God søvn er afgørende for et godt helbred. Stadig flere undersøgelser ser nærmere på, hvordan søvnvarigheden påvirker trivsel og udviklingen af sygdomme. En undersøgelse ledet af forskere fra UCL konkluderer, at mindre end fem timers søvn i midten til slutningen af livet kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle mindst to kroniske sygdomme. Undersøgelsen, der er offentliggjort i PLOS Medicine, analyserede søvnvarighedens indvirkning på helbredet hos mere end 7.000 mænd og kvinder i alderen 50, 60 og 70 år fra Whitehall II-kohortundersøgelsen.

Kort søvnvarighed og multimorbiditet

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem de enkelte deltageres søvnvarighed, dødelighed og om de i løbet af 25 år var blevet diagnosticeret med to eller flere kroniske sygdomme (multimorbiditet) – såsom hjertesygdom, kræft eller diabetes. Personer, der angav at sove fem timer eller mindre i en alder af 50 år, havde 20 % større sandsynlighed for at være blevet diagnosticeret med en kronisk sygdom og 40 % større sandsynlighed for at være blevet diagnosticeret med to eller flere kroniske sygdomme over en periode på 25 år end dem, der sov op til syv timer. Derudover var det at sove fem timer eller mindre i en alder af 50, 60 og 70 forbundet med en 30 til 40 % øget risiko for multimorbiditet sammenlignet med personer, der sov op til syv timer.

Forskerne fandt også, at en søvnlængde på fem timer eller mindre i en alder af 50 år var forbundet med en 25 % øget risiko for død i løbet af de 25 års opfølgning – hvilket hovedsageligt kan forklares med, at en kort søvnlængde øger risikoen for kroniske sygdomme, hvilket igen øger risikoen for død.

Multimorbiditet er stigende i lande med høj indkomst, og mere end halvdelen af de ældre voksne har nu mindst to kroniske sygdomme. Dette udgør en stor udfordring for folkesundheden, da multimorbiditet er forbundet med et stort forbrug af sundhedsydelser, hospitalsindlæggelser og invaliditet. Når mennesker bliver ældre, ændrer deres søvnvaner og søvnmønstre sig. Det anbefales dog at sove 7 til 8 timer om natten, da en søvnlængde over eller under dette tidligere er blevet forbundet med enkelte kroniske sygdomme.

Virkningerne af en lang søvnvarighed

For at sikre en bedre nattesøvn er det vigtigt at opretholde en god søvnhygiejne, f.eks. ved at sikre, at soveværelset er stille, mørkt og har en behagelig temperatur, inden man går i seng. Det tilrådes også at slukke for elektroniske enheder og undgå store måltider og stimulerende drikkevarer inden sengetid. Fysisk aktivitet og udsættelse for lys i løbet af dagen samt afspændingsøvelser inden sengetid kan også fremme en god nattesøvn.

Som en del af undersøgelsen undersøgte forskerne også, om en lang søvnlængde på ni timer eller mere har en indvirkning på helbredet. Der var ingen klar sammenhæng mellem en lang søvnvarighed i en alder af 50 år og multimorbiditet hos raske personer. Hvis deltagerne imidlertid allerede var blevet diagnosticeret med en kronisk sygdom, var en lang søvnvarighed forbundet med en ca. 35 % øget risiko for at udvikle en anden sygdom. Forskerne formoder, at dette kan skyldes underliggende helbredstilstande, der påvirker søvnen.

Nok søvn giver kroppen mulighed for at hvile. Der er en række andre måder, hvorpå dårlig søvn kan øge risikoen for hjertesygdomme eller slagtilfælde, herunder øget betændelse og forhøjet blodtryk. Denne undersøgelse bidrager til en voksende mængde forskning, der understreger vigtigheden af en god nats søvn.

Undersøgelsens begrænsninger

Forskerne baserede sig på selvrapporterede søvnoplysninger, som sandsynligvis er behæftet med skævhed, selvom data fra 4.000 deltagere, hvis søvn blev målt ved hjælp af et elektronisk apparat, underbygger resultaterne. Data om søvnkvalitet var kun tilgængelige for 60- og 70-årige. Whitehall II-undersøgelsen omfattede udelukkende embedsmænd, som alle var i arbejde på tidspunktet for rekrutteringen til undersøgelsen og sandsynligvis var sundere end den generelle befolkning.