De fleste kender til tanken om, at årstiderne påvirker vores humør. Mange føler sig mere energiske om foråret, nyder de lange dage om sommeren og oplever vinteren som en mere rolig eller eftertænksom tid. Det er dog mindre kendt, at vores moralske overbevisninger også kan ændre sig i løbet af året. En storstilet undersøgelse fra University of British Columbia (UBC), der er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), viser, at folk lægger større vægt på visse moralske værdier om foråret og efteråret end om sommeren eller vinteren. Resultaterne åbner op for spændende perspektiver på spørgsmålet om, hvor tæt vores beslutninger er knyttet til biologiske rytmer.

Moralske værdier er ikke så uforanderlige, som man længe har troet

Inden for psykologien betragtes moralske værdier som det centrale fundament for vores sociale samvær. De påvirker, hvordan vi bedømmer rigtigt og forkert, hvem vi stoler på, hvilke politiske beslutninger vi støtter, og hvordan vi reagerer på samfundsmæssige udfordringer. Man har længe antaget, at disse værdier forbliver stort set stabile i voksenalderen. Den nye undersøgelse udfordrer denne antagelse, i det mindste delvist.

Forskerne analyserede svarene fra mere end 230.000 deltagere fra USA, som over en periode på ti år havde udfyldt det såkaldte Moral Foundations Questionnaire. Supplerende datasæt fra Canada og Australien viste sammenlignelige sæsonmønstre. Dette gjorde det muligt for forskerne at udelukke muligheden for, at der blot var tale om en tilfældighed eller et regionalt begrænset fænomen.

Hvilke moralske værdier blev undersøgt?

Undersøgelsen bygger på teorien om moralske grundlag, som går ud på, at moralsk tænkning er forankret i flere universelle værdidimensioner. Der blev lagt særlig vægt på de såkaldte bindende moralske værdier. Disse omfatter loyalitet over for ens egen gruppe, respekt for autoriteter og renhed i betydningen af sociale eller kulturelle normer. Disse værdier fremmer sammenhængskraften inden for et fællesskab og forbindes ofte med mere konservative politiske holdninger.

I modsætning hertil står de mere individorienterede værdier omsorg og retfærdighed. De lægger vægt på medfølelse, beskyttelse af andre og ligebehandling af alle mennesker og forbindes oftere med liberale værdier.

Analysen afslørede et bemærkelsesværdigt konsistent mønster: Om foråret og efteråret tilsluttede deltagerne sig loyalitet, autoritet og renhed betydeligt stærkere end i sommer- og vintermånederne. Dette mønster varede ved gennem hele den tiårige observationsperiode.

Hvorfor ændrer moralske holdninger sig overhovedet?

Undersøgelsen giver ikke en endegyldig forklaring på disse sæsonmæssige udsving, men den diskuterer flere mulige mekanismer. En af de mest interessante tilgange stammer fra kronobiologien – det forskningsfelt, der undersøger, hvordan biologiske rytmer påvirker vores adfærd, fysiologi og oplevelser.

Kronobiologien går ud fra, at næsten alle organismer har indre ure. Det bedst kendte af disse er døgnrytmen, som strækker sig over cirka 24 timer og regulerer søvn, hormonproduktion, kropstemperatur og stofskifte. Mindre kendte er imidlertid de såkaldte årlige rytmer – biologiske processer, der varierer i løbet af et år.

Disse sæsonrytmer udviklede sig som en tilpasning til tilbagevendende ændringer i miljøet. Dagslys, temperatur, tilgængelighed af fødevarer og sociale aktiviteter varierer betydeligt i løbet af året. Selvom moderne samfund delvist kompenserer for disse udsving gennem kunstigt lys, klimaanlæg og tilgængelighed af fødevarer året rundt, reagerer mange biologiske systemer fortsat på sæsonmæssige ændringer.

Hjernen styres af lys

Den vigtigste pacemaker i den menneskelige organisme er dagslyset. Lyssignaler sendes via nethinden til den såkaldte suprachiasmatiske kerne i hypothalamus, som betragtes som kroppens centrale indre ur. Talrige hormonelle processer styres herfra.

Når årstiderne skifter, varierer både dagslængden og intensiteten af det naturlige lys. Disse ændringer påvirker blandt andet udskillelsen af melatonin, som regulerer søvn-vågen-cyklussen, samt indirekte forskellige neurotransmittere såsom serotonin og dopamin. Begge disse neurotransmittere spiller en vigtig rolle for humør, motivation, beslutningstagning og sociale interaktioner.

Kronobiologisk forskning har i årevis vist, at immunfunktionen, stofskiftet, inflammatoriske processer og endda aktiviteten af visse gener også ændrer sig sæsonmæssigt. På denne baggrund forekommer det sandsynligt, at også psykologiske processer kan være udsat for sæsonmæssige udsving.

Hormoner og neurotransmittere: Hvordan lys indirekte kan påvirke vores tænkning

Et centralt forskningsområde inden for kronobiologi fokuserer på, hvordan sæsonmæssige ændringer i dagslyset påvirker frigivelsen af hormoner og neurotransmittere. Sollys fungerer som vores krops vigtigste tidsmåler. Gennem specialiserede sanseceller i nethinden når lysstimuli frem til den suprachiasmatiske kerne i hypothalamus – kroppens »indre ur«. Herfra koordineres talrige biologiske processer, der rækker langt ud over søvn-vågen-cyklussen.

En af de bedst kendte neurotransmittere er melatonin, som primært produceres af pinealkirtlen i mørke. Det signalerer til kroppen, at det er tid til hvile og regenerering. Om sommeren, når dagene er længere og der når mere naturligt lys frem til nethinden, begynder melatoninproduktionen senere på aftenen og er generelt lavere end i de mørkere vintermåneder. Dette påvirker ikke kun søvntiderne, men også en lang række metaboliske og hormonelle processer.

Serotoninsystemet er også tæt forbundet med dagslyset. Serotonin er en neurotransmitter, der blandt andet er involveret i reguleringen af humør, motivation, impulskontrol og social adfærd. Flere undersøgelser viser, at aktiviteten i det serotonergiske system stiger ved udsættelse for sollys. Dette anses for at være en af grundene til, at mange mennesker føler sig mere energiske og følelsesmæssigt afbalancerede om foråret og sommeren. Samtidig er serotonin nødvendigt i kroppen som en forløber for produktionen af melatonin – de to systemer er derfor tæt forbundet biologisk.

Stresshormonet kortisol følger også en tydelig døgnrytme og udviser desuden sæsonmæssige udsving. Normalt topper kortisolniveauet kort efter opvågnen og falder støt i løbet af dagen. Forskning inden for kronobiologi tyder på, at dette mønster også ændrer sig en smule i løbet af året. Da kortisol spiller en vigtig rolle i stresshåndtering, opmærksomhed og beslutningstagning, er der en løbende diskussion om, hvorvidt sæsonmæssige ændringer i hormonet også kan bidrage til ændringer i oplevelse og adfærd.

Hertil kommer betydningen af D-vitamin, som dannes i huden under påvirkning af UV-B-stråling. Selvom D-vitamin strengt taget ikke er et vitamin, men et hormonlignende stof, påvirker det adskillige processer i nervesystemet. D-vitaminreceptorer findes blandt andet i hjerneområder, der er involveret i regulering af følelser. Lave D-vitamin-niveauer er forbundet med forskellige sundhedsproblemer samt depressive symptomer. Det er dog endnu ikke bevist, om D-vitamin direkte påvirker sæsonbestemte ændringer i moralske holdninger.

Set ud fra et kronobiologisk perspektiv kan man derfor ikke antage, at et enkelt hormon eller en bestemt neurotransmitter styrer vores moralske tænkning. Det er mere sandsynligt, at der er tale om et komplekst samspil mellem lys, kroppens indre ur, hormonelle forandringer, immunaktivitet, stofskifte og følelsesmæssige oplevelser. De sæsonbestemte udsving i moralske værdier, der blev observeret i UBC-undersøgelsen, kunne således være et udtryk for en biologisk tilpasning, der finder sted samtidigt på flere niveauer. Hvilke mekanismer der har størst indflydelse, er genstand for den aktuelle forskning.

Frygt kan spille en nøglerolle

Forskerne ser frygt og usikkerhed som en mulig forklaring på de sæsonbestemte ændringer i moralske værdier. Undersøgelsen fra University of British Columbia viste en sammenhæng mellem perioder med højere angstniveauer og større tilslutning til såkaldte bindende moralske værdier som loyalitet, autoritet og renhed.

Set fra et psykologisk perspektiv giver denne sammenhæng god mening: Når mennesker oplever usikkerhed eller trusler, stiger behovet for vejledning, stabilitet og social samhørighed ofte. Klare regler, velkendte strukturer og tilhørsforhold til en gruppe kan da opleves som noget, der giver tryghed.

Dette mønster kan også give mening set ud fra et evolutionærbiologisk perspektiv. Under vanskelige miljøforhold var stærk gruppesammenhæng afgørende for samfundets overlevelse. Villigheden til at overholde fælles regler og støtte sin egen gruppe kunne fremme samarbejde og beskyttelse.

Forskerne understreger dog, at frygt ikke automatisk bestemmer moralske holdninger. Moralsk tænkning opstår gennem et komplekst samspil mellem personlighed, kultur, erfaringer, sociale påvirkninger og biologiske faktorer. De sæsonmæssige ændringer kan derfor være et udtryk for samspillet mellem miljøet, kroppens indre ur og følelsesmæssige oplevelser.

Evolutionære rødder til sæsonbestemt adfærd

Dette mønster giver også mening set ud fra et evolutionært psykologisk perspektiv. Gennem det meste af menneskets historie har årstiderne betydet væsentlige forskelle i fødevaretilgængelighed, klima og overlevelseschancer. Samfundene måtte gentagne gange tilpasse sig skiftende miljøforhold.

I tider med større usikkerhed kan en stærkere social samhørighed have forbedret overlevelsen. Loyalitet over for sin egen gruppe, respekt for fælles regler og overholdelse af sociale normer ville have fremmet samarbejdet og mindsket konflikterne. Sådanne mekanismer kan stadig påvirke vores adfærd i dag – om end i mindre grad.

Hvad er betydningen af disse fund?

Hvis resultaterne af yderligere undersøgelser bekræftes, kan de få vidtrækkende praktiske konsekvenser. Moralske overbevisninger påvirker politiske holdninger, juridiske afgørelser og social adfærd. Tidligere forskning har allerede vist, at moralske værdier f.eks. kan påvirke en persons villighed til at lade sig vaccinere under en pandemi eller til at overholde beskyttelsesforanstaltninger.

Sæsonmæssige ændringer kunne teoretisk set også spille en rolle i retssystemet. Mennesker, der lægger større vægt på bindende værdier, dømmer ofte regelbrud hårdere. Om dette imidlertid rent faktisk påvirker retsafgørelser, er endnu ikke blevet undersøgt tilstrækkeligt.

En indflydelse på valgbeslutninger eller samfundsdebatter er også tænkelig. Hvis de moralske prioriteter skifter en smule i løbet af året, kan politiske budskaber opfattes forskelligt afhængigt af årstiden. Sådanne overvejelser forbliver dog hypoteser og kræver yderligere videnskabelig undersøgelse.

Hvad undersøgelsen ikke viser

På trods af de spændende resultater bør man udvise forsigtighed ved fortolkningen af dem. Undersøgelsen afslører sammenhænge, men kan ikke bevise årsagssammenhæng. Den beviser hverken, at årstiderne direkte ændrer vores moralske tankegang, eller at biologiske rytmer alene er årsagen til de observerede forskelle. Undersøgelsen antyder heller ikke, at mennesker generelt opfører sig mere »moralsk« eller »umoralsk« om sommeren eller vinteren. Derimod skifter individuelle værdiprioriteringer inden for et overordnet stabilt moralsystem. De observerede forskelle er statistisk signifikante, men ligger inden for et moderat interval.

Undersøgelsen fra University of British Columbia leverer fascinerende beviser for, at vores moralske overbevisninger måske er mere dynamiske, end man tidligere har antaget. Især synes loyalitet, autoritet og renhed at blive vægtet noget mere i foråret og efteråret end om sommeren eller vinteren.

Kronobiologien tilbyder en plausibel forklaring på dette. Sæsonmæssige ændringer i dagslys, hormoner, neurotransmittere og følelsesmæssige tilstande kan også bidrage til små forskydninger i sociale vurderinger. Foreløbig er der primært tale om videnskabelige hypoteser. Ikke desto mindre understreger resultaterne på imponerende vis, at menneskelig adfærd ikke udelukkende formes af kultur eller personlige overbevisninger, men også kan være påvirket af biologiske rytmer – rytmer, der har ledsaget os gennem hele vores evolution og fortsat præger vores tanker og handlinger den dag i dag.