En uregelmæssig søvnrytme i 40-årsalderen kan i al stilhed lægge grunden til fremtidige hjerteproblemer. Forskere, der fulgte tusindvis af mennesker over en periode på ti år, fandt ud af, at personer med meget uregelmæssige sengetider – især hvis de sov mindre end otte timer – havde omkring dobbelt så stor risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald eller slagtilfælde. Interessant nok handlede det ikke primært om, hvornår folk stod op, men snarere om, hvor uregelmæssig deres sengetid var.

Hvorfor regelmæssige sengetider kan være vigtige for hjertet

Hvis du går i seng på forskellige tidspunkter hver aften i middelalderen, kan dette være et advarselstegn på fremtidige hjerteproblemer. Nye forskningsresultater fra Universitetet i Oulu tyder på, at betydelige udsving i sengetid kan øge risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser betydeligt, især blandt mennesker, der sover mindre end otte timer. Undersøgelsen fandt en stærk sammenhæng mellem uregelmæssige sengetider og en øget sandsynlighed for alvorlige hjertehændelser. Personer, der sov mindre end otte timer, og hvis søvnmønstre svingede betydeligt, havde omtrent dobbelt så stor risiko sammenlignet med dem, der havde mere regelmæssige søvnvaner. Derimod viste uregelmæssige vågnetider ingen klar sammenhæng med hjerteproblemer. De alvorlige hjerte-kar-hændelser i denne undersøgelse omfattede tilstande som hjerteanfald eller slagtilfælde.

Dette er tilstande, hvor blodforsyningen til vitale organer pludselig afbrydes. Et hjerteanfald opstår normalt, når et blodkar i hjertet indsnævres eller bliver helt blokeret. Som følge heraf modtager hjertemusklen for lidt ilt, hvilket kan føre til varig skade. Typiske symptomer omfatter svær brystsmerter, åndenød eller en følelse af trykken for brystet. En hjerneinfarkt – ofte benævnt et iskæmisk slagtilfælde – skyldes en forstyrrelse i blodgennemstrømningen til hjernen. De berørte kan pludselig opleve lammelse, talevanskeligheder, svimmelhed eller synstab. Begge tilstande betragtes som medicinske nødsituationer og kræver hurtig specialiseret behandling for så vidt muligt at forhindre varig skade eller livstruende konsekvenser.

“Tidligere undersøgelser har knyttet uregelmæssige søvnvaner til risici for hjertesundheden, men dette er første gang, vi separat har undersøgt variationer i sengetid, vågnetid og midtpunktet i søvnfasen – samt deres uafhængige sammenhæng med alvorlige hjertehændelser,” siger postdoktor Laura Nauha fra Universitetet i Oulu.

Sporing af søvnvaner og langsigtet sundhed

Undersøgelsen fra Oulu Universitet fulgte i alt 3.231 personer fra det nordlige Finland over en usædvanlig lang periode. Alle deltagere var en del af en fødselsårgang fra 1966 og var ca. 46 år gamle på tidspunktet for søvnmålingen. I modsætning til mange tidligere undersøgelser blev søvnvanerne ikke kun registreret ved hjælp af subjektive spørgeskemaer, men også målt objektivt ved hjælp af aktivitetsmålere. Disse enheder sporede i løbet af en uge, hvornår deltagerne gik i seng, hvornår de vågnede, og hvor meget deres søvntider varierede fra dag til dag. Forskerne fulgte derefter deltagernes helbredstilstand i mere end ti år ved hjælp af nationale sundhedsregistre. Dette gjorde det muligt for dem at afgøre, om personer med særligt uregelmæssige søvnrytmer havde større risiko for at udvikle alvorlige hjerte-kar-sygdomme såsom hjerteanfald eller slagtilfælde senere i livet. Sådanne langvarige observationsundersøgelser anses for at være særligt værdifulde, fordi de kan afsløre sammenhænge mellem dagligdags adfærd og fremtidige sundhedsrisici.

Ifølge forskerne kan især meget svingende sengetider belaste kroppens indre biologiske ur. Denne såkaldte døgnrytme styrer adskillige vitale processer, herunder blodtryk, hjertefrekvens, hormonbalance, stofskifte og inflammatoriske reaktioner. Hvis sengetiden konstant varierer, må kroppen gentagne gange omstille sig, hvilket på lang sigt kan føre til øget belastning af det hjerte-kar-system. Undersøgelsens resultater tyder derfor på, at det ikke kun er søvnens varighed, der betyder noget, men også regelmæssigheden i søvnrytmen. Mennesker, der går i seng på omtrent samme tid hver dag, kan dermed understøtte stabiliteten i deres biologiske processer og fremme deres hjertesundhed på lang sigt. Samtidig understreger forskerne, at der er tale om en statistisk sammenhæng og ikke et endegyldigt bevis på årsag og virkning. Ikke desto mindre betragtes en regelmæssig søvnrytme som en livsstilsfaktor, som mange mennesker bevidst kan påvirke.

For meget – eller for lidt – søvn øger risikoen for hjerteanfald

Tidligere forskning fra University of Colorado Boulder har allerede vist, at for lidt – eller for meget – søvn kan øge risikoen for hjerteanfald. Undersøgelsen fandt også, at for personer med en høj genetisk risiko for hjerteanfald kan 6 til 9 timers søvn om natten udligne denne risiko. Til undersøgelsen analyserede forskere fra Massachusetts General Hospital og University of Manchester de genetiske data, selvrapporterede søvnvaner og journaler for 461.000 deltagere i UK Biobank i alderen 40 til 69 år, som aldrig havde haft et hjerteanfald, og fulgte dem derefter over en periode på syv år. Sammenlignet med dem, der sov 6 til 9 timer om natten, havde de, der sov mindre end seks timer, 20 procent større sandsynlighed for at få et hjerteanfald i løbet af undersøgelsesperioden. For dem, der sov mere end ni timer, var sandsynligheden 34 procent højere. Da forskerne udelukkende fokuserede på personer med en genetisk disposition for hjertesygdomme, fandt de ud af, at seks til ni timers søvn om natten reducerede deres risiko for et hjerteanfald med 18 procent.

Til undersøgelsen brugte forskerne det omfattende UK Biobank-datasæt og kombinerede observations- og genetisk forskning for at undersøge spørgsmålet fra en anden vinkel. Efter at have taget højde for 30 andre faktorer – herunder kropssammensætning, fysisk aktivitet, socioøkonomisk status og mental sundhed – fandt de, at søvnvarigheden i sig selv påvirkede risikoen for hjerteanfald uafhængigt af disse andre faktorer. Jo mere søvnvarigheden afveg fra intervallet på 6 til 9 timer, jo større var stigningen i risikoen. For eksempel havde personer, der sov fem timer om natten, en 52 procent højere risiko for hjerteanfald end dem, der sov 7 til 8 timer, mens dem, der sov 10 timer om natten, havde dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald.

Ved hjælp af en metode kaldet “Mendelsk randomisering” undersøgte forskerne derefter deltagernes genetiske profiler for at afgøre, om de, der var genetisk disponeret for kort søvn, havde en højere sandsynlighed for hjerteanfald. 27 genetiske varianter var forbundet med kort søvn. De observerede lignende mønstre og konkluderede, at genetisk bestemt kort søvnvarighed er en risikofaktor for hjerteanfald.

Undersøgelsen undersøgte ikke den mekanisme, hvorved kort eller lang søvn kan øge risikoen for hjerteanfald, men tidligere undersøgelser har antydet nogle forklaringer. For lidt søvn kan skade arteriernes inderside (endotelet), påvirke dannelsen af inflammatoriske celler i knoglemarven og også føre til en usund kost og dårlige spisevaner (hvilket igen kan påvirke vægten og dermed hjertesundheden). For meget søvn kan også øge betændelsen i kroppen, hvilket ligeledes er forbundet med hjerte-kar-sygdomme. Forfatterne håber, at undersøgelsen vil øge bevidstheden blandt læger, sundhedsmyndigheder og den brede offentlighed om fordelene ved søvn for hjertesundheden.