Søvnløshed og risikabelt drikkeri er så tæt forbundet, at det anslås, at mindst en tredjedel og op til 91% af alle mennesker, der lider af søvnforstyrrelser, også har et stort alkoholforbrug. En ny undersøgelse tyder på, at oplevet stress og depression spiller en rolle i forholdet mellem de to tilstande – hvilket måske ikke er overraskende. Men fordi forholdet mellem søvnløshed og stort alkoholforbrug går i begge retninger, afhænger påvirkningen fra stress eller depression af, hvilken tilstand der kom først, ifølge analysen.

Forholdet mellem søvnløshed og alkoholforbrug

“Vi var primært interesserede i, hvordan søvnløshed fører til alkoholforbrug, og vi fandt ud af, at det primært ser ud til at ske gennem stress. Men da vi vendte stierne om, viste det sig, at alkoholforbrug primært førte til søvnløshed gennem depression,” siger Jessica Weafer, hovedforfatter til undersøgelsen og lektor i psykiatri og adfærdsmæssig sundhed ved The Ohio State University College of Medicine. At identificere disse typer af formidlende faktorer kan have vigtige konsekvenser for behandlingen. “Hvis folk med søvnløshed oplever høje niveauer af stress, kan vi måske reducere sandsynligheden for, at deres søvnløshed fører til et stort alkoholforbrug ved at sætte ind over for stressen. Det er det langsigtede ideal eller håb om, at dette arbejde kan få indflydelse på behandlingen.”

Søvnløshed og risikabelt drikkeri kan forstyrre en persons liv: Begge dele er forbundet med fravær fra arbejdet og reduceret produktivitet. Kronisk søvnløshed kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers og andre kroniske sygdomme. Et karakteristisk træk ved alkoholforstyrrelser (AUD) er, at man fortsætter med at drikke på trods af interpersonelle problemer, sygdom eller skader eller på trods af spritkørsel. Weafer har udvidet sit forskningsfokus til at omfatte risikoen for alkoholproblemer for at tage højde for, at dårlig søvn kan føre til øget alkoholforbrug, og at mennesker med AUD ofte har søvnforstyrrelser.

“Antallet af mennesker med AUD, som også lider af søvnløshed, er meget, meget højt. Det er slående og vigtigt,” siger hun. Deltagerne i denne undersøgelse var en del af et større projekt, der testede effektiviteten af en digital intervention mod søvnløshed hos mennesker med søvnforstyrrelser og stort alkoholforbrug. I alt 405 frivillige udfyldte spørgeskemaer, der vurderede sværhedsgraden af deres søvnløshed, deres nuværende og tidligere drikkeadfærd og oplevede symptomer på stress og depression. Stress og depression overlapper ofte hinanden, men er forskellige – stressskalaen måler, i hvor høj grad livssituationer opfattes som stressende, mens depressionsskalaen måler adfærd og følelser relateret til håb, frygt, lykke og ensomhed. Tidligere forskning har vist, at stress eller depression eller begge dele kan bidrage til søvnforstyrrelser eller et stort alkoholforbrug, siger undersøgelsens førsteforfatter, Justin Verlinden, som er ph.d.-studerende i kognitiv neurovidenskab ved University of Kentucky. “Der er så mange forskellige årsager, der kan forklare søvnforstyrrelser og alkoholforbrug. Vi ønskede at etablere forbindelserne og se, om der var en sammenhæng,” siger han.

Indflydelse af stress og depression

Analyse af data ved hjælp af forskellige statistiske modeller afslørede, at stress og depression påvirker forholdet mellem søvnløshed og risikofyldt alkoholforbrug på en række forskellige måder. “Når vi ser på stress og depression hver for sig, finder vi, at der er en indirekte forbindelse mellem søvnløshed og alkoholforbrug samt mellem alkoholforbrug og søvnløshed – hvilket betyder, at en stor del af forholdet mellem søvnløshed og alkoholforbrug kan forklares med oplevet stress eller depression”, siger Verlinden. “Når stress og depression betragtes i de samme modeller, fremkommer der unikke resultater, selv om stress og depression har mange fælles karakteristika.” En model for søvnløshed, der forudsiger et stort alkoholforbrug, viste, at stressens karakteristika – ud over de symptomer, der deles med depression – bedre beskriver dette forhold.

I en model med den omvendte rækkefølge, hvor alkoholforbrug forudsiger udbruddet af søvnløshed, forklares sammenhængen bedre af symptomer på depression, som ikke deles med stress. Dette resultat var overraskende for forskerne, men det viste fordelen ved at se på stress og depression i samme model for at se, hvordan disse veje kan variere afhængigt af retningen. Både stress og depression beskrives som delvist indirekte veje – hvilket betyder, at der er en række andre faktorer, der kan forklare sammenhængen mellem dårlig søvn og alkoholproblemer, ifølge forskerne. Resultaterne er mere et øjebliksbillede og forklarer ikke, hvordan søvnløshed og stort alkoholforbrug bliver forbundet over tid, eller hvor depression og stress passer ind i dette udviklende forhold. Holdet er i øjeblikket ved at indsamle et endeligt datasæt, som vil gøre det muligt for forskerne at spore søvnløshed, stress og depression over en 12-måneders periode for at få en bedre forståelse af de indbyrdes forbundne veje.