Nye resultater tyder på, at mennesker, der ikke søger behandling for obstruktiv søvnapnø, har en højere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom. Brug af kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP) kan reducere denne risiko ved at forbedre søvnkvaliteten og opretholde en konstant luftstrøm i løbet af natten. Undersøgelsen blev offentliggjort i JAMA Neurology og analyserede elektroniske sundhedsregistre fra mere end 11 millioner amerikanske militærveteraner, der blev behandlet af Department of Veterans Affairs mellem 1999 og 2022. Forskere fra Oregon Health & Science University og Portland VA Health Care System ledede projektet.

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom er en progressiv neurologisk lidelse, hvor visse nerveceller i hjernen, især i substantia nigra, gradvist dør. Disse nerveceller producerer normalt dopamin, en neurotransmitter, der er afgørende for at kontrollere bevægelser og samspillet mellem muskler og nerver. Når dopaminniveauet falder, opstår de typiske bevægelsesforstyrrelser, der kendetegner sygdommen.

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurodegenerative sygdomme på verdensplan. Folk på 60 år og derover rammes især, og risikoen stiger med alderen. Det anslås, at en til to ud af hver 1.000 personer i den almindelige befolkning udvikler sygdommen, og blandt personer over 60 år er tallet så højt som en til to ud af hver 100. Mænd er lidt mere tilbøjelige til at blive ramt end kvinder. Selvom Parkinsons sygdom normalt forekommer hos ældre mennesker, kan den i sjældne tilfælde også ramme yngre voksne.

Årsagerne til Parkinsons sygdom er stadig ikke fuldt ud forstået, men man ved, at flere faktorer spiller sammen. Kernen i sygdommen er den gradvise død af dopaminproducerende nerveceller i substantia nigra, et område i hjernen, der er vigtigt for at kontrollere bevægelser. Det er ikke klart, hvorfor disse celler dør. Både genetiske og miljømæssige faktorer kan spille en rolle. Omkring 5-10 procent af tilfældene kan spores tilbage til genetiske ændringer, f.eks. mutationer i visse gener som LRRK2, PINK1 eller SNCA. I de fleste tilfælde er der dog ikke tale om en klart arvelig form for Parkinsons sygdom, men snarere om en øget modtagelighed. Miljøfaktorer mistænkes også for at øge risikoen. Det gælder bl.a. langvarig udsættelse for pesticider og visse kemikalier, som f.eks. findes i landbruget. Hovedskader, tungmetaller og opløsningsmidler diskuteres også som mulige risikofaktorer. Ingen af disse faktorer alene fører dog nødvendigvis til sygdommen; snarere ser samspillet mellem forskellige påvirkninger ud til at være afgørende.

Parkinsons sygdom er uhelbredelig

En anden vigtig risikofaktor er alder. Jo ældre en person bliver, jo mere modtagelige synes nervecellerne at være for skader, da kroppens selvreparationsmekanismer aftager med tiden. Desuden spiller biologiske processer en rolle, f.eks. fejlfoldning af visse proteiner som alfa-synuclein. Disse kan ophobes i nerveceller og danne såkaldte Lewy-legemer, som forstyrrer cellefunktionen. Oxidativt stress, dvs. ophobning af skadelige frie radikaler, samt kroniske inflammatoriske processer i hjernen ser også ud til at bidrage til skader på nervecellerne. Samlet set menes Parkinsons sygdom at være forårsaget af et komplekst samspil mellem forskellige genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer, hvis nøjagtige betydning stadig undersøges intensivt af forskere.

Sygdomstegnene udvikler sig som regel gradvist og bliver ofte overset i starten. De klassiske hovedsymptomer omfatter rystelser i hvile, muskelstivhed (rigiditet), langsomme bevægelser (bradykinesi) og postural ustabilitet. Mange mennesker med Parkinsons sygdom bemærker også ændringer i deres ansigtsudtryk, kortere skridt, når de går, eller problemer med at igangsætte bevægelser. Ud over disse motoriske symptomer opstår der ofte ikke-motoriske symptomer som søvnforstyrrelser, depressive stemninger, tab af lugtesans eller autonome problemer som forstoppelse, nogle gange endda år før de motoriske symptomer begynder.

Behandlingen af Parkinsons sygdom sigter mod at lindre symptomerne og opretholde livskvaliteten så længe som muligt, da sygdommen i øjeblikket er uhelbredelig. Terapien fokuserer på medicinsk behandling, især med L-dopa, som omdannes til dopamin i hjernen og delvist kompenserer for den manglende dopaminproduktion. Andre lægemidler som dopaminagonister eller MAO-B-hæmmere kan bruges som supplement. Ved fremskreden Parkinsons sygdom, eller hvis medicinen ikke er tilstrækkelig effektiv, kan man også overveje dyb hjernestimulation (DBS) – et kirurgisk indgreb, hvor fine elektroder stimulerer specifikke områder i hjernen og derved forbedrer symptomerne. Derudover spiller ikke-medicinske foranstaltninger en vigtig rolle: Fysioterapi støtter mobilitet og balance, taleterapi hjælper med tale- og synkeforstyrrelser, og ergoterapi gør hverdagen lettere. Psykologisk rådgivning og social støtte kan også være værdifuld.

Hvordan søvnapnø påvirker hjernen

Den nye undersøgelse tyder på, at langvarig ubehandlet søvnapnø kan bidrage til en højere risiko for Parkinsons sygdom. Selv efter at have taget højde for vigtige faktorer som fedme, alder og højt blodtryk, fandt forskerne stadig en klar sammenhæng mellem ubehandlet søvnapnø og Parkinsons sygdom. Blandt de millioner af veteraner med søvnapnø havde de, der ikke fik CPAP-behandling, næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle Parkinsons sygdom som de, der fik denne behandling. “Det betyder ikke, at du er garanteret at udvikle Parkinsons sygdom, men det øger din risiko betydeligt,” siger medforfatter Gregory Scott, M.D., Ph.D., assisterende professor i patologi ved OHSU School of Medicine og patolog ved VA Portland.

Søvnapnø er en søvnrelateret vejrtrækningsforstyrrelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper under søvnen. Disse pauser opstår enten, fordi luftvejene midlertidigt er blokeret(obstruktiv søvnapnø, OSA), eller fordi hjernen midlertidigt holder op med at sende signaler om at trække vejret (central søvnapnø, CSA). Den obstruktive form er den mest almindelige. Pauserne i vejrtrækningen får iltindholdet i blodet til at falde, og kroppen reagerer med korte opvågningsreaktioner, som gentagne gange afbryder søvnen – ofte uden at den ramte person er klar over det. Typiske symptomer er høj, uregelmæssig snorken, observerede vejrtrækningsafbrydelser, søvnighed i dagtimerne, koncentrationsproblemer, hovedpine om morgenen eller tør mund, når man vågner. Hvis søvnapnø ikke behandles, kan det øge den langsigtede risiko for højt blodtryk, hjertearytmi, slagtilfælde og stofskiftesygdomme.

Søvnapnø er relativt almindeligt. Obstruktiv søvnapnø rammer skønsmæssigt 5-10% af alle voksne, og hyppigheden stiger med alderen, og mænd rammes lidt oftere end kvinder. Risikoen øges yderligere hos overvægtige mennesker. Central søvnapnø er meget mindre almindelig og forekommer ofte i forbindelse med visse eksisterende tilstande som f.eks. hjertesvigt eller neurologiske lidelser. Afhængigt af sværhedsgraden kan selve vejrtrækningsafbrydelserne vare fra et par sekunder til et minut og forekommer normalt flere gange i timen. Milde former kan omfatte ca. 5-15 vejrtrækningspauser i timen, moderate former 15-30 og svære former endda mere end 30 vejrtrækningspauser pr. times søvn. Disse gentagne afbrydelser forklarer, hvorfor de ramte ofte er udmattede på trods af, at de angiveligt får nok søvn.

Veteraner rapporterer om betydelige fordele ved CPAP

“Hvis du holder op med at trække vejret, og dine iltniveauer ikke er på et normalt niveau, fungerer dine neuroner sandsynligvis heller ikke på et normalt niveau,” siger hovedforfatter Lee Neilson, M.D., assisterende professor i neurologi ved OHSU og neurolog ved Portland VA. “Når man lægger det sammen nat efter nat, år efter år, kan det forklare, hvorfor det at rette op på problemet med CPAP kan opbygge en vis modstandskraft mod neurodegenerative sygdomme, herunder Parkinsons.”

Neilson sagde, at resultaterne understreger vigtigheden af at prioritere søvnsundhed for sine patienter, især i betragtning af den øgede risiko for Parkinsons sygdom, der blev fremhævet i undersøgelsen. Scott bemærkede, at nogle mennesker med søvnapnø er tilbageholdende med at bruge CPAP, men understregede, at mange veteraner har haft meget positive erfaringer med apparatet. “De veteraner, der bruger deres CPAP-apparat, elsker det,” forklarede han. “De fortæller andre om det. De har det bedre, de er mindre trætte. Hvis andre kender til denne reduktion i risikoen for Parkinsons sygdom, kan det overbevise folk med søvnapnø om at prøve CPAP i endnu højere grad.”

En ændret døgnrytme forværrer Parkinsons sygdom

Kronisk søvnmangel og uregelmæssige søvn-vågen-cyklusser kan være risikofaktorer for Parkinsons sygdom ifølge forskning fra Lewis Katz School of Medicine ved Temple University (LKSOM). Ved hjælp af en dyremodel viste forskerne, at forstyrrelser i døgnrytmen, der eksisterer før udbruddet af Parkinsons sygdom, dramatisk forværrer de motoriske og indlæringsmæssige svækkelser, der er forårsaget af sygdommen. Efter 60-årsalderen er de fleste tilfælde af Parkinsons sygdom idiopatiske, hvilket betyder, at deres årsag er ukendt. Nogle eksperter mener, at sygdommen i disse tilfælde opstår som følge af et samspil mellem gener og miljømæssige risikofaktorer. Sidstnævnte omfatter kronisk stress, søvnforstyrrelser og døgnrytmeforstyrrelser, som alle forringer centralnervesystemets funktion og kan bidrage til den patologi, der kendetegner Parkinsons sygdom.

Forskerne undersøgte den ændrede døgnrytmes rolle ved hjælp af en etableret musemodel for Parkinsons sygdom, hvor behandling med MPTP, en nervegift, gengiver aspekter af sygdommen hos mus. Forskerne delte dyrene op i to grupper. Den første gruppe, kontrolgruppen, blev udsat for en regelmæssig døgnrytme med 12 timers lys efterfulgt af 12 timers mørke hver dag. I den anden gruppe blev døgnrytmen ændret ved dagligt at udsætte dem for 20 timers lys efterfulgt af kun fire timers mørke. Efter 60 dage blev nogle dyr fra hver gruppe behandlet med MPTP. Vurderinger af bevægelse og adfærd viste, at alle MPTP-behandlede mus udviklede Parkinsons sygdom, men dyr med ændret døgnrytme udviste betydelige indlæringsvanskeligheder. De udviste også alvorlige motoriske mangler med drastiske forringelser af den motoriske koordination og indlæringsevnen – langt værre end de mangler, der blev observeret hos MPTP-behandlede mus med normal døgnrytme.

For at forstå, hvorfor forstyrrelser af døgnrytmen forværrer Parkinsons sygdom, undersøgte forskerne hjernerne hos de ramte mus. I en region kendt som substantia nigra observerede de en betydelig reduktion i de neuroner, der producerer dopamin, hvis tab er et vigtigt molekylært træk ved Parkinsons sygdom. Substantia nigra er epicentret for Parkinsons sygdom. Normalt dør cellerne i denne del af hjernen, men vores undersøgelse viser, at forstyrrelser i døgnrytmen fremskynder celledøden der. Desuden var celler kendt som mikroglia, som normalt beskytter neuroner, overaktive i MPTP-behandlede mus med forstyrret døgnrytme. Overaktivering af mikroglia kan faktisk forværre neuroinflammation og potentielt fremskynde udviklingen af Parkinsons sygdom.