Overgangen fra sommertid til vintertid – og omvendt – påvirker ikke kun tidspunktet på døgnet, men tilsyneladende også den menneskelige krop. En ny undersøgelse foretaget af forskere ved Northwestern Medicine viser, at tidsskiftet kan være forbundet med en ændret risiko for visse vaskulære sygdomme i nethinden. Især skiftet til sommertid om foråret – som medfører, at man mister en times søvn – ser ud til at spille en rolle. Forskerne fandt, at risikoen for visse vaskulære sygdomme i nethinden kunne være op til 30 procent højere i måneden efter skiftet. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports.

En time mindre søvn – hvilke konsekvenser har det for øjet?

Undersøgelsen blev ledet af dr. Rukhsana Mirza, professor i oftalmologi ved Northwestern University. Undersøgelsen tyder på, at selv en relativt lille ændring i døgnrytmen kan påvirke følsomme biologiske processer.

»Vores undersøgelse tyder på, at en ekstra times søvn kan beskytte mod risikoen for sygdom,« forklarede Mirza. Især personer, der bemærker nye synsproblemer eller andre øjensymptomer efter tidsomstillingen, kan have gavn af en mere grundig undersøgelse. Menneskekroppen har et naturligt 24-timers ur – den såkaldte døgnrytme. Denne påvirker adskillige processer:

• søvn-vågen-cyklussen,
• hormonproduktionen,
• kropstemperaturen,
• stofskiftet,
• og aktiviteten i forskellige organer.

Tidsomstillingen kan midlertidigt bringe dette indre ur ud af balance. Især forårstidsomstillingen er stressende for mange mennesker, fordi kroppen mister en times søvn. Forskerne formoder, at denne forstyrrelse kan have lignende virkninger som andre situationer, der indebærer søvnmangel: inflammatoriske processer kan forværres, stofskiftet kan ændre sig, og belastningen af det kardiovaskulære system kan øges.

Hvorfor nethinden er særligt følsom

Nethinden er det lysfølsomme lag bagest i øjet. Den omdanner lyssignaler til nerveimpulser og muliggør dermed synet. Samtidig er nethinden et af kroppens mest metabolisk aktive væv. Den kræver en særlig god forsyning af ilt og næringsstoffer og besidder et af de mest komplekse netværk af små blodkar. Af denne grund betragtes nethinden også som en slags »vindue ind i kroppen«. Forandringer i dens blodkar kan give fingerpeg om generelle sundhedsprocesser. Nethindens særlige følsomhed hænger primært sammen med dens store energibehov. Nethindens lysbehandlende sanseceller – især de såkaldte fotoreceptorer (stavceller og tapceller) – arbejder konstant og har brug for store mængder ilt. Selv små ændringer i blodforsyningen kan derfor forringe disse cellers funktion.

Nethindens små blodkar er meget følsomme over for ændringer i hele det vaskulære system. Tilstande som diabetes, forhøjet blodtryk eller inflammatoriske processer kan derfor ofte vise sig tidligt i nethindens blodkar. Af denne grund bruger øjenlæger nethindeundersøgelser ikke kun til at vurdere synsstyrken, men også som en indikator for potentielle ændringer i hele kroppen. Især de mindste blodkar – de såkaldte mikrovaskulatur – spiller en afgørende rolle i denne proces. De forsyner nethinden med ilt og næringsstoffer, samtidig med at de regulerer blodgennemstrømningen med stor præcision. Forstyrrelser i dette følsomme system kan føre til blodkarokklusioner, cirkulationsproblemer eller beskadigelse af nervevæv.

Sammenhængen mellem nethinden og kroppens indre ur er også særligt interessant: Nethinden indeholder specielle lysfølsomme celler, der ikke kun er ansvarlige for synet, men også overfører information om lys og mørke til hjernen. Disse signaler er med til at styre kroppens indre ur og justere søvn-vågen-cyklussen. Dette skaber en direkte sammenhæng mellem lysopfattelse, søvnregulering og biologiske processer i kroppen. En forstyrrelse af dette system – for eksempel på grund af ændringer i lysforhold eller søvnmønstre – kan derfor også påvirke nethindens sundhed.

I forbindelse med undersøgelsen analyserede forskerteamet sundhedsdata fra mere end 18 millioner mennesker i alderen 18 til 64 år. Dataene stammede fra den amerikanske sundhedsforsikringsdatabase Merative MarketScan Commercial Database og dækkede perioden fra 2012 til 2014. Forskerne undersøgte nydiagnosticerede tilfælde af forskellige nethindens vaskulære sygdomme:

• retinal arterieokklusion (RAO),
• nethindens venetilstopning (RVO),
• proliferativ diabetisk retinopati (PDR),
• neovaskulær aldersrelateret makuladegeneration (nvAMD).

Derefter sammenlignede de forekomsten efter tidsskiftet med kontrolperioder om sommeren og vinteren.

Forår og efterår viser forskellige effekter

Resultaterne afslørede et forskelligt mønster mellem tidsomstillingerne om foråret og efteråret. Efter overgangen til sommertid om foråret – hvilket medfører tab af en times søvn – steg risikoen for visse nethindesygdomme:

• Risikoen for en ny diagnose af visse sygdomme steg med op til 30 procent.
• Proliferativ diabetisk retinopati og neovaskulær aldersrelateret makuladegeneration var særligt påvirket.

Efter overgangen til standardtid om efteråret blev der imidlertid observeret den modsatte effekt:

• Risikoen for visse vaskulære nethindesygdomme var omkring 20 procent lavere i måneden efter skiftet.

Forskerne formoder, at den ekstra søvn, man får fra den ekstra time, kan spille en beskyttende rolle.

Mulig forklaring: Søvn, betændelse og stofskifte

Hvorfor tidsomstillingen kan påvirke nethinden, er endnu ikke fuldt ud forstået. En mulig forklaring ligger i virkningerne af en forstyrret søvnrytme. Tidligere undersøgelser har allerede vist, at søvnmangel og ændringer i kroppens indre ur kan være forbundet med forskellige sundhedsproblemer, herunder:

• inflammatoriske reaktioner,
• stofskifteforandringer,
• og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Sammenhængen mellem sommertidsskiftet og en øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde er også blevet undersøgt i tidligere studier. Denne nye forskning udvider nu disse fund til oftalmologiområdet.

Hvad betyder dette for de berørte?

Forskerne understreger, at der er behov for yderligere undersøgelser. Den aktuelle undersøgelse er baseret på forsikringsdata fra en begrænset periode og kan kun påvise en sammenhæng. Det var for eksempel ikke muligt at tage højde for alle individuelle faktorer, såsom:

• søvnvaner,
• kost,
• fysisk aktivitet,
• genetiske risici,
• og personlige forhold.

Fremtidige undersøgelser vil undersøge, om resultaterne kan bekræftes i andre befolkningsgrupper og over længere tidsperioder. Resultaterne betyder ikke, at tidsomstillingen automatisk forårsager en øjensygdom. For de fleste mennesker er tidsomstillingen en midlertidig belastning, som kroppen tilpasser sig inden for få dage. Visse grupper af mennesker kan dog være særligt følsomme over for ændringer i søvnen – f.eks. personer med eksisterende sygdomme, søvnproblemer eller en øget risiko for vaskulær sygdom. Hvis der pludselig opstår symptomer, bør der altid straks bestilles en øjenundersøgelse. Disse symptomer omfatter:

• synstab,
• sløret syn,
• mørke pletter i synsfeltet,
• nye synsproblemer

Konklusion: Kroppens indre ur kan også påvirke øjensundheden

Den nye undersøgelse viser, at virkningerne af tidsomstillingen muligvis rækker længere end tidligere antaget. En enkelt times tidsforskydning kan påvirke biologiske processer relateret til betændelse, stofskifte og vaskulær sundhed. Af særlig interesse er den mulige sammenhæng mellem søvn, kroppens indre ur og nethindens sundhed. Resultaterne giver en ny tilgang til forskningen og viser, hvor tæt forbundne de forskellige systemer i den menneskelige krop er.

Undersøgelsen gør det klart, at øjnene ikke kan betragtes isoleret, men arbejder tæt sammen med andre kropslige processer. Nethinden reagerer ikke kun på lysstimuli, men er også forbundet med det biologiske ur, som styrer talrige funktioner i hele kroppen. Selvom tidsomstillingen i sig selv ikke forårsager øjensygdomme, kan ændringer i søvnen og forstyrrelser af den naturlige rytme udgøre en ekstra belastning for visse personer. Det kan være særligt vigtigt for mennesker med eksisterende vaskulære risici, diabetes eller andre kroniske lidelser at holde øje med ændringer i deres helbred og syn.

Yderligere forskning skal fastslå, præcis hvilke biologiske mekanismer der er involveret, og om dette i fremtiden kan føre til nye muligheder for forebyggelse eller behandling af nethindens vaskulære sygdomme. Resultaterne minder os om, at tilstrækkelig søvn og en så stabil døgnrytme som muligt er vigtige komponenter i den generelle sundhed – og også kan bidrage til at beskytte øjnenes sundhed.