Kan små ændringer under søvnen afsløre en tilbøjelighed til Alzheimers sygdom, selv år før hukommelsesproblemerne bliver mærkbare? Forskere ved Universitetet i Liège (ULiège) undersøger – med støtte fra »Stop Alzheimer’s Foundation« – om hjernen under søvnen kan give tidlige tegn på sygdommen.

Forskere ved Universitetet i Liège (GIGA Neurosciences) har undersøgt søvnmønstrene hos mere end 500 raske personer. Blandt deltagerne i middelalderen var hyppigere mikroopvågninger om natten forbundet med en højere genetisk risiko for at udvikle Alzheimers. Denne sammenhæng blev ikke observeret hos yngre voksne. Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet *Sleep*, tyder på, at søvnmålinger i sidste ende kan hjælpe forskerne med at identificere personer, der kan være mere modtagelige for Alzheimers, allerede før symptomerne viser sig.

På jagt efter tegn på Alzheimers, før symptomerne viser sig

Forskere har i årevis undersøgt sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og neurodegenerative sygdomme. Undersøgelsen fra Universitetet i Liège bidrager yderligere til denne forskning ved at antyde, at sammenhængen mellem søvn og risikoen for Alzheimers muligvis eksisterer længe før genkendelige symptomer viser sig.

Da genetik spiller en vis rolle i Alzheimers sygdom (Alzheimers er hverken rent arvelig eller fuldstændig uafhængig af gener), beregnede forskerne en polygen risiko (dvs. den samlede indflydelse af gener på sandsynligheden for at udvikle en bestemt sygdom, opsummeret som et enkelt tal) for mere end 500 raske deltagere.

De fleste var unge voksne (i alderen 18 til 31), mens undersøgelsen også omfattede en ældre gruppe (i alderen 50 til 69). Det er vigtigt at bemærke, at den polygeniske risiko, der blev målt i undersøgelsen, forblev lav og ikke kan forudsige, om en bestemt person i sidste ende vil udvikle Alzheimers sygdom. Forskerne sammenlignede derefter disse genetiske risikovurderinger med de enkelte deltageres forskellige søvnkarakteristika.

Et lille hjerneområde træder frem

Analysen afslørede en sammenhæng mellem den genetiske risiko for Alzheimers og hyppigheden af natlige mikroopvågninger. Dette er meget korte perioder med øget hjerneaktivitet, der kan afbryde den normale søvncyklus, uden at personen vågner helt op.

Blandt de yngre deltagere fandt forskerne ingen sammenhæng mellem disse mikrovågninger og den genetiske risiko for Alzheimers. I den ældre gruppe tegnede der sig et andet mønster. Deltagere, der oplevede hyppigere mikrovågninger, havde også en tendens til at have en højere genetisk risiko, selvom de var raske, relativt unge og uden symptomer på Alzheimers. »Disse mikroopvågninger er derfor ikke ubetydelige,« understregede Puneet Talwar, forsker ved GIGA-ULiège-laboratoriet. »Visse mønstre kan fremme ophobningen af proteiner, der er involveret i Alzheimers sygdom, og være forbundet med øget modtagelighed.« Forskerne undersøgte også locus coeruleus, et lille område dybt inde i hjernestammen, der er omtrent på størrelse med et riskorn. På trods af sin lille størrelse udfører det vigtige funktioner: Det er blandt andet involveret i reguleringen af vågenhed, opmærksomhed og søvn og påvirker, hvordan hjernen reagerer på stimuli fra omgivelserne.

Dette område er af særlig interesse for Alzheimers-forskningen. Locus coeruleus er et af de hjerneområder, hvor patologiske forandringer kan optræde meget tidligt – længe før typiske symptomer såsom hukommelsesproblemer opstår. Disse omfatter blandt andet aflejringer af tau-proteinet, som spiller en vigtig rolle i Alzheimers sygdom. Sådanne tidlige forandringer kan potentielt forringe locus coeruleus’ funktion og dermed også påvirke processer relateret til søvn og vågenhed. »Dette område er svært at observere, men det ser ud til at spille en rolle i de tidlige mekanismer forbundet med sygdommen,« forklarer Gilles Vandewalle, meddirektør for GIGA-CRC-teknologiplatformen »In Vivo Imaging« og forskningsdirektør for det belgiske fond for videnskabelig forskning (FNRS) ved ULiège.

En foreløbig undersøgelse foretaget af forskerholdet i 2025 havde allerede vist, hvor tæt denne lille hjerneområde muligvis er forbundet med søvn. Ved hjælp af en højopløsnings-MR-scanner på 7 Tesla undersøgte forskerne locus coeruleus mere detaljeret. Dermed fandt de beviser for, at visse karakteristika ved søvnkvaliteten allerede er knyttet til tilstanden i denne hjerneområde hos unge voksne. Disse omfattede blandt andet den tid, det tager at falde i søvn, og søvnens dybde.

Er der en årsagssammenhæng?

Derudover identificerede forskerne en sammenhæng mellem locus coeruleus’ funktion og kvaliteten af REM-søvnen. I denne søvnfase er hjernen særligt aktiv. Den er blandt andet forbundet med bearbejdning og konsolidering af minder. Ændringer i REM-søvnen kan derfor potentielt påvirke processer, der er vigtige for hukommelsesfunktionen. Det, der er særligt spændende, er, at ændringer i locus coeruleus tilsyneladende kan begynde meget tidligt i livet. Der er observeret unormale proteinaflejringer i dette område, i nogle tilfælde endda hos unge mennesker.

Det er dog endnu ikke klart, hvad disse tidlige aflejringer præcist betyder, eller om de rent faktisk er forvarsel om en senere sygdomsproces. For forskerne tyder dette på et muligt samspil: ændringer i locus coeruleus kan påvirke søvnen, mens ændret søvn til gengæld kan være forbundet med yderligere ændringer i hjernen. Fremtidige undersøgelser skal afklare, om der er tale om en årsagssammenhæng, eller om de to processer blot hænger sammen.

Kan søvn blive en tidlig markør for Alzheimers?

Resultaterne rejser et spændende spørgsmål: Kunne søvn en dag hjælpe med at identificere en øget risiko for Alzheimers, selv før de første hukommelsesproblemer eller andre typiske symptomer viser sig? Søvn kan undersøges relativt nemt og ikke-invasivt. Derfor kunne den potentielt supplere andre metoder, der bruges til at påvise tidlige forandringer i hjernen. »Søvn kunne blive en let tilgængelig markør til tidlig identifikation af personer med forhøjet risiko,« sagde Gilles Vandewalle. Der er dog stadig lang vej igen, før dette bliver en realitet. De nuværende resultater viser blot en statistisk sammenhæng mellem visse søvnkarakteristika og en højere genetisk risiko for Alzheimers. De viser ikke, at hyppige mikroopvågninger forårsager Alzheimers sygdom, eller at søvnmønstre pålideligt kan forudsige, hvem der vil udvikle sygdommen senere i livet.

Spørgsmålet om, hvorvidt bedre søvn rent faktisk kan påvirke risikoen for Alzheimers, er også stadig uafklaret. Forskerne ønsker derfor at undersøge, om ændringer i søvnen ikke blot er et tegn på tidlige processer i hjernen, men også om en målrettet forbedring af søvnkvaliteten kan påvirke disse processer. »Denne forskning viser, at søvn ikke kun er en indikator for helbredet, men også et potentielt udgangspunkt for interventioner,« sagde Lucie Leroux fra fonden »Stop Alzheimer’s«. Der er dog behov for yderligere – og frem for alt langsigtede – undersøgelser. De skal vise, om de observerede sammenhænge holder sig over tid, og om ændringer i søvnen rent faktisk kan kædes sammen med senere ændringer i hjernen eller udbruddet af Alzheimers-symptomer.

Den aktuelle undersøgelse udgør derfor endnu ikke en ny test for Alzheimers. Den viser dog, at ændringer i søvnen, der er relateret til sygdommens biologiske processer, muligvis allerede kan observeres på et tidligt stadium. Skulle denne sammenhæng blive bekræftet i yderligere undersøgelser, kunne søvnanalyse i fremtiden bidrage til at identificere personer i risikogruppen tidligere og give en mere præcis forståelse af, hvordan Alzheimers udvikler sig, længe før de første symptomer viser sig. Det betyder, at søvn ikke kun kan blive relevant for tidlig påvisning. Forskningen rejser også spørgsmålet om, hvorvidt en målrettet forbedring af søvnkvaliteten kan være med til at påvirke sygdomsrelaterede forandringer. Yderligere forskning skal vise, om dette rent faktisk fører til nye muligheder for forebyggelse eller behandling af Alzheimers.