Midaldrende og ældre voksne, som har tendens til at være mere aktive om aftenen, har et dårligere hjerte-kar-sundhed end dem, der er aktive tidligere på dagen. Denne sammenhæng ser ud til at være mere udtalt hos kvinder ifølge en ny undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of the American Heart Association. Resultaterne tyder på, at det tidspunkt på dagen, hvor folk er mest aktive, kan spille en vigtig rolle for hjertesundheden på lang sigt.

Studie undersøger søvnvaner hos mere end 300.000 voksne

Forskerne undersøgte sundhedsdata fra mere end 300.000 voksne (gennemsnitsalder ca. 57 år), der var registreret i UK Biobank. Analysen fokuserede på kronotyper, som beskriver en persons naturlige præferencer for søvn- og vågnetider, og hvordan disse præferencer hænger sammen med hjerte-kar-sundhed.

Deltagerne blev inddelt i grupper baseret på deres selvrapporterede døgnrytmer. Omkring 8 % beskrev sig selv som “klare aftenmennesker”, hvilket betyder, at de typisk gik meget sent i seng (f.eks. kl. 2 om natten) og nåede deres højeste aktivitet senere på dagen. Omkring 24% identificerede sig som “klare morgenmennesker”, der havde tendens til at vågne tidligere, gå tidligere i seng (f.eks. kl. 21.00) og være mest aktive tidligere på dagen. De resterende 67% blev klassificeret som “mellemliggende” kronotyper, hvis de var usikre eller rapporterede, at de hverken var klare morgen- eller aftenmennesker.

Kardiovaskulær sundhed blev vurderet ved hjælp af American Heart Associations Life’s Essential 8™-metrikker. Denne ramme tager højde for adfærd og sundhedsfaktorer, der er kendt for at understøtte hjertesundhed, herunder sund kost, fysisk aktivitet, ikke at ryge og god søvn. Det omfatter også opretholdelse af en sund kropsvægt, kolesterolniveau, blodsukkerniveau og blodtryk.

Betydelige forskelle mellem natteravne og dem, der står tidligt op

Da forskerne sammenlignede kronotypegrupperne, fandt de flere slående mønstre: Sammenlignet med folk i den midterste kategori havde de, der blev klassificeret som “aftenmennesker” og ofte omtales som natteravne, 79 % større sandsynlighed for at have et generelt dårligt hjerte-kar-sundhed.

Natteravne havde også en 16 % højere risiko for at få et hjerteanfald eller slagtilfælde i løbet af en medianopfølgningsperiode på ca. 14 år. Sammenhængen mellem aftenkronotypen og dårligere hjertesundhed var mere udtalt hos kvinder end hos mænd.

En stor del af den øgede risiko for hjertesygdomme blandt aftentyperne var relateret til livsstilsvaner, især nikotinbrug og utilstrækkelig søvn. I modsætning hertil havde “morgenmennesker”, også kendt som dem, der står tidligt op, en 5 % lavere forekomst af dårligt hjerte-kar-sundhed end mennesker uden en udtalt præference for morgen eller aften.

Hvorfor aftentyper kan have øget risiko for hjertesygdomme

“Aftenmennesker lider ofte af døgnforskydning, hvilket betyder, at deres indre ur måske ikke er synkroniseret med den naturlige dag-nat-lyscyklus eller deres typiske daglige rutine,” siger studiets hovedforfatter Sina Kianersi, Ph.d., D.V.M., forsker i afdelingen for søvn og døgnrytmeforstyrrelser på Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School, som begge ligger i Boston. “Aftenmennesker kan være mere tilbøjelige til at udvise en adfærd, der kan påvirke hjerte-kar-sundheden, såsom dårligere kost, rygning og utilstrækkelig eller uregelmæssig søvn.” Denne skævhed kan gøre det vanskeligt for natteravne at opretholde vaner, der understøtter hjertesundheden på lang sigt.

Livsstilsændringer kan sænke risikoen

Resultaterne er ikke helt nedslående for folk, der kan lide at være sent oppe, ifølge Kristen Knutson, Ph.d., FAHA, æresformand for American Heart Associations 2025-erklæring med titlen “Role of Circadian Health in Cardiometabolic Health and Disease Risk” (The Role of Circadian Health in Cardiometabolic Health and Disease Risk), er ikke helt nedslående for folk, der kan lide at være sent oppe. Knutson var ikke involveret i undersøgelsen.

“Disse resultater viser, at den højere risiko for hjertesygdomme blandt aftentyper til dels skyldes adfærd, der kan ændres, såsom rygning og søvn. Derfor har natteravne mulighed for at forbedre deres kardiovaskulære sundhed,” siger hun. “Natteravne er ikke i sig selv mindre sunde, men de står over for udfordringer, som gør det særligt vigtigt for dem at opretholde en sund livsstil.”

Skræddersyet behandling til det indre ur

American Heart Associations videnskabelige erklæring, der ledes af Knutson, anbefaler også, at man tager hensyn til kronotype, når man planlægger behandlinger eller livsstilsinterventioner. “Nogle former for medicin eller terapi virker bedst, når de er tilpasset en bestemt periode med relevante døgnrytmer, og den tid varierer, afhængigt af om du er en morgen-, mellem- eller aftenkronotype”, siger hun. “Målrettede programmer til folk, der naturligt er sent oppe, kan hjælpe dem med at forbedre deres livsstil og reducere deres risiko for hjerte-kar-sygdomme.”

For lægemiddelbehandlinger betyder det, at effekten og bivirkningerne kan afhænge af, om et lægemiddel er synkroniseret med individets døgnfase. For eksempel kan det optimale tidspunkt at tage blodtryksmedicin eller statiner variere afhængigt af, hvornår relevante fysiologiske processer topper for hver kronotype. Et uhensigtsmæssigt administrationstidspunkt kan reducere effekten eller sænke den kardiovaskulære risiko utilstrækkeligt, selv om selve lægemidlet er valgt korrekt.

Livsstilsinterventioner som søvnhygiejne, motion og ernæring har også gavn af at blive skræddersyet til kronotypen. Mange generelle anbefalinger er implicit rettet mod morgenkronotyper, hvilket ofte fører til kronisk søvnmangel, social jetlag og øget stress hos aftenkronotyper. Disse faktorer er igen forbundet med en øget risiko for højt blodtryk, stofskiftesygdomme og inflammatoriske processer. Skræddersyede programmer til mennesker med en sen kronotype fokuserer derfor mindre på med magt at flytte den daglige rytme tidligere og mere på regelmæssighed, målrettet lyskontrol, fysisk aktivitet på biologisk gunstige tidspunkter og fornuftigt fordelt fødeindtagelse.

American Heart Associations hovedbudskab er derfor, at personligt tilpassede, kronobiologisk informerede interventioner har potentiale til at forbedre overholdelse og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I stedet for at få folk til at arbejde imod deres indre ur på permanent basis, kan tilpasning af behandlinger og forebyggende foranstaltninger til individuelle kronotyper føre til bæredygtigt bedre sundhedsresultater. Forskerne påpegede, at de fleste deltagere i UK Biobank var hvide og generelt sundere end den generelle befolkning, hvilket kunne begrænse resultaternes generaliserbarhed til andre grupper. Desuden blev kronotypen kun vurderet én gang og var baseret på selvrapporterede oplysninger i stedet for gentagne målinger.