Et lægemiddel ved navn sulthiame kan hjælpe personer med obstruktiv søvnapnø med at trække vejret lettere om natten og sove bedre generelt. Resultaterne stammer fra et europæisk klinisk forsøg, hvor Göteborgs Universitet spillede en central rolle. Forskerne siger, at resultaterne åbner mulighed for medicinsk behandling af patienter, der har svært ved at tåle CPAP-masker.

Studieresultaterne blev offentliggjort i The Lancet. I alt 298 personer med moderat til svær søvnapnø deltog i studiet. En fjerdedel af deltagerne fik placebo, mens resten blev behandlet med forskellige doser af sulthiame. Studiet blev gennemført i fire europæiske lande og fulgte et dobbeltblindt design, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik det aktive lægemiddel.

Virkningen af sulthiame

Sulthiame tilhører gruppen af såkaldte karboanhydrasehæmmere – det er aktive stoffer, der påvirker et enzym i kroppen, der blandt andet er involveret i reguleringen af syre-base-balancen. Dette enzym (karboanhydrase) spiller en rolle i, hvordan kroppen reagerer på kuldioxid (CO₂) og ilt. Når sulthiame hæmmer dette system, får det kroppen til at reagere mere følsomt på stigende CO₂-niveauer. Kort sagt: åndedrætsdriften styrkes.

Det er netop her, den potentielle fordel ligger for obstruktiv søvnapnø. Ved denne tilstand opstår der åndedrætspauser om natten, fordi luftvejene kollapser. Selvom sulthiame ikke virker direkte på luftvejene, kan det:

• stabilisere vejrtrækningen
• reducere hyppigheden af åndedrætsstop
• forbedre iltniveauet i blodet

Som følge heraf sover patienterne ofte mere roligt og vågner sjældnere.

Undersøgelse viser markant reduktion i åndedrætspauser

Patienter, der fik højere doser af Sulthiame, oplevede op til 47 procent færre åndedrætspauser under søvnen sammenlignet med dem, der fik placebo. De viste også forbedrede iltniveauer i løbet af natten. Sulthiame ser ud til at virke ved at stabilisere kroppens egen åndedrætskontrol og øge åndedrætsdriften. Dette hjælper med at reducere sandsynligheden for, at de øvre luftveje kollapser under søvnen, hvilket er hovedårsagen til obstruktiv søvnapnø. De fleste bivirkninger, der blev rapporteret under undersøgelsen, var milde og midlertidige.

Jan Hedner, seniorprofessor i lungemedicin ved Sahlgrenska Akademiet ved Göteborgs Universitet, spillede en ledende rolle i undersøgelsen. ”Vi har arbejdet med denne behandlingsstrategi i lang tid, og resultaterne viser, at søvnapnø faktisk kan påvirkes farmakologisk. Det føles som et gennembrud, og vi ser nu frem til større og længerevarende studier for at afgøre, om effekten varer ved over tid, og om behandlingen er sikker for bredere patientgrupper,” siger Jan Hedner. Ludger Grote og Kaj Stenlöf fra Göteborgs Universitet ydede også vigtige bidrag til forskningen.

Søvnapnø kan have betydelige sundhedsmæssige konsekvenser

Obstruktiv søvnapnø er en almindelig, men ofte undervurderet tilstand, hvor de øvre luftveje gentagne gange kollapser under søvnen. Under disse episoder slapper musklerne i halsen så meget af, at luftvejene bliver delvist eller helt blokerede. Dette resulterer i korte pauser i vejrtrækningen, der kan vare fra flere sekunder til over et minut. Kroppen reagerer med en opvågningsreaktion, der gør det muligt at genoptage vejrtrækningen – normalt uden at den berørte person kan huske det næste morgen.

Disse gentagne afbrydelser gør , at søvnen bliver meget fragmenteret, hvilket forhindrer den i at udfylde sin genoprettende funktion. Samtidig falder iltniveauet i blodet under disse vejrtrækningspauser, hvilket sætter kroppen i en tilstand af kronisk stress. Blandt andre effekter aktiverer dette det sympatiske nervesystem – kroppens ”stress-tilstand” – og fører til øget udskillelse af stresshormoner.

På lang sigt kan dette have betydelige sundhedsmæssige konsekvenser. Obstruktiv søvnapnø er tæt forbundet med forhøjet blodtryk, da de natlige fald i iltniveauet og stressreaktionerne kan hæve blodtrykket permanent. Risikoen for hjerte-kar-sygdomme stiger også, da blodkar og hjerte beskadiges af gentagen iltmangel og stress. Risikoen for slagtilfælde er ligeledes forhøjet. Desuden påvirker tilstanden stofskiftet. Nedsat søvnkvalitet og hormonelle forandringer kan reducere insulinfølsomheden og dermed øge risikoen for type 2-diabetes. Samlet set er det tydeligt, at ubehandlet søvnapnø ikke blot forringer livskvaliteten gennem søvnighed om dagen og koncentrationsproblemer, men også kan føre til alvorlige kroniske lidelser på lang sigt.

Mange patienter kan ikke tåle CPAP-behandling

Selvom søvnapnø er udbredt, findes der i øjeblikket ingen medicin, der direkte behandler den underliggende årsag. Den mest almindelige behandling er kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP), som bruger en maske til at holde luftvejene åbne under søvnen. Selvom CPAP er meget effektivt, finder mange patienter det svært at bruge. Op til halvdelen af patienterne holder op med at bruge apparatet inden for et år, fordi masken er ubehagelig eller forstyrrer søvnen.

Et alternativ, især ved mild til moderat søvnapnø, er specielle tandskinner, der kaldes mandibulære fremskydningsskinner. Disse holder underkæben let forskudt fremad under søvnen, hvilket holder halsen åben og letter vejrtrækningen. Mange patienter finder denne metode mere behagelig, selvom dens effektivitet måske ikke helt kan måle sig med CPAP-behandlingen. Derudover spiller livsstilsændringer en vigtig rolle. Især overvægt er en væsentlig risikofaktor, hvilket er grunden til, at vægttab ofte kan føre til en markant forbedring af symptomerne. At undgå alkohol om aftenen, regelmæssig fysisk aktivitet og at sove på siden kan også hjælpe med at reducere vejrtrækningspauser.

I visse tilfælde kan kirurgiske indgreb også overvejes, f.eks. når der foreligger anatomiske abnormiteter som forstørrede mandler eller en smal hals. Målet med sådanne operationer er at udvide luftvejene permanent. En anden moderne behandlingsmulighed er såkaldt nervestimulering, hvor der implanteres en lille pacemaker for at aktivere tungemusklerne under søvnen og derved forhindre tungen i at falde tilbage.

Medicinsk behandling er i øjeblikket stadig under udvikling og har indtil videre kun spillet en mindre rolle. Sulthiame er et allerede godkendt lægemiddel, der har været anvendt til behandling af en form for epilepsi hos børn. Forskere undersøger nu, om det også kan anvendes til farmakologisk behandling af søvnapnø.