Nogle mennesker springer ud af sengen i de tidlige morgentimer, mens andre foretrækker en langsommere start på dagen. Uanset om du står op med et smil eller et støn, siger forskere, at dit indre ur – kendtsom din døgnrytme – kan påvirke denne adfærd og meget mere.

Timing af aktiviteter kan spille en rolle

Disse biologiske ure regulerer ikke kun søvn-vågen-cyklussen, men også en række daglige fysiologiske og metaboliske funktioner. En voksende mængde forskning tyder på, at døgnrytmen spiller en vigtig rolle for sundhed og modstandskraft.

En ny undersøgelse fra University of Florida Health, finansieret af National Institute on Aging (NIA), viser nu, at timingen og regelmæssigheden af dine daglige aktiviteter kan være forbundet med forbedret kardiorespiratorisk kondition og gangpræstation – to vigtige indikatorer for sund aldring. Undersøgelsen viste, at ældre voksne med tidligere og mere regelmæssige daglige aktivitetsmønstre havde bedre hjerte- og lungekondition end dem med senere eller mere uregelmæssige tidsplaner.

“Vi har længe vidst, at fysisk aktivitet understøtter sund aldring, men denne undersøgelse viser, at timingen af aktivitet også kan spille en rolle,” siger Dr. Karyn Esser, seniorforfatter og professor og leder af afdelingen for fysiologi og aldring på UF College of Medicine. “De døgnrytmemekanismer, der styrer den daglige rytme i vores system, er vigtige for vores velbefindende.”

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Medicine & Science in Sports and Exercise, beviser dog ikke en årsagssammenhæng, understreger Esser. Selvom resultaterne er lovende, sagde hun, er der brug for mere forskning for at afgøre, om justering af aktivitetsskemaer kan føre til sundhedsforbedringer, og om disse resultater kan anvendes på yngre befolkninger.

De vigtigste resultater omfatter:

Forskerne indskrev omkring 800 uafhængige ældre voksne med en gennemsnitsalder på 76 år i undersøgelsen. Deltagerne bar armbånd i syv dage, som løbende registrerede deres aktiviteter. Derefter gennemgik de en kardiopulmonal træningstest for at få en omfattende vurdering af deres hjerte- og lungesundhed.

• Aktivitets- og hvilecykler med højere amplitude – som afspejler højere aktivitet i den aktive fase af dagen sammenlignet med hvilefasen – var forbundet med bedre kardiorespiratorisk fitness og gangpræstation.
• Et tidligere dagligt aktivitetstoppunkt – defineret som det tidspunkt på dagen, hvor personer var mest aktive – var forbundet med bedre kardiorespiratorisk kondition og gangpræstation.
• Større ensartethed i de daglige aktivitetsmønstre, f.eks. når den højeste aktivitet fandt sted på samme tidspunkt hver dag, var også forbundet med bedre resultater.

Fremtidige sundhedsstrategier kunne omfatte skræddersyede aktivitets- og behandlingsplaner til den enkeltes indre ur

Aktivitet omfatter alle daglige bevægelser – gåture, havearbejde, rengøring eller indkøb – ikke kun motion. Kroppens indre ur hjælper med at regulere fysiologiske funktioner som hormonfrigivelse, blodtryk og kernetemperatur i forhold til den naturlige dag- og natcyklus. Forstyrrelser af denne rytme, f.eks. forårsaget af jetlag eller skifteholdsarbejde, kan have negative virkninger på søvn, humør og fysisk ydeevne.

Esser understregede, at selv om hendes undersøgelse antyder en sammenhæng mellem tidligere, regelmæssig aktivitet og bedre helbred, beviser den ikke, at det forbedrer helbredet og konditionen at følge en sådan tidsplan. Ikke desto mindre åbner resultaterne op for interessante muligheder for personlig medicin, siger hun. Da døgnrytmen varierer fra person til person, kunne fremtidige sundhedsstrategier omfatte skræddersyede aktivitets- og behandlingsplaner til den enkeltes indre ur.

“Vi har alle en kronotype – en biologisk tendens til at være mere vågen om morgenen eller om aftenen – og disse forskelle kan spille en vigtig rolle for vores helbred,” siger Esser. Vi bevæger os mod en fremtid, hvor forståelse og respekt for vores individuelle rytmer kan være med til at forbedre den medicinske behandling og dagligdagen. Forskere bruger en simpel forkortelse til at beskrive, om en person er et morgenmenneske eller et aftenmenneske. En person, der står tidligt op, er en “lærke”, opkaldt efter den fugl, hvis sang ofte høres ved daggry. De, der står sent op, er “ugler”, selvfølgelig opkaldt efter den fugl, der jager om natten og sover om dagen.