Forskning udført på University of Oklahoma i samarbejde med University of Tulsa har ført til en ny metode til at undersøge søvnforstyrrelser hos børn. Værktøjet, som er det første af sin art, gør det muligt for sundhedspersonale at screene børn for flere søvnproblemer samtidig, hvilket resulterer i en hurtigere vurdering og mere målrettede behandlingsanbefalinger. Forskningen, der førte til dette værktøj, kaldet et struktureret klinisk interview, blev offentliggjort i tidsskriftet Behavioral Sleep Medicine. Publikationen beskriver effektiviteten af interviewspørgsmålene for forskellige typer søvnforstyrrelser, som ofte har overlappende symptomer, men som kan kræve forskellige behandlinger.
Guldstandard for diagnosticering af søvnforstyrrelser
“Søvnproblemer kan være almindelige hos børn, men indtil nu har vi ikke haft en måde at få et omfattende billede af, hvad der sker med deres søvn,” siger børne- og ungdomspsykiater Dr. Tara Buck, lektor ved OU School of Community Medicine i Tulsa. “Det tager tid at gennemgå alle de individuelle lidelser for at finde ud af, præcis hvad der foregår. Dette strukturerede kliniske interview giver os mulighed for at undersøge de mest almindelige søvnproblemer på én gang og få en bedre idé om, hvordan de kan behandles.” Udviklingen af det strukturerede kliniske interview blev ledet af Dr. Mollie Rischard, der er postdoc på Institut for Psykiatri ved OU School of Community Medicine. Projektet var også emnet for hendes ph.d.-afhandling ved University of Tulsa. Hun startede med den eksisterende omfattende vurdering af søvnforstyrrelser hos voksne og gik i gang med det omhyggelige arbejde med at tilpasse den til børn. Efter flere iterationer, input fra kliniske eksperter og sikring af, at den var i overensstemmelse med kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual (den autoritative guide til diagnosticering af psykiske lidelser), blev den testet i et klinisk forsøg. Resultaterne viste, at det er et effektivt værktøj.
Den gyldne standard for diagnosticering af søvnforstyrrelser er en søvnundersøgelse, hvor et barn tilbringer natten i et søvnlaboratorium forbundet med sensorer, der måler søvnkvaliteten. Men søvnundersøgelser er dyre og er måske ikke nødvendige i alle tilfælde, ifølge Rischard. “Søvnapnø er for eksempel et medicinsk problem, der skal diagnosticeres ved en søvnundersøgelse, men før vi laver dyre henvisninger og beder familier om at gennemgå en søvnundersøgelse, vil vi gerne være så sikre som muligt på, at det er nødvendigt,” siger hun. Der er mange overlappende symptomer på søvnforstyrrelser, hvor et barn har svært ved at falde i søvn og blive ved med at sove. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager problemerne. De kan lide af restless legs syndrom eller en forstyrrelse i deres døgnrytme. En bedre forståelse giver os en bedre idé om, hvordan vi skal behandle problemet. Kognitiv adfærdsterapi kan være effektiv mod flere søvnforstyrrelser.
Identificering af børn med mareridtsforstyrrelser og modvirkning af dem
“Vi går ind for at behandle søvnproblemer specifikt, da børn, der ikke sover godt, er meget svækkede i løbet af dagen,” tilføjer Rischard. “Det er ikke kun overdreven søvnighed i dagtimerne; vi ser ofte et paradoks, hvor børn virker hyperaktive og kan blive fejldiagnosticeret med noget som ADHD. Mange søvnforstyrrelser kan behandles, da vi foretager adfærdsændringer, der kan føre til hurtige forbedringer. Og når man begynder at sove bedre, får man det virkelig bedre.” Behovet for et omfattende struktureret klinisk interview for pædiatriske søvnforstyrrelser opstod på baggrund af et relateret forskningssamarbejde mellem OU og TU: et klinisk forsøg, der undersøgte en ny kognitiv adfærdsterapi for unge med mareridt. Lisa Cromer, ph.d., professor i psykologi ved TU og adjungeret professor i børnepsykiatri ved OU-Tulsa, stod i spidsen for udviklingen af behandlingen, da der er en voksende anerkendelse inden for området af, at mareridt bør behandles som et problem i sig selv, snarere end et symptom på et andet problem. Det nye strukturerede kliniske interview hjælper med at identificere børn med mareridtsforstyrrelser.
“Der er voksende evidens for, at mareridt er et signal om meget alvorlige psykiske problemer, især selvmordstanker og -adfærd,” siger Cromer. “En anden vigtig risikofaktor for selvmord er impulsivitet, og vi ved, at folk er bedre i stand til at kontrollere deres impulser, når de har sovet godt.” Cromers kognitive adfærdsterapi omfatter afslapningsstrategier, stresshåndtering, søvnadfærd og visualisering for at ændre drømmenes struktur. Forældrene er også involveret i behandlingsprocessen. Disse tiltag er designet til at hjælpe børn med at reducere eller fjerne deres mareridt. Dette er et paradigmeskift for både familier og sundhedspersonale.
