Dårlig søvnkvalitet kan have en negativ indvirkning på hukommelsen. Forskning har allerede vist, at udsving i den natlige søvnlængde og nedsat søvnkvalitet forringer ældre voksnes evne til at huske oplysninger om tidligere begivenheder. Det har i årtier været kendt, at der sker vigtige ting under søvnen med hensyn til at konsolidere hukommelsen og styrke erindringerne. Aktuel forskning tyder på, at visse søvnforstyrrelser, såsom søvnapnø, kan påvirke hukommelsesfunktionen.

Sammenhæng mellem søvnapnø, hukommelsesfunktion og risiko for Alzheimers

Et forskerteam ledet af University of California, Irvine, har afdækket sammenhængen mellem hyppigheden af søvnapnø-episoder i REM-fasen og sværhedsgraden af nedsat verbalt hukommelse hos ældre voksne, der er i risiko for Alzheimers sygdom. Verbal hukommelse refererer til den kognitive evne til at fastholde og genkalde information i form af talte ord eller skrevet tekst og er særligt sårbar over for Alzheimers sygdom.

Undersøgelsen, som for nylig blev offentliggjort online i tidsskriftet *Alzheimer’s Research & Therapy*, afdækkede en specifik sammenhæng mellem sværhedsgraden af søvnapnø – hvor vejrtrækningen stopper under søvnen – og nedsat kognitiv funktion. Højere niveauer i REM-faser sammenlignet med ikke-REM-faser var forbundet med dårligere hukommelsespræstation. Disse fund identificerede de specifikke træk ved søvnapnø, der er relateret til hukommelsen, hvilket er vigtigt, fordi hændelser, der opstår under REM-søvn, ofte overses eller bagatelliseres klinisk.

De fleste søvntimer falder ikke inden for REM-søvnen, så det samlede gennemsnit for apnøens sværhedsgrad kan se meget lavere ud end det, der typisk observeres under REM-søvnen. Det betyder, at personer i risikogruppen kan blive fejldiagnosticeret og behandlet forkert, fordi de nuværende vurderingsstandarder ikke fokuserer på apnøens sværhedsgrad i de enkelte søvnfaser.

Derudover fandt forskerne, at en større andel af apnøhændelser hos kvinder forekommer under REM-søvn end hos mænd, hvilket muligvis bidrager til deres højere risiko for Alzheimers sygdom. Undersøgelsen omfattede 81 midaldrende og ældre voksne fra Wisconsin Alzheimer’s Disease Research Center med forhøjede risikofaktorer, hvoraf 62 procent var kvinder. Deltagerne gennemgik en polysomnografi – en omfattende undersøgelse, der registrerer hjernebølger, øjenbevægelser, muskelaktivitet, iltindhold i blodet, hjertefrekvens og vejrtrækning under søvnen – samt en vurdering af den verbale hukommelse.

Resultaterne viste, at apnøepisoder i REM-fasen er en afgørende faktor, der bidrager til forringelsen af den verbale hukommelse, især hos personer med en genetisk disposition for Alzheimers sygdom og hos dem, hvor sygdommen forekommer i familien. Disse fund understreger det komplekse forhold mellem søvnapnø, hukommelsesfunktion og risikoen for Alzheimers. Ifølge forskerne er det afgørende at identificere og behandle REM-specifikke episoder for at kunne udvikle proaktive, individualiserede tilgange til vurdering og behandling, der er skræddersyet til den enkeltes søvnmønstre.