Længere og lysere aftener lyder fristende. Men sommertid året rundt kan få betydelige konsekvenser for vores naturlige søvn-vågen-rytme. En ny amerikansk undersøgelse viser, hvor mange børn der som følge heraf ville være nødt til at være ude i mørket om morgenen. Bag dette ligger et grundlæggende spørgsmål inden for kronobiologi: Hvor meget har vores krop brug for naturligt morgenlys for at forblive i takt med døgnrytmen?

Sommertid: Når uret ikke længere stemmer overens med vores naturlige rytme

Vi har netop været igennem endnu et skift til sommertid. To gange om året stiller vi vores ure om. Om foråret stiller vi dem en time frem; om efteråret går vi tilbage til standardtid. For mange mennesker er tidsomstillingen først og fremmest en plage. Den forstyrrer søvnen, gør det sværere at stå op og kan give en fornemmelse i flere dage af, at ens daglige rytme er ude af trit.

Men debatten om tidsomstillingen rækker langt ud over den time, man vinder eller mister. Der tales gentagne gange om at afskaffe den halvårlige omstilling og permanent holde sig til én enkelt tid. Især sommertid året rundt har sine tilhængere, fordi det lover mere dagslys sidst på eftermiddagen og om aftenen om vinteren.

Set ud fra et kronobiologisk perspektiv er denne løsning dog ikke uden problemer. Selvom vi måske nyder længere og lysere aftener, vil solen tilsvarende stå op senere om vinteren. Det er netop denne mangel på morgenlys, der kan blive et problem for vores indre ur. En ny undersøgelse fra University of Washington illustrerer de potentielle konsekvenser særligt tydeligt ved at se nærmere på børns daglige skolegang.

Milliarder af ekstra skoleveje i mørke

De amerikanske forskere undersøgte, hvilke effekter sommertid året rundt kunne have på børn, der skal i skole om morgenen. Til det formål analyserede de data om skolernes beliggenhed, elevtal og starttidspunkter i flere amerikanske delstater. Resultatet er bemærkelsesværdigt: Hvis sommertid var gældende året rundt, kunne der finde mindst to milliarder ekstra skoleveje sted før solopgang i USA. Forskerne sammenlignede den foreslåede permanente sommertid med det nuværende system, hvor uret stilles tilbage til standardtid om efteråret.

Der blev observeret særligt markante ændringer i enkelte delstater. For Washington beregnede forskerholdet næsten 35 millioner ekstra skoleveje i mørke. I Georgia var tallet så højt som omkring 71 millioner. Forskerne undersøgte også trafikulykker, der involverede børn i skolealderen. De fandt, at dødsulykker med unge fodgængere var omtrent dobbelt så hyppige på mørke morgener som efter solopgang. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Current Biology. Selvom undersøgelsen fokuserer på USA, er det underliggende problem relevant på internationalt plan: Når samfundets tidsplaner permanent forskydes i forhold til solens naturlige position, kan dette have konsekvenser for sikkerhed, søvn og biologiske rytmer.

Vores indre ur er ikke synkroniseret med vores armbåndsur

Der er en simpel grund til, at en tidsforskydning på en time kan påvirke kroppen: Vores organisme har sit eget biologiske tidssystem. Denne indre timer kaldes det cirkadiske ur. Det styrer adskillige processer, der gentager sig cirka hver 24. time. Disse omfatter søvn-vågen-cyklussen, kropstemperaturen, udskillelsen af forskellige hormoner, stofskiftet og ændringer i vågenhed.

Det indre ur er placeret i hjernen, mere specifikt i den suprachiasmatiske kerne (SCN), et lille område i hypothalamus. Det behandler information om lysstyrken i omgivelserne, som registreres af specielle lysfølsomme celler i nethinden. På denne måde modtager hjernen information om, hvornår det er dag, og hvornår det er nat.

Morgenlyset er særligt vigtigt i denne sammenhæng. Det hjælper kroppen med at indlede den biologiske dag og regelmæssigt synkronisere det indre ur med dagens faktiske forløb. Om aftenen fungerer systemet i modsat retning: Når det bliver mørkere, øges kroppens beredskab til at forberede sig på natten typisk. Udskillelsen af søvnhormonet melatonin stiger, mens årvågenhed og aktivitet gradvist aftager. Vores indre ur styres således ikke af klokkeslættet, men primært af de naturlige lysforhold.

Hvorfor morgenlys er så vigtigt for døgnrytmen

Lys er den vigtigste eksterne tidsgiver for vores indre ur. Især morgendagslys spiller en central rolle i synkroniseringen af døgnrytmen. Når øjnene udsættes for stærkt dagslys efter opvågnen, modtager hjernen et klart signal om, at den nye dag er begyndt. Dette indstiller det indre ur til dagens forløb.

Uden dette lys kan den biologiske rytme forskydes til senere på dagen. Det betyder, at kroppen kan blive træt senere og også have sværere ved at komme i gang om morgenen. Kunstigt lys om aftenen kan også påvirke denne proces. Stærkt lys sent på aftenen kan hæmme udskillelsen af melatonin og forsinke det naturlige tidspunkt for at falde i søvn.

Derfor er det ikke kun afgørende, hvor mange timer vi sover, men også hvornår vi oplever lys og mørke. En permanent sommertid ville betyde, især om vinteren, at mange mennesker ville forblive i mørket længere om morgenen, samtidig med at de ville blive udsat for kunstigt eller naturligt lys længere om aftenen. Set ud fra et kronobiologisk perspektiv kan denne kombination være ugunstig.

Sommertid eller standardtid: Hvad er bedst for kroppen?

I diskussionen om at afskaffe tidsomstillingen vejes to muligheder ofte op mod hinanden: permanent sommertid eller permanent standardtid. Med sommertid året rundt ville uret være en time foran den faktiske standardtid. Om vinteren vil solen derfor stå op senere. Til gengæld vil det forblive lyst længere om eftermiddagen og aftenen. Permanent standardtid er derimod mere i tråd med solens naturlige position. Daggry og solopgang indtræffer tidligere på uret, mens det bliver mørkt tidligere om aftenen.

Set ud fra et kronobiologisk perspektiv er der stærke argumenter for permanent standardtid. American Academy of Sleep Medicine anbefaler for eksempel at afskaffe de sæsonbestemte tidsskift og i stedet opretholde standardtid året rundt. British Sleep Society understreger også i sin videnskabelige udtalelse betydningen af naturligt morgenlys for søvn og døgnrytme. Det betyder ikke, at en enkelt times tidsforskydning uundgåeligt gør folk syge. Snarere kan en vedvarende uoverensstemmelse mellem den biologiske og den samfundsmæssige tid forstyrre den naturlige søvn-vågen-rytme.

Hvad sker der, når den biologiske og den samfundsmæssige tid glider fra hinanden?

Inden for kronobiologi betegnes dette fænomen som døgnrytmeforskydning eller døgnrytmedesynkronisering. Det opstår, når det indre biologiske ur ikke længere er godt afstemt med de ydre krav i dagligdagen. Faktorer som tidlige arbejdstider, skifteholdsarbejde, uregelmæssige søvnrytmer eller en ugunstig fordeling af lys og mørke kan bidrage hertil. Et velkendt eksempel er den såkaldte »sociale jetlag«. I dette tilfælde er der en betydelig forskel på sengetider og vågnetider mellem arbejdsdage og fridage. Som følge heraf må kroppen gentagne gange tilpasse sig forskellige tidsplaner.

En permanent sommertid kan forværre denne uoverensstemmelse for mennesker, der er nødt til at stå tidligt op om morgenen. Mens det samfundsmæssige ur allerede dikterer et bestemt tidspunkt for dagens start, kan den biologiske rytme stadig befinde sig i en senere fase. Dette kan blandt andet komme til udtryk som træthed om morgenen, besvær med at komme ud af sengen og nedsat ydeevne. Mennesker med en sen kronotype kan være særligt påvirket. De bliver naturligt trætte senere og har sværere ved at komme i gang om morgenen. For dem kan en tidlig samfundsmæssig start på dagen i forvejen være en udfordring.

Børn og unge har brug for særligt pålidelige lyssignaler

Undersøgelsen fra University of Washington fokuserer primært på børn og unge. Dette er særligt interessant set ud fra et kronobiologisk perspektiv. I puberteten rykker det indre ur senere for mange unge. De bliver trætte senere på aftenen og vil ofte gerne sove længere om morgenen. Samtidig starter skolen ofte på et fast, tidligt tidspunkt. En permanent sommertid kan komplicere denne situation yderligere, hvis vejen til skolen om vinteren foregår endnu mere i mørke.

Dette handler ikke kun om trafiksikkerhed. Morgenlys er også vigtigt for at synkronisere det indre ur. Hvis børn næsten ikke får noget naturligt lys om morgenen lige efter, at de er stået op, mangler der et vigtigt eksternt tidssignal. Forskere ved University of Washington påpeger derfor, at diskussionen om tidsomstillingen også bør tage højde for skolestarttidspunkter og børns daglige levevilkår. En mulig tilpasning ville være at starte skolen senere. Dette ville dog have konsekvenser for familier, arbejdsplaner og den overordnede tilrettelæggelse af dagen.

Diskussionen er ikke kun et amerikansk anliggende

I USA har der i årevis været en debat om at afskaffe den halvårlige tidsomstilling. Den såkaldte Sunshine Protection Act har til formål at indføre permanent sommertid. Den politiske gennemførelse heraf er dog stadig uafklaret. Den nye undersøgelse fra University of Washington bidrager med yderligere argumenter til debatten, da den beregner de potentielle konsekvenser på baggrund af konkrete skoleveje og trafikdata. Også i Europa er spørgsmålet på ingen måde nyt. Europa-Parlamentet udtalte sig allerede i 2019 til fordel for at afskaffe den obligatoriske sommertid. Medlemslandene har dog hidtil ikke været i stand til at blive enige om en fælles gennemførelsesplan.

Et centralt spørgsmål her er koordineringen mellem landene. Forskellige nationale tidsregler kunne for eksempel komplicere grænseoverskridende transport, handel og samarbejde. Det kronobiologiske spørgsmål forbliver dog uændret: Hvilken tidsregulering passer bedst til de naturlige lysforhold og menneskets biologiske rytme?

Hvad vi selv kan gøre for vores indre ur

Uanset om sommertid i sidste ende afskaffes, kan vi støtte vores døgnrytme i hverdagen. Det er især nyttigt at få dagslys så tidligt som muligt om morgenen. Selv en gåtur efter at være stået op eller pendlingen til arbejde i dagslys kan fungere som et vigtigt signal til kroppens indre ur. Faste sengetider og vågnetider hjælper også kroppen med at udvikle en stabil rytme. Dem, der sover flere timer længere i weekenden end på hverdage, risikerer at forrykke deres biologiske døgnrytme gentagne gange.

Om aftenen er det derimod en god idé at dæmpe lysintensiteten. Stærkt lys, især fra skærme og kraftig rumbelysning, kan forstyrre kroppens naturlige forberedelse til søvn. Derudover kan regelmæssige måltider og fysisk aktivitet bidrage til at stabilisere forskellige biologiske rytmer i kroppen. Det er vigtigt at integrere den naturlige dag-nat-cyklus i sin daglige rutine så effektivt som muligt. Det skyldes, at vores indre ur har brug for pålidelige signaler til at koordinere søvn, aktivitet og stofskifte.

Solen sætter tempoet – ikke uret

Den nye undersøgelse fra USA viser, at beslutningen om at indføre permanent sommertid kan have langt mere vidtrækkende konsekvenser, end man oprindeligt havde antaget. Især børn, der skal i skole tidligt om morgenen, kan blive hårdere ramt af den senere daggry. Men resultaterne henleder også opmærksomheden på en grundlæggende indsigt inden for kronobiologi: Mennesker er biologiske væsener, hvis indre ure gennem årtusinder har tilpasset sig den naturlige cyklus af lys og mørke.

Vores samfundsmæssige tidsplaner kan ikke vilkårligt ændre denne rytme uden at skabe nye udfordringer. Spørgsmålet er derfor ikke blot, om vi foretrækker længere, lysere aftener om vinteren. Det er også afgørende, hvor godt en tidsplan stemmer overens med vores krops biologiske behov. Vores indre ur styres trods alt ikke af, hvad uret viser; det styres primært af, hvornår solen står op, og hvornår det bliver mørkt.