Døgnrytmen spiller en stadig mere anerkendt rolle i aknes patofysiologi. Selv om forskningen i dette emne stadig er i sin vorden, tyder de nuværende resultater på, at forstyrrelser i døgnrytmen kan påvirke udviklingen og sværhedsgraden af akne gennem effekter på hormoner, immunrespons, talgproduktion og mikrobiel kolonisering af huden. Her er en oversigt over de mulige mekanismer:

Regulering af hormonelle processer

Døgnrytmen styrer udskillelsen af forskellige hormoner, der spiller en rolle i akne, f.eks. kortisol, melatonin, insulin og testosteron. Androgener som testosteron fremmer talgproduktionen. Kortisol (stresshormon) øges ved søvnmangel. Det fremmer inflammation og talgproduktion, hvilket kan forværre akne. En forstyrret søvn-vågen-rytme kan også forrykke hormonbalancen og fremme hudsygdomme som akne – især hormonelt fremkaldte former.

Påvirkning af hudbarrieren, immunforsvaret og talgproduktionen

Huden har sit eget døgnur, som rytmisk styrer processer som cellefornyelse, DNA-reparation, immunrespons og talgkirtelaktivitet. Disse processer er særligt aktive om natten. Mangel på søvn eller skifteholdsarbejde forstyrrer denne proces, hvilket ofte resulterer i forsinket heling af hudpletter og øget inflammation. Sebocytter (talgkirtelceller) er også underlagt en daglig rytme. Dysregulering kan føre til overdreven talgproduktion, som fremmer akne.

Genekspression i huden

Visse clock-gener (f.eks. BMAL1, PER, CLOCK) påvirker inflammatoriske reaktioner, celleproliferation og oxidative processer. Dysregulering af disse gener kan bidrage til overaktiviteten af inflammatoriske signalveje – en nøglefaktor i inflammatorisk akne. Undersøgelser viser, at mikroorganismer i selve huden udviser døgnaktivitet eller påvirkes af værtens døgnrytme. Omvendt kan mikrobiomet påvirke det cirkadiske genudtryk i hudceller – for eksempel gennem metabolitter eller inflammatoriske mediatorer.

Indirekte faktorer: Livsstil og kost

Skifteholdsarbejde, jetlag, sene måltider og eksponering for blåt lys om natten (smartphones) forstyrrer det cirkadiske ur. Disse forstyrrelser korrelerer med en øget risiko for akne, f.eks. gennem øget insulinresistens, som påvirker IGF-1-niveauerne → IGF-1 stimulerer talgproduktion og keratinocytvækst. Fødevarer, der kan forværre akne, omfatter dem med et højt glykæmisk indeks, f.eks. hvidt brød, sukker, slik, sodavand og chips. Især fedtfattig mælk mistænkes for at fremme akne. Det kan skyldes hormonrester i mælk, dvs. vækstfremmende faktorer (f.eks. IGF-1), som aktiverer talgkirtlerne. Meget forarbejdede fødevarer indeholder ofte meget transfedt, sukker og simple kulhydrater – alle stoffer, der kan øge inflammation i kroppen.

Tips til at understøtte døgnrytmen ved acne

Et regelmæssigt søvnmønster er vigtigt for at regulere hormoner og støtte hudens regenerering. Undgå blåt lys om aftenen for at fremme melatoninproduktionen og forbedre søvnkvaliteten. Sollys om morgenen kan sænke kortisolniveauet og stabilisere det indre ur. Regelmæssige måltider understøtter også den naturlige metaboliske rytme. Undgå sukker og koffein sent om aftenen for at forebygge natlige betændelsesreaktioner.

Konklusion

Døgnrytmen regulerer centrale processer, der er afgørende for udvikling og progression af akne – især hormonproduktion, talgkirtelfunktion, hudbarriere og regulering af inflammation. En forstyrret døgnrytme (f.eks. på grund af søvnmangel, jetlag eller skifteholdsarbejde) kan forværre akne eller fremme dens udvikling.