviklede 31 af de 728 personer i gruppen med høj rytme demens sammenlignet med 106 af de 727 personer i gruppen med lav rytme. Efter at have taget højde for faktorer som alder, blodtryk og hjertesygdom fandt forskerne, at personer i gruppen med den svageste rytme havde en næsten to en halv gange højere risiko for demens. Hvert fald i den relative amplitude med en standardafvigelse var forbundet med en 54% stigning i risikoen for demens.

Tidspunktet for de daglige aktiviteter så også ud til at spille en rolle. Personer, hvis aktivitet toppede sidst på eftermiddagen, kl. 14.15 eller senere, havde en højere risiko for demens end dem, hvis aktivitet toppede tidligere, mellem kl. 13.11 og 14.14. Omkring 7 % af deltagerne i gruppen med det tidligere aktivitetspeak udviklede demens sammenlignet med 10 % i gruppen med det senere aktivitetspeak, hvilket svarer til en 45 % højere risiko. Et senere aktivitetspeak kan indikere en uoverensstemmelse mellem kroppens indre ur og miljømæssige signaler som dagslys og mørke.

Hvorfor forstyrrede rytmer kan være vigtige

“Forstyrrelser i døgnrytmen kan ændre kropslige processer som inflammation og forringe søvnen, hvilket potentielt kan øge de amyloide plaques, der er forbundet med demens, eller reducere amyloid clearance fra hjernen,” siger Wang.

Amyloide plaques er aflejringer af proteinfragmenter i hjernen. De bestÃ¥r hovedsageligt af amyloid beta-proteinet. Disse proteinfragmenter klumper sig sammen og aflejres mellem nervecellerne. Det kan forstyrre kommunikationen mellem nervecellerne og udløse betændelse. Amyloid-clearance refererer til fjernelse eller transport af amyloidproteiner fra hjernen. Denne “udrensningsproces” er særlig aktiv under søvn.

Fremtidige studier bør undersøge den potentielle rolle af døgnrytmeinterventioner, såsom lysterapi eller livsstilsændringer, for at afgøre, om de kan hjælpe med at reducere en persons risiko for demens. En begrænsning ved undersøgelsen er, at den ikke omfatter data om søvnforstyrrelser som søvnapnø, hvilket kan have påvirket resultaterne.