Mareridt kan være et af de mest belastende symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD)– en tilstand, der kan opstå, efter at en person har været udsat for en katastrofe, en alvorlig ulykke, vold, krigshandlinger eller et andet alvorligt traume. Mens de sover, føler personer med PTSD ofte, at de genoplever begivenheden i levende detaljer. Disse tilbagevendende episoder kan føre til alvorlig søvnmangel og hos nogle mennesker udløse en frygt for at falde i søvn.

De tilgængelige lægemidler giver ofte kun begrænset lindring af traumerelaterede mareridt. Forskere ved Charité – Universitätsmedizin Berlin undersøgte derfor, om et receptpligtigt lægemiddel indeholdende THC – et af de aktive stoffer i cannabis – kunne hjælpe. Resultaterne, der er offentliggjort i Nature Medicine, viste, at mere end halvdelen af deltagerne reagerede positivt på behandlingen. Mere end en tredjedel rapporterede, at deres mareridt var forsvundet fuldstændigt.

Hvorfor PTSD-mareridt er så svære at behandle

Virkningerne af en skræmmende eller livstruende oplevelse kan vare ved længe efter, at den umiddelbare fare er overstået. Ved posttraumatisk stresslidelse (PTSD) har hjernen svært ved at bearbejde overvældende begivenheder. Minder kan lagres på en sådan måde, at de genopstår ufrivilligt og uden bevidst kontrol.

Dette kan ske både om dagen og om natten. Mens de sover, kan personer med PTSD genopleve traumet igen og igen, indtil de vågner op i panik. Antidepressiva og blodtrykssænkende medicin er blandt de behandlinger, der undertiden anvendes, men deres effektivitet er begrænset. Ofte har de kun ringe effekt på selve mareridtene. I Tyskland er der endnu ikke godkendt nogen medicin specifikt til traumerelaterede mareridt.

Prof. Stefan Röpke forsker i traumerelaterede lidelser ved Institut for Psykiatri og Neurovidenskab på Charités Benjamin Franklin-campus. I deres søgen efter potentielle nye behandlingsmetoder rettede han og hans team, i samarbejde med andre forskningspartnere, opmærksomheden mod tetrahydrocannabinol, almindeligvis kendt som THC. Det er det vigtigste psykoaktive stof i cannabis.

THC virker på kroppens endocannabinoide system, som blandt andet regulerer søvn, stress og bearbejdningen af følelsesmæssige minder. Stefan Röpke forklarer: »Der er tegn på, at THC under REM-søvnen – den fase med intense drømme, hvor hjernen bearbejder oplevelser og regulerer følelser – reducerer drømmeaktiviteten og dermed lindrer stressreaktioner om natten.«

Forsøg med dronabinol mod PTSD-mareridt

Cannabisbaserede lægemidler anvendes allerede til smertebehandling, især når standardbehandlinger ikke er tilstrækkeligt effektive eller forårsager uacceptable bivirkninger. I Tyskland blev adgangen lettere, efter at den såkaldte »cannabislov« trådte i kraft i 2017. Loven udvidede den medicinske og videnskabelige anvendelse af cannabinoider, der stammer fra planter eller er fremstillet syntetisk.

I undersøgelsen anvendte forskerne dronabinol, et receptpligtigt lægemiddel, der indeholder THC udvundet direkte fra cannabisplanten og indgives i form af dråber. De ønskede at finde ud af, om lægemidlet på sikker vis kan lindre mareridt forbundet med PTSD.

Mere end 170 personer med posttraumatisk stresslidelse og hyppige, alvorlige mareridt deltog. I ti uger modtog deltagerne enten dronabinol eller et placebo med cannabis-smag, der så identisk ud. De indtog dråberne hver aften før sengetid.

Hverken deltagerne eller det medicinske personale vidste, hvem der fik lægemidlet, og hvem der fik placebo. Dette dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøgsdesign betragtes som den gyldne standard for afprøvning af medicinske behandlinger.

Mareridtene faldt markant mere ved behandling med THC

Efter ti uger viste der sig en tydelig forskel mellem de to behandlingsgrupper. Deltagere, der fik dronabinol, rapporterede om en markant større reduktion i deres traumerelaterede mareridt end dem, der fik placebo. På en standardiseret skala fra 0 til 8 faldt den gennemsnitlige sværhedsgrad af mareridtene med 3,7 point i dronabinolgruppen, mens den faldt med 2,2 point i placebogruppen. Selvom der var en forbedring i begge grupper – en effekt, der ofte observeres i kliniske forsøg – var forbedringen med dronabinol markant større.

Det var især bemærkelsesværdigt, at mere end en tredjedel af de patienter, der blev behandlet med dronabinol, rapporterede, at de slet ikke havde nogen traumerelaterede mareridt efter afslutningen af den ti uger lange behandling. Derudover rapporterede yderligere 21 procent, at hyppigheden eller sværhedsgraden af deres mareridt var blevet reduceret med mindst halvdelen. Samlet set havde mere end halvdelen af de behandlede deltagere således gavn af behandlingen i et klinisk signifikant omfang.

Ud over reduktionen i mareridt vurderede mange deltagere også deres generelle helbred mere positivt. Omkring fem ud af seks patienter i dronabinolgruppen følte, at deres velbefindende var forbedret markant under behandlingen. Dette tyder på, at reduktionen i natlig urolighed også havde mærkbare effekter for mange patienter i dagtimerne – for eksempel gennem bedre søvn, mindre træthed og en højere livskvalitet.

Undersøgelsens forfattere påpeger dog, at den positive effekt primært vedrørte mareridt og søvnkvalitet. Der kunne ikke påvises en tilsvarende klar fordel for andre centrale symptomer på posttraumatisk stresslidelse, såsom belastende minder om dagen, undgåelsesadfærd eller vedvarende hyperarousal. Derfor betragter forskerne på nuværende tidspunkt ikke dronabinol som en erstatning for etablerede psykoterapeutiske tilgange, men snarere som en potentiel supplerende behandlingsmulighed for patienter, der fortsat oplever alvorlige mareridt på trods af andre behandlinger.

Ingen alvorlige bivirkninger eller tegn på afhængighed

Undersøgelsens resultater tyder på, at dronabinol var særligt effektivt mod søvnrelaterede symptomer. Især faldt hyppigheden og sværhedsgraden af traumerelaterede mareridt, hvilket gjorde det muligt for mange deltagere at sove mere fredeligt. Der blev dog ikke observeret nogen klar terapeutisk effekt på andre centrale symptomer på posttraumatisk stresslidelse – såsom belastende minder om dagen, undgåelsesadfærd, vedvarende anspændthed eller ledsagende depressive symptomer. Forfatterne understreger derfor, at dronabinol ikke erstatter etableret PTSD-behandling, men potentielt kan fungere som et nyttigt supplement for patienter med særligt belastende mareridt.

Resultaterne var også generelt positive med hensyn til sikkerheden. I løbet af den ti uger lange behandlingsfase blev der ikke observeret alvorlige bivirkninger, der ville have krævet afbrydelse af undersøgelsen. De fleste bivirkninger var milde til moderate og stemte overens med det kendte bivirkningsprofil for THC. De hyppigst rapporterede symptomer blandt deltagerne var svimmelhed, hovedpine, mundtørhed, træthed og øget appetit. Disse symptomer forekom hyppigere i dronabinolgruppen end i placebogruppen, men var generelt forbigående og lette at håndtere.

Et andet vigtigt aspekt var spørgsmålet om potentiel afhængighed. Da THC er det primære psykoaktive stof i cannabis, er der ofte debat om, hvorvidt medicinsk brug kan øge risikoen for afhængighed. I undersøgelsen fandt forskerne imidlertid ingen tegn på abstinenssymptomer, efter at deltagerne var holdt op med at tage dronabinol om aftenen efter ti ugers behandling. Der blev heller ikke observeret tegn på misbrug eller gradvis dosisforøgelse i løbet af undersøgelsesperioden.

Forfatterne bemærker dog, at disse resultater udelukkende gælder for den undersøgte behandlingsvarighed. Det kan ikke konkluderes ud fra undersøgelsen, at dronabinol generelt ikke har potentiale for afhængighed eller misbrug. For bedre at kunne vurdere sikkerheden ved langvarig behandling er der behov for yderligere undersøgelser med længere observationsperioder. Indtil da bør dronabinol udelukkende anvendes under lægeligt tilsyn og kun efter en omhyggelig afvejning af risici og fordele.