Aldringsure kan måle menneskers biologiske alder med stor præcision. Den biologiske alder kan påvirkes af miljømæssige faktorer såsom rygning eller kost og kan derfor afvige fra den kronologiske alder, som beregnes ud fra fødselsdatoen. Nøjagtigheden af disse aldringsure tyder på, at aldringsprocessen følger et fast mønster. Forskerne David Meyer og professor dr. Björn fra Cluster of Excellence Cellular Stress Responses in Aging-Associated Diseases (CECAD), et tværfagligt forskningsnetværk ved Universitetet i Köln, har nu opdaget, at aldringsurene faktisk måler stigningen i stokastiske ændringer (tilfældige ændringer over tid) i cellerne. Undersøgelsen er offentliggjort i Nature Aging.

Sådan fungerer biologiske aldringsure

Med stigende alder bliver styringen af de processer, der finder sted i vores celler, mindre effektiv, hvilket fører til flere stokastiske resultater. Dette kommer især til udtryk i ophobningen af stokastiske ændringer i DNA-methylering. Methylering henviser til de kemiske ændringer, der påvirker DNA, genomets byggesten. Disse methyleringsprocesser er strengt reguleret i kroppen. Imidlertid opstår der tilfældige ændringer i methyleringsmønstrene i løbet af livet. Akkumuleringen af ændringer er en meget nøjagtig indikator for en persons alder.

Tabet af kontrol over cellerne og stigningen i stokastisk variation er ikke begrænset til DNA-methylering. Meyer og Schumacher viser, at stigningen i stokastisk variation også kan bruges som et aldringsur i genaktiviteten. Ved hjælp af de tilgængelige datasæt viste forskerne, at rygning øger de tilfældige ændringer hos mennesker, og at »anti-aldrings«-tiltag såsom et lavere kalorieindtag hos mus reducerer variationen i methyleringsmønstrene. De viste også, at den stokastiske støj endda kan vendes ved at omprogrammere somatiske celler til stamceller. Forskerne sammenlignede humane fibroblaster fra huden, som var blevet omprogrammeret til stamceller og dermed forynget som følge af omprogrammeringen. Den store fluktuation, der indikerede de somatiske cellers alder, blev faktisk vendt til den lave stokastiske støj, der kendetegner unge stamceller.

Forskerne håber, at deres fund vedrørende tabet af regulering og de akkumulerende stokastiske ændringer vil føre til nye interventioner, der kan tackle årsagen til aldring og endda føre til celleforyngelse. Et mål for sådanne interventioner kunne være reparation af stokastiske ændringer i DNA eller forbedret kontrol af genekspression.

Undersøgelse viser sammenhæng mellem muskelstyrke og biologisk alder

Livsstilsvalg såsom kost og rygning samt sygdom bidrager til at fremskynde den biologiske alder ud over den kronologiske alder. Med andre ord: Din krop ældes hurtigere end forventet. Og for første gang har forskere fundet, at muskelsvaghed, som den kommer til udtryk i gribestyrke – der er en indikator for den samlede styrkeevne – er forbundet med en fremskyndet biologisk alder. Jo svagere gribestyrken er, desto højere er den biologiske alder, ifølge resultater offentliggjort i tidsskriftet *Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle*. Resultaterne blev opnået ved hjælp af »aldersaccelerationsure« baseret på DNA-methylering, en proces, der fungerer som en molekylær biomarkør og en indikator for aldringshastigheden. Ifølge forskerne kan grebsstyrken bruges som et redskab til tidlig påvisning af funktionelt forfald, kroniske sygdomme og tidlig dødelighed.

Alle ældes i forskelligt tempo. Derfor kan to 50-årige have forskellig biologisk alder, selvom de er på samme alder. Det betyder, at en række interne og eksterne faktorer har medført, at de ældes i forskelligt tempo og har en forskellig risiko for sygdom og tidlig død. Forskere fra Michigan Medicine under ledelse af Mark Peterson, Ph.D., M.S., hovedforfatter til undersøgelsen og lektor i fysisk medicin og rehabilitering ved University of Michigan, modellerede sammenhængen mellem biologisk alder og grebsstyrke hos 1.274 midaldrende og ældre voksne ved hjælp af tre «aldersaccelerationsure », der er baseret på DNA-methylering – en proces, der fungerer som en molekylær biomarkør og indikator for aldringstempoet. Urene blev oprindeligt udviklet på baggrund af forskellige undersøgelser af diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, fysisk handicap, Alzheimers sygdom, betændelsestilstande og tidlig dødelighed. Resultaterne viser, at både ældre mænd og kvinder udviste en sammenhæng mellem lavere håndgrebsstyrke og biologisk aldersacceleration på tværs af DNA-methyleringsurene. Dette tyder på, at opretholdelse af muskelstyrke gennem hele livet kan beskytte mod mange almindelige aldersrelaterede sygdomme. For eksempel er rygning kendt for at være en stærk indikator for sygdom og dødelighed, men det står nu klart, at muskelsvaghed kan blive den nye rygning.

Grebstyrke som indikator for kroniske sygdomme og tidlig dødelighed

Tidligere undersøgelser har allerede vist, at lav gribestyrke er en ekstremt stærk indikator for ugunstige sundhedsmæssige hændelser. I en undersøgelse viste det sig endda at være en bedre indikator for kardiovaskulære hændelser, såsom hjerteanfald, end det systoliske blodtryk – det kliniske tegn, der bruges til at påvise hjertesygdomme. Peterson og hans team har tidligere påvist en stærk sammenhæng mellem skrøbelighed og kroniske sygdomme samt dødelighed i forskellige populationer.

Disse beviser kombineret med de seneste resultater af deres undersøgelse, sagde Peterson, viser potentialet for klinikere til at bruge grebsstyrke som en måde at screene individer for fremtidig risiko for funktionelt forfald, kronisk sygdom og endda tidlig dødelighed. Screening for grebsstyrke, siger forskerne, vil give mulighed for at udvikle interventioner, der forsinker eller forhindrer udbruddet eller udviklingen af disse ugunstige aldersrelaterede sundhedshændelser. Derudover, sagde Peterson, skal undersøgelser fokusere på, hvordan livsstils- og adfærdsfaktorer såsom fysisk aktivitet og kost kan påvirke grebsstyrken og aldersaccelerationen.