Følelsen af at have »sovet godt« afhænger ikke udelukkende af, hvor længe man har sovet. Den afspejler også, hvor dybt og uafbrudt man føler, at man har sovet. Forskerne forstår stadig ikke fuldt ud, hvad der foregår i hjernen, der skaber denne følelse af dyb, genopbyggende hvile. En ny undersøgelse foretaget af forskere ved IMT School for Advanced Studies Lucca, offentliggjort i PLOS Biology, peger på en uventet faktor. Drømme, især dem, der er levende og intense, kan faktisk gøre søvnen dybere og mere genopbyggende i stedet for at afbryde den.

Hvorfor vi drømmer

Hvorfor vi drømmer, er stadig ikke fuldt ud forstået, men der findes flere veldokumenterede teorier, der supplerer hinanden. Drømme opstår primært under REM-søvn. I denne fase er hjernen meget aktiv – især de områder, der er ansvarlige for følelser og perception – mens den præfrontale cortex, der er ansvarlig for logisk tænkning, er mindre aktiv. Det er derfor, drømme ofte virker intense, livagtige og samtidig ulogiske.

Bearbejdningen af oplevelser og følelser spiller sandsynligvis en central rolle. Hjernen sorterer dagens indtryk, forbinder nye oplysninger med eksisterende minder og stabiliserer dem – en proces, der kaldes hukommelseskonsolidering. Samtidig kan drømme hjælpe med at reducere følelsesmæssig stress, bearbejde oplevelser og løse problemer. Derudover findes der nyere teorier, såsom dem foreslået af Erik Hoel. Hans ”hypotese om den overtilpassede hjerne” trækker på begrebet overtilpasning fra AI-forskning. Ifølge denne kan hjernen bruge drømme til at forhindre sig selv i at tilpasse sig for stærkt til konkrete hverdagsoplevelser. Drømmenes ofte bizarre og forvrængede natur fungerer som en slags bevidst “forstyrrelse”: Hjernen kombinerer indtryk på usædvanlige måder, hvilket gør det muligt at genkende mønstre bredere og anvende viden mere fleksibelt i nye situationer. Samlet set kan drømme derfor forstås som en blanding af hukommelsesbearbejdning, følelsesmæssig regulering og mental træning. Især deres tilsyneladende ulogik kan have en vigtig funktion – nemlig at gøre vores tænkning mere tilpasningsdygtig, kreativ og modstandsdygtig.

Dyb søvn og hjerneaktivitet genovervejet

I årtier blev dyb søvn betragtet som en tilstand, hvor hjernen i det væsentlige er “lukket ned” med langsomme hjernebølger, minimal aktivitet og lav bevidsthed. Ifølge denne traditionelle opfattelse betød dybere søvn mindre hjerneaktivitet. I modsætning hertil blev drømning typisk forbundet med REM-søvn (Rapid Eye Movement) og betragtet som et tegn på, at hjernen var delvist “vågen”. Dette fører imidlertid til et paradoks. REM-søvn er kendetegnet ved intense drømme og hjerneaktivitet, der ligner den i vågen tilstand, men alligevel rapporterer folk ofte, at denne fase stadig føles som dyb søvn.

For at undersøge denne modsætning analyserede forskerne 196 natlige optagelser fra 44 raske voksne. Deltagerne sov i et laboratorium, mens deres hjerneaktivitet blev overvåget ved hjælp af højopløsnings-elektroencefalografi (EEG). Dataene stammede fra et bredere projekt finansieret af et Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der undersøgte, hvordan forskellige typer sensorisk stimulering påvirker søvnoplevelsen.

Drømme og opfattet søvndybde

I løbet af fire nætter blev deltagerne vækket mere end 1.000 gange og bedt om at beskrive, hvad de havde oplevet umiddelbart før de vågnede. De vurderede også, hvor dybt de mente, de havde sovet, og hvor søvnige de følte sig. Resultaterne viste, at folk rapporterede den dybeste søvn ikke kun, når de ikke havde nogen bevidst oplevelse, men også efter levende, fordybende drømme. Derimod var overfladisk søvn forbundet med minimale eller fragmenterede oplevelser, såsom en vag fornemmelse af tilstedeværelse uden klart drømmeindhold. ”Med andre ord: Ikke al mental aktivitet under søvnen føles ens – kvaliteten af oplevelsen, især hvor levende den er, synes at være afgørende,” forklarer Giulio Bernardi, professor i neurovidenskab ved IMT School og hovedforfatter til undersøgelsen. ”Dette tyder på, at drømme kan ændre den måde, hvorpå hjernens aktivitet fortolkes af den sovende: jo mere levende drømmen er, jo dybere føles søvnen.”

Med andre ord: Drømme kan hjælpe hjernen med at ”fortolke” den igangværende aktivitet og klassificere den som sikker, dyb søvn, selv når hjernen aktivt bearbejder stimuli. Dette understøtter tanken om, at drømme ikke blot er en bivirkning af søvn, men aktivt kan bidrage til at forbedre den subjektive oplevelse af hvile og dyb søvn. Levende drømme fungerer således som en slags “mentalt skjold”: de organiserer intern og ekstern aktivitet til en sammenhængende oplevelse, hvilket får os til at føle os mere udhvilede og friske – selvom objektive søvnmålinger kun viser minimale forskelle.

Hvordan drømme kan opretholde dyb søvn

I løbet af natten dukkede der endnu et overraskende fund op. Selvom de fysiologiske tegn på søvntryk gradvist aftog, rapporterede deltagerne, at deres søvn føltes dybere med tiden. Denne opfattede fordybning var tæt forbundet med en stigning i intensiteten af deres drømme. Resultaterne tyder på, at drømmeoplevelser kan hjælpe med at opretholde fornemmelsen af dyb søvn, selv når kroppens biologiske behov for søvn aftager. Jo mere livagtige og fordybende drømmeoplevelserne var, jo stærkere oplevede deltagerne en følelse af dyb, genoprettende søvn.

Intense drømme kan også bidrage til at opretholde en følelse af adskillelse fra det ydre miljø – et centralt træk ved genoprettende søvn – selv når dele af hjernen forbliver aktive. I denne tilstand – f.eks. under bearbejdningen af stimuli eller minder– formidler en levende drøm til den sovende, at vedkommende sover ”beskyttet” og isoleret fra omgivelserne. På denne måde kan drømme fungere som en intern buffer: de organiserer neural aktivitet i meningsfulde, sammenhængende oplevelser, forhindrer eksterne eller interne forstyrrelser i at afbryde søvnfølelsen og spiller dermed en afgørende rolle i at få søvnen til faktisk at føles genoprettende. Kort sagt: Drømme ser ikke kun ud til at tjene bearbejdningen af minder og følelser, men også til aktivt at forme den subjektive oplevelse af dyb søvn og understøtte nattens restitution.

Drømme som “søvnens vogtere”

“At forstå, hvordan drømme bidrager til fornemmelsen af dyb søvn, åbner nye perspektiver på søvnens sundhed og mental velvære,” siger Bernardi. ”Hvis drømme hjælper med at opretholde fornemmelsen af dyb søvn, kan ændringer i drømme delvist forklare, hvorfor nogle mennesker føler, at de sover dårligt, selv når standardiserede objektive søvnmålinger ser normale ud. I stedet for blot at være et biprodukt af søvn kan livagtige drømme hjælpe med at afbøde udsving i hjerneaktivitet og opretholde den subjektive oplevelse af dyb søvn.” Denne idé afspejler en langvarig hypotese inden for søvnforskning – og endda inden for klassisk psykoanalyse – om, at drømme muligvis fungerer som ”søvnens vogtere.”

Undersøgelsen blev gennemført som en del af et bredere samarbejde mellem IMT School, Scuola Superiore Sant’Anna i Pisa og Fondazione Gabriele Monasterio, hvor der er oprettet et nyt søvnlaboratorium for at samle neurovidenskabelig og medicinsk ekspertise. Dette center understøtter en tværfaglig tilgang til studiet af søvn og søvn-vågen-cyklussen og giver forskerne mulighed for bedre at forstå, hvordan hjerneaktivitet interagerer med kropslige processer. Disse fund udgør et første skridt i denne retning og lægger grundlaget for fremtidig forskning i, hvordan dynamikken mellem hjerne og krop former søvnen hos både raske personer og personer med søvnforstyrrelser.