Søvn og vågenhed forekommer ved første øjekast at være to klart adskilte tilstande. Enten er vi vågne og opmærksomme, eller også sover vores krop og hjerne. Moderne søvnforskning viser imidlertid i stigende grad, at denne skelnen måske ikke er helt så entydig. Faktisk kan enkelte områder af hjernen midlertidigt udvikle aktivitetsmønstre, der typisk forekommer under søvn – selv når en person udadtil er fuldt vågen. Dette fænomen kaldes »lokaliseret søvn« og vækker stigende opmærksomhed inden for neurovidenskaben.

Særligt interessante i denne sammenhæng er nye fund fra forskningen i Parkinsons sygdom. De tyder på, at usædvanlige søvnmønstre under vågenhed kan være forbundet med visse neurologiske tilstande.

Når enkelte hjerneområder går ind i en søvnlignende tilstand

Under dyb søvn udviser hjernen karakteristiske mønstre af langsom elektrisk aktivitet. Disse såkaldte langsomme bølger opstår gennem det koordinerede samspil mellem store grupper af nerveceller. Normalt forekommer de primært i bestemte søvnfaser. Lignende aktivitetsmønstre kan dog også opstå, mens en person er vågen. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigvis alle områder af hjernen, der påvirkes på samme tid.

Dette betegnes som »lokaliseret søvn«. Enkelte neurale netværk udviser midlertidigt en aktivitet, der i højere grad ligner en søvntilstand, mens andre områder af hjernen forbliver vågne og aktive. Dette fænomen kunne forklare, hvorfor mennesker undertiden oplever koncentrationsproblemer, korte opmærksomhedsudslag eller nedsat reaktionstid, selvom de får tilstrækkelig søvn.

Parkinsons sygdom: Når reguleringen af søvn og vågenhed bringes ud af balance

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige progressive lidelser i nervesystemet. Den rammer primært de områder af hjernen, der er ansvarlige for at styre og koordinere bevægelser. Typisk begynder sygdommen ret gradvist og udvikler sig over en lang periode. Derfor genkendes de tidlige tegn ikke altid med det samme eller forveksles i starten med normale tegn på aldring.

Neurotransmitteren dopamin spiller en central rolle i denne proces. Den produceres blandt andet i et specifikt område af hjernen kaldet substantia nigra. Ved Parkinsons sygdom dør de nerveceller i dette område, der producerer dopamin, gradvist af. Dette fører til en dopaminmangel, som forstyrrer kommunikationen mellem forskellige områder af hjernen. Som følge heraf bliver det stadig sværere at kontrollere bevægelsesmønstrene. Blandt de mest kendte symptomer er muskelstivhed, langsomme bevægelser og rysten, som især kan forekomme i hvile. For eksempel har personer med Parkinsons svært ved at igangsætte bevægelser, deres skridt bliver kortere, eller hverdagshandlinger som at klæde sig på og skrive bliver stadig sværere. Parkinsons udvikler sig dog ikke på samme måde hos alle. Nogle udvikler primært bevægelsesforstyrrelser, mens ikke-motoriske symptomer også spiller en stor rolle for andre.

Parkinsons sygdom påvirker ikke kun bevægelserne. Der kan også opstå søvnforstyrrelser, søvnighed om dagen, koncentrationsproblemer, depressive stemninger og ændringer i opfattelsen. Nogle personer med Parkinsons sygdom lider af en forstyrret søvn-vågen-cyklus, livagtige drømme eller udtalt træthed om dagen. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan der også udvikles kognitive svækkelser og hallucinationer. Det er netop disse ikke-motoriske symptomer, der i stigende grad er i fokus for forskningen. Forskere er især interesserede i, hvordan Parkinsons sygdom påvirker hjernens naturlige søvn- og vågneprocesser.

En nyere undersøgelse fra 2026 undersøgte, om der kan forekomme søvnlignende hjerneaktivitet hos personer med Parkinsons sygdom, selv når de er vågne. Til dette formål undersøgte forskerne den elektriske hjerneaktivitet ved hjælp af et højopløseligt elektroencefalogram (EEG). De sammenlignede 84 personer med Parkinsons sygdom med 30 raske ældre kontrolpersoner. Resultaterne viste, at langsomme hjernebølger forekom hyppigere hos Parkinson-patienter, mens de var vågne. Sådanne langsomme bølger er normalt primært forbundet med dyb søvn. Deres forekomst under vågen tilstand kunne tyde på, at visse områder af hjernen midlertidigt skifter over i en søvnlignende aktivitetstilstand. Af særlig interesse var det faktum, at mere markante ændringer var forbundet med hallucinationer og dårligere præstationer i visse kognitive tests. Forskerne fandt således beviser for, at usædvanlig søvnlignende aktivitet i dagtimerne kan være forbundet med ændringer i mental ydeevne og perception.

Hvorfor opstår der hallucinationer ved Parkinsons sygdom?

Resultaterne giver yderligere indsigt i de komplekse forandringer, som Parkinsons sygdom kan udløse i hjernen. De illustrerer også, at sygdommen ikke udelukkende bør opfattes som en bevægelsesforstyrrelse. Reguleringen af søvn og vågenhed samt behandlingen af sanseindtryk kan ligeledes spille en vigtig rolle. Det er dog endnu ikke endeligt fastslået, om de usædvanlige hjernebølger direkte bidrager til symptomerne eller snarere er en bivirkning af de neurologiske forandringer. Der er behov for yderligere undersøgelser for at fastslå betydningen af disse observationer for sygdommens forløb og potentielle fremtidige diagnostiske procedurer.

Hallucinationer hører til de mulige ikke-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom. De berørte opfatter for eksempel mennesker, dyr eller genstande, der ikke reelt er til stede. Sådanne ændringer i opfattelsen kan have forskellige årsager. Ud over ændringer i visse neurotransmittersystemer i hjernen kan søvnforstyrrelser, medicin og ændringer i informationsbehandlingen også spille en rolle.

Den nye undersøgelse tilbyder en anden mulig forklaring: Hvis visse hjerneområder midlertidigt udviser søvnlignende aktivitetsmønstre, mens man er vågen, kan dette påvirke behandlingen af eksterne sanseindtryk. Det er dog endnu ikke endeligt fastslået, om disse hjernebølger rent faktisk bidrager til udviklingen af hallucinationer, eller om de snarere er en bivirkning af andre forandringer i hjernen.

Hvad betyder dette for vores naturlige søvn-vågen-cyklus?

Menneskekroppen følger et komplekst biologisk ur. Vores indre ur styrer blandt andet, hvornår vi bliver trætte, hvornår vi er særligt opmærksomme, og hvordan forskellige kropsfunktioner fungerer i løbet af dagen. Det er ikke kun ydre påvirkninger som dagslys og mørke, der spiller en rolle her. Aktiviteten i de enkelte hjerne-netværk påvirker også, hvor opmærksomme og produktive vi føler os.

Forskning i lokal søvn viser, at vågenhed tilsyneladende ikke er en tilstand, hvor alle områder af hjernen altid skal være lige aktive. Enkelte hjerneområder kan midlertidigt udvise søvnlignende mønstre, mens andre forbliver aktive. Især i forbindelse med neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom kan denne viden hjælpe os med bedre at forstå ændringer i hjernefunktionen. Den understreger også, hvor vigtigt samspillet mellem søvn, det indre ur og hjerneaktivitet er for vores mentale ydeevne.

Kan hjernebølger hjælpe med at diagnosticere Parkinsons sygdom i fremtiden?

Undersøgelsen åbner op for interessante muligheder for yderligere forskning. Hvis bestemte EEG-mønstre regelmæssigt forekommer sideløbende med neurologiske symptomer, kunne de potentielt give yderligere ledetråde om ændringer i hjernefunktionen i fremtiden. Det ville være særligt interessant at fastslå, om sådanne afvigelser forekommer allerede i de tidlige stadier af sygdommen, og om de ændrer sig i takt med sygdommens forløb.

Forskningen er dog stadig et stykke vej derfra. De hidtidige resultater er ikke tilstrækkelige til at anvende lokale langsomme hjernebølger som en selvstændig diagnostisk test for Parkinsons sygdom. Yderligere undersøgelser skal afklare, hvor specifikke disse ændringer er, og om de også forekommer ved andre neurologiske lidelser eller i tilfælde af alvorlig søvnmangel.

Søvn og vågenhed hænger tættere sammen end tidligere antaget

Moderne søvnforskning viser i stigende grad, at søvn og vågenhed ikke nødvendigvis er helt adskilte og faste tilstande. Mens vi føler os vågne og bevidst opfatter vores omgivelser, kan enkelte områder af hjernen tilsyneladende allerede udvikle søvnlignende aktivitetsmønstre. Dette fænomen understreger, hvor kompleks reguleringen af vores hjerneaktivitet faktisk er. Denne indsigt kan spille en særlig vigtig rolle ved neurologiske lidelser såsom Parkinsons sygdom. Aktuelle forskningsresultater tyder på, at ændringer i reguleringen af søvn og vågenhed ikke kun påvirker nattens hvile, men også kan have konsekvenser for opmærksomhed, hukommelse og perception i løbet af dagen.

Disse fund er også interessante set ud fra et kronobiologisk perspektiv. Vores indre ur sikrer, at talrige fysiske og mentale processer følger en naturlig døgnrytme. Det påvirker blandt andet hormonudskillelsen, kropstemperaturen, søvntrangen og vores præstationsevne. Hvis samspillet mellem disse processer forstyrres, kan det påvirke vores velbefindende og søvnkvalitet.

Forskning i lokaliseret søvn åbner derfor nye perspektiver på spørgsmålet om, hvor tæt aktiviteten i de enkelte hjerneområder er knyttet til vores søvn-vågen-cyklus. I fremtiden kan det være interessant at undersøge nærmere, om sådan usædvanlig hjerneaktivitet også forekommer ved andre neurologiske lidelser, og hvilken betydning den har for den kognitive ydeevne.

Mange spørgsmål er stadig ubesvarede. De hidtidige resultater viser dog, at søvn er langt mere end blot en natlig hvileperiode. Den er en vigtig del af vores hjernes sundhed og er tæt forbundet med funktionen af hele vores nervesystem. En bedre forståelse af disse sammenhænge kunne på lang sigt hjælpe os med at opdage søvnforstyrrelser og neurologiske forandringer tidligere og gennemføre mere målrettet forskning.