Kan mad bekæmpe dårligt humør? En ny undersøgelse giver yderligere bevis for, at måltider kan påvirke den mentale sundhed, herunder omfanget af humørsvingninger forårsaget af depression og angst.
Timing af madindtag kan være afgørende for at reducere humørsvingninger
Forskere på Brigham and Women’s Hospital, som er en af grundlæggerne af Mass General Brigham-sundhedssystemet, udviklede en undersøgelse, der simulerede natarbejde og derefter undersøgte effekten af måltider om dagen og om natten sammenlignet med måltider, der kun blev indtaget om dagen. Holdet fandt ud af, at deltagerne i den gruppe, der spiste om dagen og om natten, oplevede en stigning på 26 procent i depressionslignende stemninger og en stigning på 16 procent i angstlignende stemninger. Deltagerne i den gruppe, der kun spiste om dagen, oplevede ikke denne stigning, hvilket tyder på, at tidspunktet for måltiderne kan påvirke modtageligheden for humørsvingninger .
“Vores resultater viser, at timingen af madindtag er en ny strategi til potentielt at minimere humørsvingninger hos personer med døgnforskydning, såsom skifteholdsarbejdere, personer med jetlag eller personer med døgnrytmeforstyrrelser,” siger medforfatter Frank A. J. L. Scheer, ph.d., leder af Medical Chronobiology Program i Division of Sleep and Circadian Disorders på Brigham. “Fremtidige undersøgelser med skifteholdsarbejdere og kliniske populationer er nødvendige for endeligt at afgøre, om ændrede spisetider kan forhindre deres øgede tilbøjelighed til humørsvingninger. Indtil da bringer vores undersøgelse en ny ‘faktor’ i spil: Tidspunktet for fødeindtagelse er vigtigt for vores humør.”
Skifteholdsarbejdere udgør helt op til 20 procent af den arbejdende befolkning i de industrialiserede samfund og er direkte ansvarlige for mange hospitalstjenester, fabriksarbejde og andre vigtige tjenester. Skifteholdsarbejdere lider ofte af en uoverensstemmelse mellem deres centrale døgnrytme i hjernen og deres daglige adfærd, som f.eks. søvn/vågenhed og faste/spise-cyklusser. Det er vigtigt at bemærke, at de også har en 25-40 procent højere risiko for depression og angst. “Skifteholdsarbejdere – såvel som personer, der lider af døgnrytmeforstyrrelser, herunder jetlag – kan have gavn af vores intervention vedrørende måltider,” siger medforfatter Sarah L. Chellappa, MD, PhD, som afsluttede sit arbejde på dette projekt i løbet af sin tid på Brigham. “Vores resultater åbner døren til en ny strategi for søvn/cirkadisk rytme, som også kan være til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Vores undersøgelse bidrager til den voksende mængde af beviser for, at strategier til optimering af søvn og døgnrytme kan bidrage til mental sundhed.”
At spise om aftenen førte til en stigning i depression og angst blandt deltagerne
For at gennemføre undersøgelsen rekrutterede Scheer, Chellappa og deres kolleger 19 deltagere (12 mænd og 7 kvinder) til et randomiseret, kontrolleret forsøg. Deltagerne gennemgik 28 timers “dage” med tvungen desynkronisering under dæmpet belysning i fire dage, så deres adfærdscyklusser på den fjerde “dag” blev forskudt med 12 timer, hvilket simulerede natarbejde og forårsagede døgnrytmeforskydning. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i en af to grupper med forskellige måltider: Dag- og natmåltidskontrolgruppen, som indtog måltider i en 28-timers cyklus (hvilket resulterede i måltider både om natten og om dagen, hvilket er typisk for natarbejdere), og dagmåltidsinterventionsgruppen, som indtog måltider i en 24-timers cyklus (hvilket resulterede i måltider kun om dagen).
Teamet vurderede omfanget af depressive og angstlignende stemninger på timebasis. Teamet fandt ud af, at måltiderne havde en betydelig indvirkning på deltagernes humør. Under den simulerede nattevagt (dag 4) viste deltagerne i kontrolgruppen for dag- og natmåltider en stigning i depressionslignende og angstlignende stemninger sammenlignet med baseline (dag 1). I modsætning hertil var der ingen ændringer i humøret i interventionsgruppen for dagmåltider under den simulerede nattevagt. Deltagere med en højere grad af døgnforskydning viste stærkere depressive og angstlignende stemninger. “Måltidstiming er ved at blive et vigtigt aspekt af ernæring, som kan påvirke den fysiske sundhed,” siger Chellappa. “Men den kausale rolle, som måltidstiming spiller for mental sundhed, skal stadig undersøges.”