En ny forskningsoversigt har undersøgt de væsentligste forskelle i søvnmønstre hos kvinder og mænd, udsvingene i deres biologiske ur og indvirkningen på deres stofskifte. Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet *Sleep Medicine Reviews*, fremhæver den afgørende rolle, som køn spiller for forståelsen af disse faktorer, og peger på, at en persons biologiske køn bør tages i betragtning ved behandling af søvn-, døgnrytme- og stofskiftesygdomme.

Søvnrelaterede spiseforstyrrelser er langt mere almindelige hos kvinder, mens mænd er hårdere ramt af obstruktiv søvnapnø

Undersøgelsen viste, at kvinder vurderer deres søvnkvalitet lavere end mænd og rapporterer om større udsving i deres søvnkvalitet i forbindelse med ændringer i løbet af menstruationscyklussen. Dårligere søvnkvalitet er forbundet med angst og depressive lidelser, som er dobbelt så almindelige hos kvinder som hos mænd. Ifølge forskerne er kvinder også mere tilbøjelige til at få stillet en diagnose for søvnløshed end mænd, selvom årsagerne hertil ikke er helt klare. At erkende og forstå kønsforskelle i søvn og døgnrytmer er afgørende for at kunne skræddersy tilgange og behandlingsstrategier for søvnforstyrrelser og relaterede psykiske lidelser.

Forfatterne til undersøgelsen fandt desuden, at kvinder har 25 til 50 procent større risiko for at udvikle restless legs-syndrom og op til fire gange større risiko for at lide af en søvnrelateret spiseforstyrrelse, hvor de ramte spiser gentagne gange om natten. Mænd har derimod tre gange større risiko for at lide af obstruktiv søvnapnø (OSA). OSA manifesterer sig forskelligt hos kvinder og mænd, hvilket kan forklare denne forskel. OSA er forbundet med en øget risiko for hjertesvigt hos kvinder, men ikke hos mænd.

Undersøgelser i søvnlaboratorier har vist, at kvinder sover mere end mænd og tilbringer ca. 8 minutter længere i ikke-REM-søvn (Rapid Eye Movement), en fase, hvor hjerneaktiviteten er nedsat. Selvom den tid, vi tilbringer i ikke-REM-søvn, aftager med alderen, er dette fald mere udtalt hos ældre mænd. Kvinder går også tidligere ind i REM-søvn, som er kendetegnet ved høj hjerneaktivitet og livagtige drømme, end mænd.

Forskellige døgnrytmer

Forskerholdet bestående af kvindelige forskere fra University of Southampton i Storbritannien samt Stanford University og Harvard University i USA fandt, at der også er forskelle i døgnrytmerne mellem kønnene.

De fandt ud af, at melatonin, et hormon, der er ansvarligt for at styre 24-timersrytmerne og søvnen, udskilles tidligere hos kvinder end hos mænd. Den centrale kropstemperatur, som er højest før søvn og lavest et par timer før man vågner, følger et lignende mønster og topper tidligere hos kvinder end hos mænd. I tråd med disse fund tyder andre undersøgelser på, at kvinders indre døgnrytme er omkring seks minutter kortere end mænds.

Ifølge forskerne er denne forskel måske lille, men den er signifikant. Afvigelsen mellem det centrale biologiske ur og søvn-vågen-cyklussen er omkring fem gange større hos kvinder end hos mænd. Over en periode på dage, uger og måneder kan denne forskel føre til en mærkbar uoverensstemmelse mellem det indre ur og ydre signaler såsom lys og mørke.

Forstyrrelser i døgnrytmen er blevet sat i forbindelse med forskellige sundhedsproblemer, herunder søvnforstyrrelser, humørsvingninger og nedsat kognitiv funktion. Selv små forskelle i døgnrytmerne kan have en betydelig indvirkning på den generelle sundhed og trivsel. Mænd er typisk senere kronotyper og går senere i seng og står senere op end kvinder. Dette kan føre til social jetlag, hvor deres døgnrytme ikke stemmer overens med sociale krav såsom arbejde. De har også mindre faste hvile- og aktivitetsmønstre end kvinder i dagligdagen.

Øget risiko for type 2-diabetes hos begge køn

Forskerteamet undersøgte også, om den globale stigning i fedme delvist kunne hænge sammen med, at folk ikke får nok søvn – i USA sover 30 procent af de 30-64-årige mindre end seks timer om natten, og i Europa er tallet omtrent det samme. Der var store forskelle mellem kvinders og mænds hjerner, når de reagerede på billeder af mad efter søvnmangel. Hjerneområder forbundet med kognitive (beslutningstagning) og affektive (følelsesmæssige) processer var dobbelt så aktive hos kvinder som hos mænd. I en anden undersøgelse viste det sig, at den limbiske region (der er involveret i bearbejdning af følelser, hukommelsesdannelse og adfærdsregulering) var 1,5 gange mere aktiveret hos kvinder end hos mænd som reaktion på billeder af søde fødevarer. På trods af denne forskel i hjerneaktivitet har mænd en tendens til at spise mere end kvinder, når de er søvnmangel. En anden undersøgelse viste, at mere fragmenteret søvn, længere tid til at falde i søvn og længere tid i sengen med at forsøge at falde i søvn kun var forbundet med større sult hos mænd.

Både kvinder og mænd, der arbejder på nattevagt, har en højere risiko for at udvikle type 2-diabetes, og denne risiko er højere hos mænd. 66 procent af nattevagtsarbejderne led af følelsesmæssig spisning, og ifølge en anden undersøgelse er de ca. 1,5 gange mere tilbøjelige til at være overvægtige eller fede end kvinder, der arbejder på dagvagt.

Mere personlig sundhedspleje

Forskerne fik også nye indsigter i, hvordan kvinder og mænd reagerer forskelligt på behandlinger af søvn- og døgnrytmeforstyrrelser. For eksempel var vægttab mere effektivt i behandlingen af kvinder med OSA end hos mænd, mens kvinder, der fik ordineret zolpidem (et lægemiddel mod søvnløshed), muligvis har brug for en lavere dosis end mænd for at undgå vedvarende søvnighed næste morgen.

De fleste interventioner inden for søvn og døgnrytme er et nyt forskningsfelt med begrænset forskning i kønsforskelle. I takt med at vi lærer mere om, hvordan kvinder og mænd sover, forskellene i deres 24-timers rytmer, og hvordan disse påvirker deres stofskifte, kan vi bevæge os mod en mere præcis og individualiseret sundhedspleje, der øger sandsynligheden for positive resultater.