Hvert forår stiller vi pligtskyldigt vores ure frem til sommertid, og hvert efterår stiller vi dem tilbage til normaltid – men ingen synes at være særlig glade for det. Den halvårlige tidsomstilling er ikke kun ubelejlig, men også kendt for at være meget dårlig for vores helbred. Det kollektive tab af en times søvn, når urene stilles om i marts, er forbundet med en stigning i antallet af hjerteanfald og trafikulykker med dødelig udgang i de følgende dage.

Permanent standardtid er bedre end tidsomstilling

En undersøgelse foretaget af forskere ved Stanford Medicine har nu vist, at der også er farer på længere sigt – og bedre alternativer. Forskerne sammenlignede, hvordan tre forskellige tidssystemer – permanent standardtid, permanent sommertid og halvårlige tidsændringer – kunne påvirke folks døgnrytme og dermed deres helbred over hele landet. Døgnrytmen er kroppens medfødte, cirka 24-timers ur, som regulerer mange fysiologiske processer.

Teamet fandt ud af, at vi ud fra et døgnrytmeperspektiv har truffet det dårligste valg. Både permanent standardtid og permanent sommertid ville være sundere end vores sæsonbestemte frem og tilbage, og permanent standardtid ville gavne de fleste mennesker. Ved at modellere lyseksponering, døgnrytmeeffekter og sundhedskarakteristika i hvert amt anslår forskerne, at permanent standardtid ville forhindre omkring 300.000 slagtilfælde om året og resultere i 2,6 millioner færre mennesker med fedme. Permanent sommertid ville opnå ca. to tredjedele af den samme effekt. “Vi fandt ud af, at det helt sikkert er bedre at holde sig til standardtid eller sommertid end at skifte to gange om året,” siger Jamie Zeitzer, ph.d., professor i psykiatri og adfærdsvidenskab og hovedforfatter til undersøgelsen, som er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences. Hovedforfatteren er Lara Weed, som er ph.d.-studerende i bioteknologi.

Synkronisering med 24 timer

Selv blandt folk, der ønsker at gøre en ende på sæsonbestemte tidsændringer, er der uenighed om, hvilken tidspolitik der skal føres. “Der er folk, som brænder for begge sider, og de har meget forskellige argumenter,” siger Zeitzer. Tilhængere af permanent sommertid siger, at mere lys om aftenen kan spare energi, forebygge kriminalitet og give folk mere fritid efter arbejde. I den anden lejr argumenterer tilhængere af permanent standardtid for, at mere morgenlys er optimalt for helbredet. Organisationer som American Academy of Sleep Medicine, National Sleep Foundation og American Medical Association har udtalt sig til fordel for standardtid året rundt. “Det er baseret på teorien om, at tidligt morgenlys er bedre for vores generelle helbred,” siger Zeitzer om disse støtter. “Problemet er, at det er en teori uden data. Og i sidste ende har vi data.”

Menneskets døgnrytme er ikke præcis 24 timer – for de fleste mennesker er den ca. 12 minutter længere – men den kan moduleres af lys. “At få lys om morgenen fremskynder den cirkadiske cyklus. At få lys om aftenen sænker cyklussen,” siger Zeitzer. “Generelt har du brug for mere morgenlys og mindre aftenlys for at være godt synkroniseret med en 24-timers dag.” En desynkroniseret døgnrytme er forbundet med en række helbredsproblemer. “Jo mere lys du får på det forkerte tidspunkt, jo svagere bliver dit døgnrytmeur. Alle de ting, der er afhængige af det – for eksempel immunsystemet og energien – fungerer så ikke så godt,” siger Zeitzer.

Forskerne brugte en matematisk model til at konvertere lyseksponering under hvert tidsregime, baseret på lokale solopgangs- og solnedgangstider, til døgnbelastning – i bund og grund, hvor meget en persons indre ur skal skifte for at holde trit med døgnet. De fandt ud af, at de fleste mennesker ville opleve den mindste døgnrytmebelastning i løbet af et år med permanent standardtid, som prioriterer morgenlys. Fordelene varierer noget afhængigt af en persons placering i en tidszone og deres kronotype – omde foretrækker tidlige morgener, sene aftener eller noget midt imellem. Kontraintuitivt vil folk, der står tidligt op, som udgør omkring 15 % af befolkningen og har en tendens til at have en døgnrytme på mindre end 24 timer, opleve den mindste døgnrytmebelastning under permanent sommertid, da mere aftenlys vil forlænge deres døgnrytme tættere på 24 timer.

Sundhedsmæssige konsekvenser

For at fastslå sammenhængen mellem døgnrytmestress og specifikke sundhedsresultater analyserede forskerne data på amtsniveau fra Centers for Disease Control and Prevention om forekomsten af gigt, kræft, kronisk obstruktiv lungesygdom, koronar hjertesygdom, depression, diabetes, fedme og slagtilfælde.

Deres modeller viser, at permanent standardtid ville reducere den landsdækkende forekomst af fedme med 0,78% og forekomsten af slagtilfælde med 0,09%, begge tilstande, der er påvirket af døgnrytmen. Disse tilsyneladende små procentvise ændringer i almindelige sygdomme ville resultere i 2,6 millioner færre mennesker med fedme og 300.000 færre slagtilfælde. Med permanent sommertid ville den landsdækkende forekomst af fedme falde med 0,51 % eller 1,7 millioner mennesker, og forekomsten af slagtilfælde med 0,04 % eller 220.000 tilfælde. Som forventet forudsagde modellerne ikke en signifikant forskel i sygdomme som f.eks. gigt, som ikke er direkte relateret til den cirkadiske rytme.

Resultater, der ikke er tilstrækkeligt konkluderende

Selv om undersøgelsen uden tvivl er den mest grundige analyse af de langsigtede sundhedseffekter af forskellige tidspolitikker, er den langt fra det sidste ord, ifølge Zeitzer. For det første tog forskerne ikke højde for mange faktorer, der kan påvirke lyseksponeringen i det virkelige liv, herunder vejr, geografi og menneskelig adfærd. I deres beregninger antog forskerne ensartede og relativt døgnrytmevenlige lysvaner, herunder et søvnskema fra kl. 22 til kl. 7, soleksponering før og efter arbejde og i weekenden samt indendørs lyseksponering fra kl. 9 til kl. 17 og efter solnedgang. I virkeligheden har mange mennesker dog uregelmæssige søvnvaner og tilbringer mere tid indendørs.

“Folks lysvaner er sandsynligvis meget værre, end vi antager i modellerne,” siger Zeitzer. “Selv i Californien, hvor vejret er fantastisk, tilbringer folk mindre end 5 % af deres dag udendørs.” Selv om døgnrytmen synes at tale for en permanent standardtid, er resultaterne ikke afgørende nok til at skubbe andre overvejelser i baggrunden. Zeitzer håber, at undersøgelsen vil inspirere til lignende evidensbaserede analyser fra andre områder, f.eks. økonomi og sociologi. Han påpeger også, at tidspolitik blot er et spørgsmål om at beslutte, hvilke tidspunkter der repræsenterer solopgang og solnedgang, og ikke om at ændre den samlede mængde lys, der er til rådighed.